Telefon: 41 89 76 94
Email: mafa@kp.dk
Bog & sprog
Evaluering af læringsportalen Bog & Sprog – et digitalt læremiddel til nabosprogsundervisning i danskfaget.
Projektbeskrivelse
Projektet har to formål, dels en vurdering af læringsportalen Bog & Sprog i sin nuværende form, dels en vurdering af muligheden for opgradering af portalen, så den nærmer sig en web 2.0 portal.
Evalueringen tager udgangspunkt i:
- en vurdering af læringsportalen Bog & Sprog i sin nuværende form
- en vurdering af muligheden for opgradering af portalen, så den nærmer sig en web 2.0-portal.
Evalueringen har undersøgt portalens fagdidaktiske muligheder og begrænsninger, samt mulighed for, med portalen som springbræt, at designe en egentlig web 2.0-platform, hvor brugerne (lærere og elever) udvikler faglige omdrejningspunkter. Portalen er en hjælp til dansklæreren, der skal undervise i nabosprog. Portalen præsenterer ni svenske, norske og danske romaner til de tre trin samt en stribe undervisningsforslag og forslag til, hvordan elever kan arbejde med romanerne. Endelig er der i portalen forslag til, hvordan elever og lærere via en række kommunikationsteknologier kan arbejde med romanerne, så der etableres fortolkningsfællesskaber med elever fra de andre nordiske lande.
Som følge af en læremiddelanalyse blev der foretaget en vurdering af, hvordan portalen kunne redesignes i tre niveauer:
- Et metafagligt producentbaseret niveau omhandlende forslag til muligheder for fagdidaktisk kompetenceudvikling, fx nabosprogsdidaktik, sprogdidaktik mm.
- Et brugerdrevet indholdsmæssigt niveau omhandlende forslag til portalens faglige optikker fx tekstvalg, aktiviteter mm.
- Et brugerdrevet niveau omhandlede konkret samarbejde på tværs af tid og rum.
Deltagere
Projektleder
Ella Myring
Skolebibliotekar
Højby Skole, Odense.
Styregruppe
Projektleder Ella Myring
Folkeskolelærere og bibliotekarer fra Sverige og Norge.
Kontaktskoler
Højby Skole
Høng Skole