Ny læseplan i dansk er skrevet i enighed

Foto: Jimmi Michelsen

”Jeg er rigtig glad og stolt over, at skrivegruppen til den nye læseplan og vejledning i dansk er blevet enig om den endelige tekst. Det er ikke så ofte, at vi ser enighed blandt den faglige organisation og de skriveansvarlige. Men det er faktisk tilfældet med denne nye læseplan for danskfaget i folkeskolen.”

I begyndelsen var Stig Toke Gissel endda i tvivl om, hvorvidt han skulle sige ja til opgaven, da han blev spurgt. ”Det er en jo en vigtig og ansvarsfuld opgave at skulle formulere, hvad danskfaget er og at skulle sætte rammerne for, hvordan andre skal udføre det,” forklarer han og nævner også al den forudgående ballade omkring læseplaner. ”Og så er det jo lidt af en opgave at indgå i en skrivegruppe med så stor forskellighed og med mange synspunkter og holdninger, som skal nå til enighed om noget så vigtigt.”

Skrivegruppen bestod af en forsker, en lektor på læreruddannelsen, repræsentanter fra Dansklærerforeningen, en praktiserende lærer og fagkonsulenter fra ministeriet og alle har et ret forskelligt blik på, hvad danskfaget er, og hvad en læseplan skal kunne og gøre godt for. Men i denne skriveproces var der masser af dialoger, som var særdeles konstruktive og produktive. Stig Toke Gissel mener, at læseplanen og vejledningen kun er blevet bedre af alle disse diskussioner.

Dansk er både et tekstfag, et sprogfag og et kommunikationsfag

Selv er Stig Toke Gissel gået ind i skriveforløbet uden nogen specifik dagsorden. Han holder meget af sit fag, men har ikke ønsket at danskfaget primært ses som et kommunikationsfag. Dansk er nemlig både et tekstfag, et sprogfag og et kommunikationsfag – og det skal netop være det hele. Og de fire kompetenceområder i faget har de i skrivegruppen været meget optagede af skulle spille sammen og hænge sammen.

Han forklarer: ”For eksempel skal sproglig bevidsthed være til stede i alle forløb i danskfaget. Det giver simpelthen ikke mening at forestille sig et danskfagligt forløb, som ikke på en eller andet måde stimulerer elevernes sproglige bevidsthed. Derfor har vi i vejledningen forsøgt at skrive praksiseksempler frem, hvor sproglig bevidsthed altid er i spil, for når danskfaget på denne måde bliver konkret, kan man se for sig, hvad det er, eleverne rent faktisk gør, og de erkendelsesprocesser de bliver kastet ud i. Det er vigtigt, at lærerne kan ”mærke” faget.”

Litteraturen kan noget særligt

Det betyder selvfølgelig ikke, at alt bare er det samme. For eksempel skal fortolkning og arbejdet med litteratur og andre æstetiske tekster ikke reduceres til læsetræning og skal heller ikke gøres til kommunikation. ”Litteraturen kan noget helt særligt og henvender sig til os på en helt særlig måde som ikke bare handler om en afsender, der prøver at manipulere os på en eller anden måde eller få os til at synes noget bestemt. Litteraturen er et erkendelsesrum, som tilbyder eleverne et fremmed perspektiv på verden og sig selv,” mener Stig Toke Gissel.

Det skal der være god plads til i danskfaget. Og denne dimension i faget harmonerer dårligt med en nyttetænkning. Det handler her om elevernes personlige og kulturelle dannelse, og resultatet af det er svært at gøre op.

”Men det er fandeme vigtigt!”

Se læseplanen og vejledningen her