Mini-model: Introducér – Citér – Kommentér

I denne artikel vil du blive præsenteret for mini-modellen Introducér – Citér – Kommentér. Mini-modellen giver dig et ‘stillads’ til din skriftlige fremstilling i analyseafsnittet, når du skal koble dine analyseresultater fra din empiri til udvalgt teori. I den gode fremstilling indgår alle tre elementer. Det skal dog pointeres, at de tre elementer i mini-modellen kan flettes sammen på mange måder.

Af Lisa Prætorius, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole

Stilladser dit projekts analyseafsnit

Før du går i gang med mini-modellen, skal du analysere dine indsamlede data.  Du analyserer dine data ved at kode og tematisere indholdet, og på den baggrund sammenskriver du et eller flere analyseresultater.

Efter denne analyseproces skal du koble empiri og teori. I denne proces anvender du teorien til at analysere og fortolke dine temaopdelte analyseresultater. Formålet med den teoretiske analyse og fortolkning er at belyse, fortolke, diskutere og perspektivere de empiriske analyseresultater med den allerede eksisterende viden om temaet eller kategorien. Den eksisterende viden er fx teorier, begreber, modeller eller publiceret forskning.

Mini-modellen (Lützen, 2018) fremstilles i denne artikel i en nyfortolket version. Den oprindelige model har fokus på introduktion og kommentering af citater, mens mini-modellen i denne artikel har fokus på introduktion og kommentering af empiriens analyseresultater og citater. Derudover præsenteres en indledning, der byder ind i analyseafsnittet og en afrunding til analyseafsnittet.

Fra empirisk analyseresultat til teoretisk analyse og fortolkning

I de følgende fem punkter kan du læse, hvordan du strukturerer din arbejdsproces, når du arbejder med mini-modellen. Vær opmærksom på, at der kan være flere ‘pakker’ af ‘introducér – citér – kommentér’ i dit analyseafsnit, da datakodning (teoridrevet eller empiridrevet) typisk vil føre til flere temaer eller kategorier (fx kommunikation, samarbejde og konflikter).

1. Skriv en indledning

Start med at lave en indledning til din teoretiske analyse og fortolkning. Det hjælper dig til at holde den “røde tråd” og byder læseren ind i teksten. Læs og besvar spørgsmålene i boksen og skriv så en indledning.

Indled dit skriftlige afsnit om teoretisk analyse og fortolkning med at skrive:

  • Hvad skal analysen og fortolkningen bruges til, fx som grundlag for teoretisk fortolkning eller diskussion?
  • Hvordan relaterer analysen og fortolkningen sig til dele af din problemformulering?
  • Hvad er dit teoretiske og forskningsmæssige grundlag for analysen og fortolkningen?
  • Hvordan opbygges analysen og fortolkningen? (Skov, 2008, s. 35)

Sidst i artiklen, efter præsentationen af mini-modellen, kan du læse om, hvordan du afslutter dit skriftlige analyseafsnit.

2. Introducér

Introducér til det tematiske analyseresultat (fx konflikter) med fokus på relevans, problemstillinger, kontekst samt en præsentation af det tilhørende citat. Introduktionen har til formål at placere temaets analyseresultat i en faglig sammenhæng og påpege eventuelle problematikker, som skal belyses (Lützen, 2018).

Teksteksempel:

“I interviewet ytrer borgeren, at der er noget han ikke må, både i forbindelse med stop af antabus og forbud mod besøg i egen lejlighed efter kl. 21. Qua bevidstheden om dele af lovgivningen, giver borgeren også udtryk for autonomi i egen bolig, hvilket står i kontrast til forbud fra stop af antabus og besøgsforbud. Borgeren fortæller eksempelvis her:” (Hvidkjær & Sørige, 2021).

Støttesætninger:

Når du introducérer til det empiriske analyseresultat, kan du bruge følgende sætninger:

  • Eksempler på første sætning: “I vores empiriske analyse fremgår det …”, “I forbindelse med … “, “Her er det interessant at undersøge …”, “Det gennemgående og tilbagevendende emne i interviewet med xx viser …”.

