Skoleudvikling med it

Udgivet: 2018

Bogen er første bind af to om demonstrationsskoleforsøgene og har undertitlen “Forskning i tre demonstrationsskoleforsøg”.

Skoleudvikling med itEn fagligt stærkere folkeskole. Det var et af hovedformålene med demonstrationsskoleforsøgene 2013-2015, hvor forskere, skoler og lærere gik sammen om at udvikle undervisningsforløb, der skulle understøtte lærernes brug af it i undervisningen.

Forsøgene gav forskerne indblik i betingelserne for at integrere it i grundskolen, og skolerne fik praktiske erfaringer med didaktisk anvendelse af it.

Resultaterne fra projektet er nu samlet i to bøger om demonstrationsskoleforsøgene.

Første bind

I første bind, Skoleudvikling med it, præsenterer forfatterne resultater fra kvantitative studier af elevopgaver og observationer af undervisning. Desuden får læseren indblik i det bagvedliggende interventions- og forskningsdesign samt i de organisatoriske og ledelsesmæssige udfordringer ved arbejdet med projekter i folkeskolen.

Tre temaer

Bind 1 er opdelt i tre temaer:

  • Udvikling med og forskning i interventioner
  • Undervisning, elevopgaver og elevkompetencer
  • Organisatoriske aspekter af skoleudvikling

Bøgerne er udgivet af Aarhus Universitetsforlag og er redigeret af Jeppe Bundsgaard, Marianne Georgsen, Stefan Ting Graf, Thomas Illum Hansen og Charlotte Krog Skott.

I bogen er der bidrag af:

Jesper Bremholm, Jeppe Bundsgaard, René B. Christiansen, Marianne Georgsen, Stefan Ting Graf, Martin Gylling, Roland Hachmann, Rune Hansen, Thomas Illum Hansen, Rasmus Leth Jørnø, Camilla Kølsen Petersen, Birgit Ryberg, Charlotte Krog Skott, Marie Falkesgaard Slot.

Se også bind 2: Innovativ undervisning med it

Tilmeld nyhedsbrev
×
Læremiddel-interesseret?

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få nyheder, ny viden og ny forskning direkte i din indbakke.