Analyse af narrativer – Livsfortællinger

Hvad er en narrativ undersøgelsesmetode?

Den narrative undersøgelsesmetode har til hensigt at fremstille aktørens stemme, og fremstille mening og sammenhæng i aktørens liv. Det handler om at få indblik i et andet menneskes tilstedeværelsestolkninger og selvopfattelser (Horsdal, 2017).  

Analytiske overvejelser

Når du indsamler empiri gennem en narrativ metode består det typisk af interviews, hvor du får aktøren/informanten til at fortælle. Her kan du vælge en åben tilgang (induktiv), hvor du lader informanten fortælle frit fra sit liv, eller du kan vælge en lukket tilgang (deduktiv), hvor du har tematiseret særlige områder, som du ønsker informanten skal fortælle om (Horsdal, 2017). Når det handler om en livshistoriefortælling, er det ikke styret af en interviewguide, men foregår som et ustruktureret interview, hvor informanten får lov at tale frit (Aagerup, 2015). 

Når du arbejder med livsfortællinger vil det videnskabsteoretiske udgangspunkt enten bestå i en hermeneutisk tilgang, hvor du indtager en fortolkende tilgang til din empiri, men du kan i denne sammenhæng med fordel også anvende en fænomenologisk tilgang, hvor du forsøger at stille skarpt på menneskets egne subjektive oplevelser af verden, og hvordan disse bliver tillagt betydning af dem selv (Togsverd m.fl., 2019).

Den narrative tilgang kan endvidere også bestå i at tillægge sig en socialkonstruktivistisk tilgang, hvor vi tillægger os den forståelse at vores opfattelse af virkeligheden er skabt og konstrueret af os selv gennem vores egne fortællinger (Bruner, 1999). Narrativerne er for fortælleren fulde af mening, og skal ses som dynamiske størrelser, der ændre sig i relation vores samspil og fortolkning af verden (White, 2008).

Analytiske tilgange

Når du i din analyse skal danne dig et overblik over livsfortællingens orden og komposition, som ikke nødvendigvis er fortalt kronologisk, kan det være en god ide at starte med at opdele livsfortællingen i afsnit og evt. nummerere dem. Det kan hjælpe dig med at få overblik over: 

• Hvornår fortællingen starter og slutter?  
• Hvilke tidsrum strækker fortællingen sig over?  
• Hvilke perioder fylder meget i fortællingen?  
• Hvor springer fortælleren tilbage i fortællingen?  (Horsdal, 2017)

Efterfølgende er det en god idé at danne sig et overblik over, hvilke fællesskaber og kontekster som fortælleren fremhæver i sin livsfortælling samt hvilke temaer, der fylder i fortællingen. Det kan du med fordel tegne f.eks. som cirkler, der illustrerer, hvilke fællesskaber fortælleren beskriver i sin fortælling samt beskrive, hvordan fortælleren beskriver betydningen af deltagelse i disse fællesskaber. Tegn/skriv på et stort papir, hvilke personer fortælleren nævner i sin fortælling og bed fortælleren uddybe, hvor tæt relationerne er til de nævnte personer.

I forbindelse med indsamlingen af din empiri, kan det være vigtigt, at du også noterer dig fortællerens non-verbale kommunikation undervejs. Det kan være en hjælp når data skal analyseres, at man f.eks. har noteret et særligt ansigtsudtryk, en særlig kropsholdning eller med hvilken følelsesintensitet der blev fortalt. Registreringen af den non-verbale kommunikation kan give et indblik i, hvilken betydningen fortælleren tillagde narrativet.

Endvidere er det betydningsfuldt, at du i din analyse har opmærksomhed på, hvilke værdier og kulturelle fortællinger der kommer til udtryk i fortællingen, da disse kan hjælpe dig med at forstå noget om fortællerens ståsteder samt udvikling (Horsdal, 2017). Det kan f.eks. handle om, hvordan en fortælling om 2. verdenskrig kan være præget af meget forskellige holdninger til f.eks. tyskerne alt efter om du får en livsfortælling fra en person, som selv oplevede krigen på nært hold eller en person, som har læst om eller set film, der omhandler 2. verdenskrig.

Når du skal lave en narrativ analyse, kan du vælge at gribe det an på forskellige måder. Jørgensen, Togsved og Rothuizen (2019) foreslår en tilgang, der indbefatter 3 strategier: en tematisk analyse, en strukturel analyse og en dialogisk performativ analyse.

Disse 3 analysestrategier skal ikke nødvendigvis optræde i en kronologisk rækkefølge, og du behøver ikke nødvendigvis anvende alle 3 strategier, men husk at det er vigtigt at du begrunder dine til- og fravalg af strategier, sådan at du tydeliggør over for læseren, hvad det er du vægter i din analyse. Se hjælpespørgsmål til analyse af narrativer – livsfortællinger.