Rasmus Leth Jørnø
Jeg arbejder som docent i teknologididaktik og teknologiforståelse på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole. Mit primære vidensområde er teknologibårne læringsprocesser, digitale miljøer og værktøjer til videnarbejde og innovationsprocesser.
Mine forskningsområder inkluder bl.a.:
- Teknologiforståelse og teknologididaktik
- Teknologibårne læringsprocesser og praksisser
- Digitale miljøer og værktøjer til videnarbejde og innovationsprocesser
- Uddannelse 4.0 (herunder cyber-fysiske systemer)
- Fablabs, Makerspaces, Playlabs
- Grundforskningsspørgsmål indenfor Design Based Research
- Modellering af sociale praksisser
- Revolutionære skoleformater
- Design af socio-teknologiske systemer med særligt fokus på uddannelse.
Mine teoretiske inspirationskilder er mangfoldige og omfatter blandt andet kompleksitetsteori, kognitionsteorier, teori om sociomaterialitet, praksisteori, teknologifilosofi, designteori, organisationsteori og ikke mindst en del skøre tænkere: Deleuze, Bateson, Gibson, Ingold og senest Simondon.
Jeg er forfatter til danske og internationale artikler og bøger om teknologi og uddannelse, design based research, filosofi, innovation og læring.