Professionelle læringsfællesskaber og fagdidaktisk viden

Udgivet: 2016

Professionelle læringsfællesskaber og fagdidaktisk viden henvender sig til praktiserende lærere, skoleledere, lærerstuderende og studerende.

Professionelle læringsfællesskaberI “Professionelle læringsfællesskaber” giver Thomas R. S. Albrechtsen sit svar på, hvordan man arbejder med læreres profesessionalisme – i forhold til teamsamarbejde og andre former for professionelle fællesskaber – på en måde, som er både effektiv og gavnlig

Bogen giver nogle bud på, hvordan et visionært og åbent samarbejde mellem pædagogisk professionelle, der fokuserer på elevers læring og undersøgelser af praksis, kan være med til at fremme en fælles fagdidaktisk viden.

En fagdidaktisk viden er kendetegnet ved evnen til at kunne formidle fagligt indhold på en måde, der er tilpasset en bestemt gruppe elevers forståelse. Den udgør en væsentlig del af lærerens samlede professionelle kompetence. Da lærerens fagdidaktiske viden kan have en tendens til at være overvejende personlig og privat, fordi den primært aktiveres i klasseundervisningen, ligger der en udfordring i, hvordan den i højere grad kan deles med andre i skolen og dermed omformes til en kollektiv ekspertise.

Bogen er redigeret af Thomas R.S. Albrechtsen fra Læremiddel.dk’s ledelsesgruppe. Bogen indeholder oversatte artikler af anerkendte, internationale uddannelsesforskere, som introducerer til bogens tema.

Derudover er der otte danske bidrag, som belyser forskellige sider af forholdet mellem fagdidaktisk viden og samspillet med fagkolleger.

Læs mere om bogen på Dafolos hjemmeside.

Tilmeld nyhedsbrev
×
Læremiddel-interesseret?

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få nyheder, ny viden og ny forskning direkte i din indbakke.