Hjælpespørgsmål til introducér:

  • Hvordan kan det empiriske analyseresultat med et tilhørende citat belyse relevante problematikker og derigennem bidrage til at besvare problemformuleringen?
  • Hvilken relevans, problematikker og kontekst skal introduceres for at metakommunikere analyseresultatet og citatets vigtigste informationer til læseren?
  • Hvor er citatet hentet fra og har du husket referencen? (Fx observation, interview, feltnote)
  • Hvilke litteraturreferencer og bilag skal der refereres til?

Bearbejdning af kvalitative data tilrettelægges ud fra den teoridrevne (deduktive) eller empiridrevne (induktive) metode. Lig andre analyser “nedbrydes” empirien i mindre kategorier eller temaer.

3. Citér

Dernæst citeres eller refereres relevante tekststykker fra de empiriske data, der er udvalgt med fokus på fx et tema, ord, gentagelser eller teori. Husk, at du skal opfylde kravene til referencer og henvisninger til bilag.

Et citat udvælges efter dets relevans og funktion som eksempel, illustration eller dokumentation. Du skal introducere citatet, inden det citeres, så det ikke “hænger i luften” uden kobling til teksten før og efter. Den vigtigste regel i forhold til citater er, at de ikke må stå ukommenterede, så læseren ikke selv skal skabe sammenhæng mellem citatet og resten projektet (Lützen, 2018; Larsen & Matthiesen, 2018, s. 147).

Teksteksempel:

“Borgeren fortæller eksempelvis her:

”Det er jo bl.a. også dem i samråd med ”navn på pædagog”, at man ikke må have gæster efter kl. 21 i hverdagen.” I modsætning til dette citat, fortæller borgeren senere: ”Jamen, det føler jeg hele tiden, fordi herinde der er det mig, der bestemmer, der er ikke nogen, der skal komme og sige: ”sådan, sådan og sådan”.” (Hvidkjær & Sørige, 2021)

Støttesætninger:

Når du citérer udvalgte dele af dine empiriske data, kan du bruge følgende sætninger:

  • Eksempler på første sætning: “Det ses tydeligt at …”, “Når x beskriver …”, “Pointen om x  illustreres i citatet af x ,,, ” og “Der ses en overensstemmelse / uoverensstemmelse i x´s udtale om …”. “Dette harmonerer med x”.

Hjælpespørgsmål til citér:

  • Hvordan introducerer du til citatet? Som eksempel, illustration eller dokumentation?
  • Hvilke bilag og evt. litteraturreferencer skal der refereres til?

4. Kommentér

Sidst i afsnittet afrundes den tredelte fremstilling med en kommentéring af analyseresultatet og citatet. Kommenteringen foregår i to dele. Først præsenteres de relevante begreber, teori, modeller eller gældende forskning og derefter anvendes de til at belyse, fortolke, diskutere og perspektivere analyseresultatet og citatets indhold. Derfor skal du beslutte, hvilken eksisterende faglig viden du vil anvende i din kommentering (Lützen, 2018; Larsen & Matthiesen, 2018, s. 147).

Kommenteringen er en kobling mellem empirisk analyseresultat og teori, dvs. en vekslen mellem fænomen og fag (Skov, 2008, s. 35). Bemærk i teksteksemplet, hvordan de studerende udlægger, belyser og fortolker det empiriske analyseresultat med både teori og lovgivning.

Teksteksempel med kommentering:

“Borgeren ytrer i 2 situationer forbud, som ikke er berettiget, og hvor lovgivningen ikke kan understøttes med disse forbud, hverken i boligloven eller sundhedsloven. Ydermere er der tolkninger på direkte og/eller indirekte magt (Schwartz, 2001), idet at disse forbud er af borgerens opfattelse. Har personalet i disse kontekster brugt ordene ”må ikke” er retten til denne magt ikke valid og kan betegnes som magtanvendelse (Bekendtgørelse af lov om social service, § 124), med mindre lederen på bostedet har fastsat en vejledende husorden, som skal forstås som vejledende (Bekendtgørelse af lov om social service, §123), hvilket kun er gældende i botilbuddets fællesarealer og altså ikke i egen lejlighed. Derimod har pædagogerne brugt deres definitionsmagt i disse situationer. Ved at overhøre ordene ”må ikke” har pædagogerne ydet indirekte magt, idet borgeren ikke har fået oplyst egne rettigheder i denne situation (Schwartz, 2001).” (Hvidkjær & Sørige, 2021)

Støttesætninger:

Kommentér: Præsenter den eksisterende faglige viden for at belyse, fortolke, diskutere og vurdere analyseresultatet og det tilhørende citat (Lützen, 2018; Larsen & Matthiesen, 2018, s. 147).

