Nationalt videncenter for læremidler
Politisk kommunikation er ofte multimodal. Valgplakater og valgvideoer er et oplagt eksempel, eller når Inger Støjbjerg poster et billede med en kage for at fejre stramninger i udlændingeområdet, så spiller ord og billede og lyd (i videoer) sammen.
Derfor bør en samfundsfaglig analyse inddrage alle modaliteter, så vidt det er muligt. På samme måde er elevernes kommunikation ofte multimodal, hvilket er blevet fremmet af de digitale muligheder med produktion af video, PowerPoints etc.
De faglige kompetencer i samfundsfag er i Fælles Mål beskrevet som, at eleverne skal kunne tage stilling og komme med forslag til handlinger inden for de forskellige områder. Kompetencen kan komme til udtryk ved fx at analysere et politisk udsagn og tage stilling.
Hvis en politiker fra Liberal Alliance udtaler, at topskatten skal ned så kan eleven sætte dette udsagn i forhold til en forståelse af, hvad liberalisme er, hvad topskat er, og måske nogle økonomiske sammenhænge omkring omfordeling. Og eleven kan erklære sig enig eller uenig på baggrund af analysen og sine værdier.
Denne kompetence kan beskrives som rent verbalsproglig. Der arbejdes med begreber, og den er helt central for fagligheden og den politiske myndighed. Men hvad med inddragelsen af andre modaliteter – det, der også i bekendtgørelsen om prøven i kulturfagene kaldes for anvendelse af ”kulturteknikker”?
Som jeg argumenterer for i min afhandling, kan anvendelsen af forskellige modaliteter med fordel ses som del af de faglige kompetencer, og det er derfor jeg foreslår begrebet ”multimodale samfundsfaglige kompetencer”. Eksempler på dette er aflæsning af politisk eller anden samfundsmæssig kommunikation.
Kommunikation fra politikere er allerede nævnt, og hvis man slår op på statsminister Lars Løkke Rasmussens Facebook-profil, kan man se, at han den 5. september ændrer sit profilbillede til et billede fra venstres kampagne. Billedet viser en helikopter, som man kan se, er en akutlægehelikopter, med teksten ”240 KM/T NÅR UHELDET ER UDE. DET ER VELFÆRD.” og med mindre bogstaver ”75-mia-ekstra-til-velfærd.dk”.
Til højre for dette er der et portræt af Lars Løkke, der ser i kameraet med et myndigt udtryk. Håret sidder, som det skal, og han har en hvid skjorte, en blå sweater og vindjakke på. Hvis man skal tolke hans udtryk, ligner han en autoritet, en statsmand, men samtidig en almindelig borger. Det er ikke overdrevet formelt med jakkesæt eller lignende, han har praktisk tøj på, så han kan komme ud i landet. Det passer også med den grå himmel som baggrund til billedet af helikopteren.
I teksten er det mest markante udsagn – som går igen i de andre annoncer – ”DET ER VELFÆRD”. Læst som et politisk budskab i den aktuelle kontekst, er det tydeligt, at Venstre ønsker at markere sig som et velfærdsparti. Hvis det lykkes, kan partiet positionere sig i forhold til den velfærdsdagsorden, som vælgerne finder vigtig, og samtidig sørge for, at den ikke bliver overladt til Socialdemokratiet, der traditionelt står stærkt på velfærdsområdet. Venstre ønsker således at udfordre Socialdemokratiets issue-ownership på velfærden.
Hvis man anvender dette opslag i samfundsfagsundervisningen, er det nødvendigt at se både på billeder og tekst. Man kan fx gå videre og se på, hvordan statsmænd portrætteres og diskutere, hvad det er for et billede, som Lars Løkke forsøger at kommunikere, og hvordan det virker på modtageren. Samtidig kan man lave en mere traditionel samfundsfaglig analyse, der fokuserer på begreber: hvordan forholder venstre sig til velfærd, og hvordan hænger det sammen med deres ideologiske baggrund? Pointen, hvis vi betragter de samfundsfaglige kompetencer som multimodale, er, at billedforståelsen og analysen ses som en del af den faglige kompetence.
For at det ikke skal blive politisk ensidigt, kan man sammenligne med Mette Frederiksens Facebook-profil. Her finder vi et opslag fra den 3. september 2018, hvor hun ses sammen med en politibetjent og politikeren Matthias Tesfaye. I baggrunden kan man se, at de er i et supermarked, og billedet ligner et billede, som man kunne tage med sin mobiltelefon. Bag Mette Frederiksen er der et stort reklameskilt, og hele sceneriet lægger op til, at modtageren ser hende som en helt almindelig person på besøg i Ishøj Bycenter, der lige fik lyst til at få taget et billede sammen med betjenten.
Teksten til opslaget fortæller, at det er en lokalbetjent ved navn Palle (der angives ikke noget efternavn), og at det er folk som ham, der skaber tryghed i Ishøj. Og i Danmark. Opslaget slutter med udsagnet ”Socialdemokratiet vil have flere lokalbetjente i hele Danmark. Nærheden skal tilbage.”
Billedet kommunikerer, sammen med teksten, budskabet om, at Mette Frederiksen er helt nede på jorden og er tæt på almindelige mennesker som politibetjenten, som hun er på fornavn med. Der bruges i opslaget begreber som ”tryghed” og ”nærhed”, som socialdemokratiet gerne vil brande sig med. Samtidig signalerer nærheden med politibetjenten, at Mette Frederiksen går ind for lov og orden – et område, hvor højrefløjen traditionelt står stærkt, så her er der måske også et forsøg på at erobre ”issue-ownership” fra højrefløjen. Tilsammen viser de to opslag således også, at Venstre og Socialdemokratiet kæmper om de samme midtervælgere.
I undervisningssammenhængen er pointen, at billede og tekst i disse tilfælde spiller sammen. Analysen, som eleverne udfører som del af deres samfundsfaglige kompetence, er multimodal, når den inddrager de forskellige modaliteter, og derfor giver det mening at tale om multimodale samfundsfaglige kompetencer.
Det løser selvfølgelig ikke alle spørgsmål om, hvilke kompetencer, der er relevante og nødvendige for at kunne tage stilling og deltage i den demokratiske debat, men en opmærksomhed på det multimodale kan være med til at give eleverne et bedre beredskab til at kunne agere i samfundet.
Anders Stig Christensen er lektor i samfundsfag ved læreruddannelsen, forskningsmedarbejder i AFIPS, ph.d. fra Syddansk Universitet på afhandling om samfundsfagsdidaktik. Han har skrevet undervisningsbøgerne Samfundsfag 8 og Samfundsfag 9 til folkeskolen. Anders Stig er desuden formand for udvalget, der formulerede Fælles Mål til samfundsfag 2014. Derudover er han medlem af den gruppe, der skal skrive ny læseplan og undervisningsvejledning til samfundsfag.
Foto: Jimmi Michelsen
