Er leder af Læremiddel.dk, og har gennem flere år arbejdet med og forsket i læremidler. Han er optaget af at finde begreber for de mange forskellige typer læremidler og metoder til at analysere og vurdere dem. Det interesserer ham meget at udvikle nye læremidler og at finde ud af, hvordan brugerne anvender læremidler, samt hvilken effekt brugen af læremidler har i forhold til læring.
Overblik: Undersøgende litteraturundervisning
Som en hjælp til alle undervisere, lærere, studerende og praktikere har projektgruppen bag KiDM udarbejdet en folder, der giver et overblik over en helt ny tilgang til undervisning i litteratur og andre æstetiske tekster, samt hvordan man får adgang til nye undervisningsforløb, hvor eleverne skal undersøge tekster.
I forbindelse med KiDM-projektet (Kvalitet i Dansk og Matematik) har projektgruppen bag den undersøgende litteraturundervisning udarbejdet en folder, der viser lærere og undervisere, hvordan de kan bruge den undersøgelsesorienterede tilgang i praksis.
I folderen står derfor også beskrevet, hvordan læreren kan gribe det undersøgende arbejde med tekster an. Derudover indeholder folderen også konkrete eksempler på anvendelse fra elevens perspektiv samt forløbene omsat til syv strategier, som eleverne kan genkende gennem ikoner, i hvert trin i arbejdsprocessen.
Sådan får du adgang til undervisningsforløbene
Alle matematik- og danskforløb ligger på hjemmesiden kidm.dk. Siden er opdelt i en danskdel og matematikdel.
Danskforløbene kræver på grund af tekstrettigheder et login. Er du lærer kan du få adgang ved at skrive til os på post@laeremiddel.dk. Skriv din fulde navn samt hvilken skole, du er lærer på, og så sender vi dig hurtigst muligt et login.
Alle undervisningsforløb er gratis.