Videnskabsteori

Mixed methods

Kombination af metoder

Mixed methods handler om at gøre brug af mere end én metode til indsamling af data i en undersøgelse (Silverman, 2013). Ved at mikse forskellige metoder, kan du opnå viden, som ikke kan erhverves ved en enkelt metode. Særligt det at mikse kvalitative (metoder, der vægter forståelse) og kvantitative metoder (metoder, der vægter det tælbare) anvendes ofte undersøgelser med en mixed methods-tilgang (Frederiksen et al., 2014).

Tilsammen kan de forskelligartede metoder i kombination være med til at nuancere din undersøgelse. Hvis du eksempelvis gennem en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse finder ud af, at 95% af børnene i en daginstitution har adgang til en iPad, kan du via kvalitative metoder nuancere din undersøgelse og finde ud af, hvorfor og hvordan de bruger iPaden.

Formål med metoden

Kombinationen af metoder kan være nyttig i komplekse problemstillinger, som ikke kan besvares ved brug af blot en enkelt metode. Ideen er, at anvendelsen af flere metoder sikrer mere nuancerede og bredere indsigter og dermed en bedre forståelse af det, der undersøges (Frederiksen et al., 2014).

Inden for mixed methods er der en tradition for at operere med flere måder at kombinere metoder på. En mulig måde at bruge mixed methods på kaldes triangulering. Triangulering er en betegnelse for at sammenligne to eller flere forskellige undersøgelser af det samme fænomen og anvendes typisk for at styrke en undersøgelses validitet. Triangulering opfattes af mange som en positivistiske variant af mixed methods.

Der er mange andre måder at kombinere forskellige metoder på, og forskellige metoder giver forskellige indsigter i fænomenet. Pointen er, at der inden for mixed methods er en tradition for at operere med flere måder at kombinere metoderne på. De forskellige traditioner, som opererer med at kombinere metoder, har rødder tilbage i mixed methods–forskningens historien (Gundelach, Nielsen & Frederiksen, 2014).

Tilsammen kan de forskelligartede syn på problemstillingen via forskellige metoder i kombination være med til at nuancere din undersøgelse. Hvis du eksempelvis gennem et interview finder ud af, at dagtilbud har et fokus på udeliv, kan du via en spørgeskemaanalyse finde ud af, hvor udbredt dette fokus på udeliv er. Du kan også via dokumentanalyser sammenholde praksis med lovgivningen (den styrkede pædagogiske læreplan) omkring udeliv.

Aktuelt associeres mixed methods med pragmatismen (Henrichson, 2018). Ser vi tilbage var der i 1960’erne og 1970’erne en polarisering mellem kvantitative og kvalitative metoder, hvilket medførte at kombinationen af kvalitative og kvantitative metoder i mixed methods, blev problematiseret. Nogle opfattede paradigmerne som grundlæggende uforenelige. I løbet af 1990’erne blev mixed methods etableret som et særskilt område, som bar præg af de forudgående polariseringer, og som stadig er under udvikling (Frederiksen et al., 2014).

Metodologiske overvejelser

Et mixed method-design med afsæt i pragmatismen er karakteriseret ved, at problemstillingen styrer alting. Spørgsmålet er således vigtigere end hvilke metoder, der anvendes, og problemstillingen behandles ud fra mere end én synsvinkel.

Mixed methods er, som nævnt, kendetegnet ved en integration af kvalitative og kvantitative metoder. Det betyder også, at der ikke nødvendigvis tages udgangspunkt i én videnskabsteoretisk retning (Henrichson, 2018).

I problemstillinger, der både lægger op til kvantitative og kvalitative metoder, kombinerer du metoderne, fordi du gerne vil have svar, der både går i bredden og dybden. Du skal være opmærksom på, at det tager længere tid og kræver flere ressourcer. Til gengæld får du mere nuancerede svar koblet med det repræsentative, hvilket giver andre muligheder for generalisering af din undersøgelse.

I visse videnskabsteoretiske kredse møder mixed methods nogle gange kritik fra dem, som fastholder, at de basale antagelser, inden for forskellige paradigmer, er modsatrettede og uforenelige (Gibson, 2016).