Stig Toke Gissel er docent i læremidler, teknologi og fagdidaktik. Han har gennem flere år arbejdet med og forsket i læremidler. Han er optaget af at finde begreber for de mange forskellige typer læremidler og metoder til at analysere og vurdere dem. Det interesserer ham meget at udvikle nye læremidler og at finde ud af, hvordan brugerne anvender læremidler, samt hvilken effekt brugen af læremidler har i forhold til læring.
Elevers interaktion med det adaptive læremiddel Rhapsode LEARNER
I denne artikel finder du en explainervideo, der giver et inspirerende indblik i, hvordan adaptive læremidler kan anvendes i undervisningen, og hvilke didaktiske overvejelser de kalder på i praksis.
Denne video giver et inspirerende indblik i, hvordan adaptive læremidler kan anvendes i undervisningen, og hvilke didaktiske overvejelser de kalder på i praksis. Med afsæt i konkrete erfaringer sætter videoen fokus på muligheder og udfordringer ved adaptive læremidler, herunder hvordan de kan understøtte differentiering og arbejde med elevers forskellige forudsætninger.
Videoen kan med fordel bruges som inspiration og refleksionsgrundlag i fagteams, på PLC eller i forbindelse med kompetenceudvikling, hvor der arbejdes med at kvalificere brugen af adaptive læremidler i skolen.
Baggrund
Projektet Rhapsode – Design, brug og virkning samler viden, værktøjer og forskningsbaserede ressourcer om adaptive læremidler, herunder analyser, rapporter og erfaringer fra konkrete projekter. Formålet er at gøre det nemmere at orientere sig i forskning og praksiserfaringer med adaptive digitale læremidler, så undervisere, skoleledere og beslutningstagere kan hente relevant viden til udvikling af undervisning og læremiddelkvalitet.
Læs rapporten her eller hent en pixiudgave af rapporten her








