Telefon: 40 42 63 87
Email: srha1@ucl.dk
9.30 - 16
PH-Cafeen, Halmtorvet 9a, 1700 København V
Konference: En generation af stærke læsere
Konferencen sætter fokus på udfordringer, udviklingsmuligheder og samarbejdspotentialer mellem folkebibliotek, folkeskole og hjem i en tid, hvor børn (og voksne) bliver mere og mere digitale.
Børns læsning er under forandring. De læser stadig, men på andre medier end den fysiske bog og mere på sociale medier. Hvad betyder det for vores børns dannelse og uddannelse? Hvad siger fagfolkene på området? Hvad betyder læsning anno 2018 i et uddannelses- og kulturpolitisk perspektiv?
Tænketanken Fremtidens Biblioteker inviterer til konferencen En generation af stærke læsere. Her vil resultaterne fra nye undersøgelser af de 9 til 13-åriges fritidslæsning, medievaner og biblioteksbrug blive præsenteret.
Blandt oplægsholderne er undervisningsminister Merete Riisager, Lars Geer Hammershøj fra DPU, Aarhus Universitet, Anne Mette Thorhauge fra Medierådet for Børn og Unge, Henriette Romme Lund fra Nationalt Videncenter for Læsning og Stine Reinholdt Hansen fra Læremiddel.dk, som har lavet selve undersøgelsen.
Afslutning på projektet Greb til læselyst
Konferencen markerer afslutningen på projektet Greb til læselyst. Sammen sætter vi fokus på udfordringer, udviklingsmuligheder og samarbejdspotentialer mellem folkebibliotek, folkeskole og hjem i en tid, hvor børn og voksne bliver mere og mere digitale.
Oplægsholdere
På dagen er der oplæg og debat med bl.a.:
- Merete Riisager, undervisningsminister
- Lars Geer Hammershøj, Danmarks institut for pædagogik og uddannelse (DPU), Aarhus Universitet
- Anne Mette Thorhauge, Medierådet for børn og unge
- Stine Reinholdt Hansen, Læremiddel.dk
- Thomas Illum Hansen, læremiddel.dk
- Henriette Romme Lund, Nationalt Videncenter for Læsning
- Lonni Østergaard, Herning Bibliotek
Konferencen henvender sig til biblioteksledere, udviklingsmedarbejdere fra folkebibliotekssektoren, dansklærere, læsevejledere, ansatte i pædagogiske læringscentre og andre med interesse for læsekultur og børns læselyst.
Tilmelding og pris
Pris 850 kr. eks. moms.
For medlemmer af Tænketanken 650 kr. eks. moms.
Tilmelding er bindende.
Projektet er støttet af Slots-og Kulturstyrelsen, DB’s Fond og Edith & Godtfred Kirk Christiansens Fond.