Marianne Oksbjerg underviser i dansk på læreruddannelsen ved efter- og videreuddannelsen på Professionshøjskole UCN og deltager i forsknings- og udviklingsarbejde. Hun har desuden mangeårig undervisningserfaring fra grundskolen. Mariannes forskningsinteresser retter sig især imod danskfagets didaktik og didaktiske læremidler i skolens fag. Hun er forfatter og medforfatter til artikler, bogkapitler samt både digitale og analoge didaktiske læremidler til grundskolen.
Kortlægning af lærervejledningslandskabet
I dette interview med Marianne Oksbjerg sætter vi spot på lærervejledningerne til de mest anvendte didaktiske læremidler inden for danskfaget. Interviewet tager udgangspunkt i en kortlægning af lærervejledningslandskabet, som er baseret på forskningsprojektet Lærervejledningen: Design, brug og virkning.
I forlængelse af interviewet Hvad siger forskning om lærervejledninger? med Thomas R.S. Albrechtsen har vi taget en snak med Marianne Oksbjerg, lektor og ph.d. ved Professionshøjskolen UCN, om en kortlægning af lærervejledningslandskabet, som har resulteret i en artikel, forskningsgruppen har udarbejdet, og som udkommer i Learning Tech 12 senere på året.
Hvorfor er det vigtigt at forske i lærervejledninger?
Lærervejledningen er i sig selv ikke så interessant at forske i. Dét, der gør det spændende og væsentligt for Marianne Oksbjerg og hendes kolleger, er en interesse for, hvad lærervejledningen kan have af betydning for lærerens tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen og hvilken effekt det har på elevens læringsudbytte.
Det er spændende at kigge nærmere på, hvad, hvordan og hvorfor lærervejledningen søger at støtte læreren. Søger vejledningen fx at støtte læreren i at differentiere, organisere undervisningen på et helt konkret anvendeligt niveau? Kan læreren desuden søge inspiration i vejledningen til mere overordnede fagdidaktiske refleksioner, som kan styrke læreren i at foretage velbegrundede valg? Hvordan kommunikerer læremiddelforfatteren i det hele taget med læreren gennem lærervejledningen?
Derudover er det vigtigt at forske i lærervejledninger, fordi forskningen er med til at pege på et problem, så lærere kan få øje på, hvilken betydning lærervejledningen har for undervisningen. Marianne uddyber:
Vi ved ikke om lærere i det hele taget bruger lærervejledninger. Der kan være flere årsager til, at de evt. ikke bruger dem. Det kan skyldes manglende tid eller, at de eksisterende lærervejledninger simpelthen ikke er gode nok. Med det formål, at støtte læreren bedst muligt i sit arbejde, håber vi, at vores forskning også kan være med til sætte fokus på den betydning gode vejledninger kan have for undervisningen.
Hvilken betydning har lærervejledningen for lærerens undervisning?
Lærervejledningen danner rammen for læremidlet og skal fungere som støtte til læreren.
Det er læremiddelproducenten, som udarbejder lærervejledningen. Dermed afspejler lærervejledningen læremiddelproducentens eget fagsyn og læringssyn samt hvilke intentioner, producenten har for at læremidlet opfylder Fælles Mål.
Udfordringen ved lærervejledningen kan opstå, når læreren fx har svært ved at gennemskue læremiddelproducentens intentioner, når læreren støtter sig op ad lærervejledningen uden at tænke fx eget fagsyn eller kontekst ind i læremidlet eller hvis argumentationen i lærervejledningen handler mere om, hvorfor læremidlet er godt, snarere end om hvordan læremiddelproducenten forstår faget og hvordan denne forståelse kommer til udtryk i læremidlet. Marianne uddyber:
Nyere forskning tyder på, at lærere kan have stor tillid til læremidlet som en faglig autoritet. Derfor kan det have stor betydning, hvordan læremiddelforfatteren formulerer sig i den lærerhenvendte tekst, som lærervejledningen jo er. Hvis læremiddeldidaktikken fx fremstilles som et neutralt bud på en fortolkning af Fælles Mål, kan det være svært for læreren at gennemskue, at det ikke er en endegyldig sandhed. Derfor er dette en af de ting, vi har undersøgt i kortlægningen.
Hvordan ser den gode lærervejledning ud?
Det er ikke så lige til, hvordan den gode lærervejledning skal udformes. Men en ting som Marianne har observeret, er, at en god lærervejledning kan gå i dialog med læreren. I stedet for kun at tale til læreren, kan lærervejledningen med fordel tale med læreren. På den måde signalerer læremiddelproducenten, at det er en invitation til at tolke på fagsyn, læringssyn og Fælles Mål, og at læreren er velkommen til at overtage læremidlet, så det passer til kontekst, lærerens fagsyn og ikke mindst så det taler til elevernes læringsudbytte.
Det er særligt en fordel for læremiddelproducenten at vække lærerens tillid ved at tydeliggøre den intention, der ligger til grund for læremidlet. Hvilke tanker har læremiddelproducenten tænkt ind i sit fagsyn i lærervejledningen? De tydelige intentioner gør det nemt for læreren at gennemskue, om læremidlet passer ind i undervisningen.
Hvad er næste skridt i projektet?
Det næste skridt som forskningsgruppen skal i gang med, er at undersøge hvor stor en rolle lærervejledningen spiller ind i lærerens tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen, og hvordan lærervejledningen spiller ind i dette. Dette peger desuden ind i spørgsmålet om, hvordan vi kan udarbejde en lærervejledning, der er både støttende og som skaber rum for dialog og fri fortolkning.
Lærervejledningen: Design, brug og virkning
Projektet har til formål at besvare, hvordan vi kan designe en lærervejledning, der effektivt støtter læreren i at tilrettelægge og gennemføre sin undervisning og give læreren fagdidaktiske og faglige input. Og hvilken effekt det har på elevens læringsudbytte, at deres lærer benytter vores bud på en lærervejledning.