Nyhed

Forskerne om adaptive læremidler

Selv om projektet endnu ikke kan afsløre resultater og fund, har vi bedt forskerne bag projektet, Rasmus Jørnø, Karsten Gynther og Anne-Mette Nortvig, fortælle om nogle af potentialerne ved adaptive læremidler og fremhæve, hvad de finder særligt interessant. Og forsøge at spå lidt om fremtiden.

#1

Hvad kendetegner et adaptivt læremiddel? Og hvad kan i jeres optik være potentialet i at bruge adaptive læremidler i undervisningen?

”Der er endnu ikke nogen konsensus på området i forhold til en fast definition. De fleste forskere definerer et adaptivt læremiddel som noget i retning af et læringsmiljø, der dynamisk er i stand til at ændre sin respons afhængigt af den lærende. Herfra er der dog meget stor variation i, hvad der adapteres til (den lærende, læringssituationen, den lærende’s baggrund), hvad der adapteres (curriculum, præsentationsformer, modaliteter, etc.) og hvordan der adapteres (opgaverækkefølge, sværhedsgrad, hjælpeinstrukser, didaktik, etc.).

Potentialet er først og fremmest den gamle drøm om at finde en instruktionsform, der på nogle områder er lige så effektiv som 1:1 undervisning. Der er en vis grad af nyhedens interesse, idet vi har at gøre med teknologi som endnu er i sin vorden.

Tilbage i 2018 lavede vi en konference om Uddannelse 4.0-teknologier. En af de teknologier, der var inkluderet her, var adaptive læremidler som en undergren af anvendelse af algoritmer og store mængder data (såkaldt Big Data) til at træffe valg, komme med forudsigelser (prediction systems) og anbefalinger (recommendation systems) og fungere som tutor (intelligent tutoring systems). Spørgsmålet om, hvad der er af potentialer flyder her sammen med, hvilke interesser der agerer i udviklingen af teknologi, hvilken grad af ændringer man sigter/håber på eller måske endda frygter.

Helt konkret så er det teknologiske perspektiv at være i stand til at tæmme enorme mængder af data og kombinere dem med ‘kloge beslutninger*. For eksempel er det enhver undervisers ønske at kunne differentiere. At kunne afgøre præcis, hvad den studerende har brug for, på det tidspunkt og på den måde, som vedkommende har brug for det. Her sætter der velkendte fysiske begrænsninger ind – der er måske 27 elever, der er kun to timer til rådighed, og der skal også gennemgås stof og rettes opgaver etc. Her vil en automatiseret indsamling af data potentielt give underviseren overblik over de studerendes niveau og behov og komme med anbefalinger til fremgangsmåder, indhold og så videre.

På et mere overordnet niveau ligger det store potentiale dog i en kombination af teknologien med et ‘adaptivt redesign’ af måden, vi driver uddannelse på. Alt, lige fra måden vi indrullerer studerende, vurderer og eksaminerer, indretter kurser og moduler, undervisningsformer, er i spil.”

#2

Hvad har været interessant ved projektet, Adaptive læremidler, og forløbet set i et forskningsperspektiv?

”Der er mange interessante ting i projektet. Først og fremmest er det altid interessant at se, hvordan teknologi fungerer ‘i vild natur,’ i forhold til, hvordan det er designet. Dernæst er lærere og elevers reaktioner noget af det første empiri, der er på feltet på grundskoleniveau.

Endelig er der udviklingsperspektivet. Vi arbejder meget af tiden design-baseret i vores forskning – omend ikke i dette projekt – men vi kan selvfølgelig ikke lade være at gøre os overvejelser over, hvilke udviklingsmuligheder der er. På et lidt tættere niveau er det interessant at følge, hvilken plads ny teknologi kan have i den eksisterende skoles økologi.”

#3

I projektet med Københavns Kommune er læremidlet afprøvet med elever i 4. og 9. klasse. Men det har tidligere (dvs. i anden forskning) mest været på højere uddannelsestrin, at adaptive læremidler har været afprøvet. Kan I fortælle lidt om de eventuelle udfordringer ved, at fx 4. klasseelever bruger et adaptivt læremiddel, og hvorfor formatet måske egner sig bedre til ældre elever/studerende?

”Det korte svar er at udvikling tager tid og koster penge. Hvis en teknologi prøver at være alt for alle, så bliver den ikke noget for nogen. Mange af de firmaer, der producerer adaptiv teknologi, er startet i et hjørne af uddannelsesverdenen, hvor brugerne er ældre, vant til teknologi og til at læse meget. Hvis man skal tilpasse teknologien til yngre målgrupper, skal der gøres meget for, at teknologien henvender sig til dem fx sprogligt og pædagogisk/didaktisk. Vi er dog endnu ikke færdig med vores analyse og kan derfor ikke formidle resultater endnu.”

#4

Tror I, at de adaptive formater vil fylde meget i læremiddellandskabet om 10 år?

”EDUCAUSE Horizon Report havde i 2017 Adaptive Learning Technologies i tidsrammen ”et år eller mindre” for deres ‘time-to-adaption’-forudsigelse. I 2020 fastslår de, at udviklingen startede i 2011, tog fart i 2015/2016 og er stadig på vej op af adoptionskurven. Hvis man køber den præmis, så er vi et stykke fra toppen. 10 år inden for teknologi er lang tid, men det er svært at forestille sig, at vi ikke har adaptiv teknologi om 10 år – eller en aflægger heraf. Omvendt er 10 år ikke særlig lang tid i skolekultur, så spørgsmålet er, i hvilket omfang uddannere har omfavnet teknologien.

Carlota Perez skriver i sin bog Technological revolutions and financial capital (2002), at et tekno-økonomisk paradigmeskift (hun tæller fem af dem i moderne tid op til nu) sker, når aktørerne opdager en tydelig (økonomisk og teknologisk) fordel i at ændre opførsel. Eksempler er Uber og Airbnb. For mange uddannelsesaktører giver det mening at skifte til en teknologi (inkl. et adaptivt redesign), hvis det mindsker frafald, løfter de studerendes resultater mærkbart og ikke mindst, at der er en tydelig pædagogisk gevinst.”