  • Eksempler på første sætning: “Dette giver et indtryk af …”, “I analyseresultatet/citatet lægges der vægt på x …” (Lútzen, 2018, s. 49-51; Glæsner, Rasmussen & Rudbeck, 2020); “Dette underbygges af x teoretikers teori om x … ”, “Det afdækkes i analyseresultatet/citatet at …”, “Ud fra denne udtalelse fremgår det, at x …”, “Ved at informanten i praksis får fokus på x, betyder det …”.

Læs to studieeksempler, der er skrevet ud fra Mini-modellen: Introducér – Citér – Kommentér.

Hjælpespørgsmål til kommentér:

  • Hvilke faglige teorier, begreber, metoder og gængs forskning vil kunne analysere og belyse analyseresultatet og citatets essens?
  • Hvordan kan de udvalgte faglige teorier, begreber, modeller og gængs forskning forklare eller belyse essensen i det konkrete analyseresultat og det tilhørende citat?
  • Hvilke diskussioner og perspektiver åbner den teoretiske analyse og fortolkning af det empiriske analyseafsnit og citaterne op for?
  • Hvilke litteraturreferencer og bilag skal der refereres til?

5. skriv en afrunding

Afslut med at skrive en delkonklusion til dit analyseafsnit. Det hjælper dig til at holde den “røde tråd” i projektet og du får opsummeret de vigtigste resultater til læseren. Det vigtigste er, at du får vist din forståelse af de vigtigste sammenhænge i analyserne og fortolkningerne i relation til din problemformulering (Skov, 2008, s. 35).

Læs og besvar spørgsmålene i boksen og skriv så en afrunding til dit analyseafsnit.

Afslut dit skriftlige afsnit med en delkonklusion:

  • Hvilken samlet forståelse kan sammenfattes på baggrund af analysen og fortolkningen af det empiriske analyseresultat? Her kan være flere analyser og fortolkninger fra forskellige temaopdelte analyseresultater.
  • Hvad har du fået svar på i relation til din problemformulering?
  • Hvad har du evt. ikke fået svar på?
  • Hvilke diskussioner og perspektiver åbner den teoretiske analyse og fortolkning af analyseafsnittet op for
  • Hvordan hænger dette svar sammen med resten af projektet?

 

Litteratur

Glæsner, C., Rasmussen, S. E. & Rudbeck, A. F. (2020). Læringsobjekt: Akademisk skrivning del B. UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.

Hvidkjær, S. & Sørige, J. (2021). Omsorgspligtens påvirkning af selvbestemmelse. En undersøgelse af pædagogens omsorgspligt og borgerens selvbestemmelsesret i mødet med mennesker med fysisk- og psykisk funktionsnedsættelse (Bachelorprojekt). UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.

Lützen, P. H. (2018). At gøre det svære konkret – mini-modeller som stilladsering og respons og afsnits- og sætningsniveau. Viden om Literacy, 24, 48-53.

Matthiesen, J. & Larsen, M. E. (2018). Skriv opgaver på pædagoguddannelsen. Frederiksberg: Samfundslitteratur.

Prætorius, L. (2021). Kodning og bearbejdning af kvalitative data. Læremiddel.dk

Skov, S. (2008). Bundne opgaver – hjemmeopgaver og eksamensopgaver på videregående uddannelser. Forlaget Samfundslitteratur.

Uddannelses- og forskningsministeriet. Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelse), BEK nr. 18 af 09/01/2020.

Fordybelseslitteratur

Glæsner, C., Rasmussen, S. E. & Rudbeck, A. F. (2020). Læringsobjekt: Akademisk skrivning del B. UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.

Prætorius, L. (2021). Kodning og bearbejdning af kvalitative data. Læremiddel.dk

Skov, S. (2008). Bundne opgaver – hjemmeopgaver og eksamensopgaver på videregående uddannelser. Forlaget Samfundslitteratur.

Tilmeld nyhedsbrev
×
Læremiddel-interesseret?

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få nyheder, ny viden og ny forskning direkte i din indbakke.