Ny bog: Danskdidaktisk opslagsbog

28. april 2022

Med Danskdidaktisk opslagsbog får dansklæreren en værktøjskasse med 66 klassiske og moderne begreber. Bogen udfolder begrebernes teoretiske baggrund, deres betydning i praksis og deres bidrag til professionel analyse, forberedelse og evaluering af undervisningen. Dansklæreren og den lærerstuderende kan få indblik i begreber, teori og praksis gennem bogens opslag.

I forlængelse af bogen Didaktisk opslagsbog, der er en opslagsbog med 52 didaktiske begreber, er Danskdidaktisk opslagsbog netop udkommet.

Danskdidaktisk opslagsbog

Værktøjskasse til dansklæreren

Danskdidaktisk opslagsbog giver dansklæreren en værktøjskasse med 66 danskdidaktiske begreber, der hver især præsenterer begrebets teoretiske baggrund, betydning i praksis og bidrag til analyse, forberedelse og evaluering af undervisning.

Bogens formål er at sætte fagsprog på konkret praksis. Det betyder, at teorien bag de danskdidaktiske begreber bliver udfoldet gennem cases, der tager udgangspunkt i dansklærerens daglige arbejde. Bogens opslag skal derfor ses som en hjælp til læreren til at bevæge sig på forskellige niveauer, se faget fra flere vinkler og bevare blikket for sammenhænge. Bogen er forbundet med begreber og teorier inden for danskfagets område og med greb, som læreren kan bruge i sin undervisning.

Hvert af de mange opslag repræsenterer en del af det, som læreren skal overveje i forbindelse med danskundervisningen. Derfor er der til slut i hvert opslag henvisninger til andre opslag om beslægtede områder samt inspiration til yderligere fordybning inden for det enkelte begreb.

Danskdidaktisk opslagsbog henvender sig til lærerstuderende, dansklærere, undervisere og andre interesserede, der ønsker en værktøjskasse med alle danskdidaktiske begreber samlet, som kan bruges til at sætte fagsprog på konkret praksis.

 

Bliv klog på læremidler

Stig Toke Gissel, docent og leder af Læremiddel.dk, har medvirket til at skrive flere af bogens kapitler.

Han har blandt andet udformet kapitlet om læremidler, som tager udgangspunkt i de tre typer af læremidler: Didaktiske, semantiske og funktionelle læremidler. Han giver en teoretisk gennemgang af begreberne, forklarer hvilken betydning læremidlerne har i praksis og hvordan de kan bruges af læreren – alt dette binder han sammen med en konkret case med overskriften “Gyserfilm i 7. klasse”.

Er du nysgerrig på at vide mere om bogen, kan du læse et uddrag af bogens indledning og købe bogen på Hans Reitzels Forlag.

 

Mere om Danskdidaktisk opslagsbog

Redigeret af: Bodil Nielsen

Sideantal: 560 sider

Forlag: Hans Reitzels Forlag

Pris: 450 kroner

Bogens kapitler: Se bogens kapitler her

Tilmeld nyhedsbrev
×
Læremiddel-interesseret?

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få nyheder, ny viden og ny forskning direkte i din indbakke.