Peter Brodersen er uddannet lærer og cand.pæd. og har et mastermodul i evalueringsteori.
Blandt Peter Brodersens interesseområder er æstetik i undervisningen, faglighed og dannelse, klasseledelse og lærerroller, differentiering og motivation, og evaluering af undervisning og læreproces.
Peter Brodersen er ansat som lektor ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole ved læreruddannelsen og ved Center for Anvendt Skoleforskning. Han har igennem flere år tillige undervist på efter- og videreuddannelser og den pædagogiske diplomuddannelse.
Peter Brodersen arbejder bl.a. med at udvikle didaktiske begreber og modeller om smag, undervisning og dannelse, der kan anvendes i lærer- og pædagoguddannelsen. Dertil kommer idéudvikling vedrørende læremidler til faget Madkundskab på læreruddannelsen.
Cases: Fire oplæg til analyse og diskussion
Her er fire cases til lærerstuderende, der kan ses som nærbilleder af lærerens stilladsering og elevernes motivation. De fire cases danner oplæg til studerendes analyse og diskussion af emnerne.
Vi præsenterer her casemateriale fra fire forskellige nedslag i undersøgelsesorienteret og projektorienteret undervisning – hentet fra henholdsvis en 5. klasse og en 6. klasse:
- Statistik i 5. klasse – et undersøgelsesorienteret forløb
- Klassedialog om statistisk materiale, starten af timen i 5. klasse
- Vejledning af usikker i elev i problemorienteret undersøgelse af et emne (6. klasse)
- Tomandsgruppe med usikker elev præsenterer produkt (6.klasse)
Casematerialet er en selekteret fremstilling af konkrete forløb, der kan tydeliggøre baggrunde, årsager og effekter. Materialet er baseret på videooptagelser, interviews, notater og dokumenter fra de to forløb.
Et klassisk didaktisk dilemma
Vi lægger materialet frem på en sådan måde, at læseren selv kan foretage sine analyser og bedømmelser af forholdet mellem selvstændighed og struktur mellem lærerens stilladsering og elevernes motivation, mellem elevforudsætninger og differentiering, og materialet er suppleret med studiespørgsmål og litteraturforslag.
Nedenstående citater fra elever og lærere afspejler et klassisk didaktisk dilemma: vekselvirkningen mellem selvstændighed og struktur. Elever tildeles i undersøgelsesorienterede og projektorienterede forløb en højere grad af selvstændighed og forventning om selvregulering på den ene side, og på den anden side udmønter denne fordeling sig også i form af løsere strukturer omkring indhold, metode, samarbejde og produktfremstilling.
De løse strukturer og den store frihed kan umiddelbart give mere motivation, men senere kan det også give bagslag, for eleverne overlades til selv at skabe strukturer, som de så skal udfolde deres selvstændighed under. Det lykkes ikke altid – og hermed falder motivationen.
Uddrag fra case
To elever, X og Y, sidder i et projektarbejde om 2. Verdenskrig med arbejdsspørgsmålene, dataspørgsmål, forklaringsspørgsmål, vurderingsspørgsmål og handlingsspørgsmål, og X kommenterer deres arbejde i interviewet om eftermiddagen:
”Vi havde lige misforstået handlingsspørgsmål og set sammenhænge. Til at starte med vidste vi ikke, hvad vi lavede”/ ”Vi har mest brug for hjælp til handlingsspørgsmål og forklaringsspørgsmål”/ ”Dokument med spørgsmålstyper hjælper meget, men jeg kan godt bruge mere forklaring.”
Nogle dage senere siger lærerne om den samme gruppe:
”Vi har også en anden gruppe, det er så også en af de usikre grupper, X og Y, de arbejder med 2. Verdenskrig, og det var hele 2. Verdenskrig, det var alt inden for 2. Verdenskrig, som de havde skrevet ned i deres arbejdsspørgsmål. Og de skulle både kigge på Hitlers vej til magten, og de ville kigge på noget fra 1. Verdenskrig, og de ville kigge noget med Japan og Pearl Harbour og USA’s rolle. Det stak simpelthen i så mange forskellige retninger (…).
