Analyse af feltnoter

Hvad er en feltnote?

Feltnoter er noter, som laves i felten. Altså i den givne kontekst, som du undersøger. Feltnoter kan både bruges beskrivende, hvor du beskriver adfærd, handlinger, situationer eller sansninger i situationer (fx kropsholdning, stemning, toneleje i en praksis-/interviewsituation) (Brandi & Sprogøe, 2019).

Feltnoter kan endvidere indeholde dine tanker om og refleksioner over den praksis, som du undersøger. Her skal du have for øje, at det bliver dine subjektive vurderinger af den givne situation (fx interviewsituation, fornemmelse af praktikstedet). I denne type feltnoter vil du allerede her lave nogle foreløbige analyser/refleksioner, som der kan samles op på senere i analyseprocessen (Brandi & Sprogøe, 2019).

Analytiske overvejelser

Feltnoter er en empiriform, som oftest benyttes i forbindelse med metoden “deltagerobservation” (Koch, 2018). Vil du vide mere om deltagerobservation som metode, kan du læse mere her.

En god systematik i din indsamling af feltnoter skabes, hvis du gør dig overvejelser om, hvordan du kan kende forskel på beskrivende og reflekterende feltnoter, så du bagudskuende kan se, hvad der er konkrete iagttagelser, og hvor du har bidraget med dine refleksioner. Måske bruger du forskellige farver? Måske skriver du en/et lille note/symbol?

Når du som studerende møder felten for første gang, fx i form af praktik/starten i en undersøgelsesproces, vil du opleve mange verbale og non-verbale interaktioner, som kan virke uoverskuelige at få nedfældet, da du har nok at gøre med at være deltagende/observerende i praksis.

Det er her, at det er vigtigt at komme i gang med at skrive feltnoter, da det bliver dine første beskrivelser og refleksioner over din praksis/dit undersøgelsesfelt. De første feltnoter i denne eksplorative fase, hvor alt nedfældes, kaldes deskriptive (beskrivende) noter (Jonasson, 2012). Disse deskriptive noter kan indeholde alt fra sansninger, spørgsmål, interaktioner, lokalets udformning eller andet, som umiddelbart er værdifuldt at få nedskrevet.

Med tiden kan dine feltnoter ændre karakter og være mere systematiske og udvalgte. Dette kaldes fokuserede noter, og derudover vil du også nedskrive feltnoter af fortolkende karakter (Jonasson, 2012).

Greb til feltnoter

Der er forskellige greb, som du kan gøre brug af, når du skriver feltnoter. Du kan starte med stikord i en notesbog i felten, skrive feltnoter i hånden umiddelbart i forlængelse af situationen, skrive håndskrevne noter ind på computer efterfølgende eller du kan skrive dine feltnoter på computer ud fra hukommelsen. Feltnoter kan have forskellige udtryksformer alt efter, hvilken observatør/studerende som tager feltnoterne, og oftest vil du eksperimentere med din egen tilgang for at skabe nuancerede og fyldige feltnoter for dig (Koch, 2018).

Gode råd til at få skrevet feltnoterne er, at du skal nedfælde feltnoterne hurtigst muligt efter situationerne og være konsekvent med at få dem skrevet. Ligeledes skal du acceptere, at de kan tage lang tid at nedskrive (Krogstrup & Kristiansen, 2015).

Tjora (2006) beskriver i nedenstående stående citat, at ordet “feltnoter” er kommet til at dække over mange typer af note-tagning, når der observeres. Det er derfor væsentligt, at du gør dig overvejelser om, hvordan du kan lave gode feltnoter i præcis den kontekst, som du observerer: “…the term field note has come to cover all kinds of note-taking from observation studies. Because of the centrality of these notes, the concern with making good field notes is important in observation studies” (Tjora, 2006, s. 433).

At skrive feltnoter i praksis har fællesnævner med “logbogen” som empirisk greb, da logbogen ønsker at fastholde og samle oplevelser fra praksis, som du ønsker at reflektere over (Aagerup, 2015). Logbogen adskiller sig fra feltnoter ved at fokusere på at nedfælde detaljerede deskriptive og fortolkende noter på dagsbasis (Jonasson, 2012).

Er dine feltnoter fyldt med dine tanker og refleksioner, skal du være opmærksom på, at de fremstår som subjektive holdninger/vurderinger af, hvad der var væsentligt at nedskrive i situationen (Brandi & Sprogøe, 2019). Det er derfor væsentligt, at du gør dig overvejelser i forhold til, om dine feltnoter er af beskrivende eller af reflekterende/fortolkende karakter for at vide, om feltnoterne kan bruges som konkrete beskrivelser fra praksis eller mere er af refleksiv karakter og måske derfor passer bedre til et diskussions- eller perspektiveringsafsnit.

Feltnoter kan bidrage til analysen ved at beskrive kontekstuelle forhold i din undersøgelse og kan være et supplement til anden empiri (Brandi & Sprogøe, 2019) og kan altså både bidrage som væsentlig kontekstviden og som konkrete beskrivelser fra den praksis, som undersøges og derved analyseres.

Den analytiske tilgang

Der er flere analytiske tilgange, som du kan anvende, når du analyserer dine feltnoter. I det nedenstående vil der tages udgangspunkt i en analytisk tilgang, som er inspireret af John Deweys pragmatisme og fremskrives som en empiridreven (induktiv) tilgang til analyseprocessen. Fremgangsmåden kan dog også være teoridrevet (deduktiv), hvis du på forhånd har udvalgt teorier, som gør sig gældende i din problemstilling. Her vil du i punkt to have fokus på at reflektere over dit materiale med dine teoretiske ståsteder in mente.

Det kan være væsentligt at tilføje, at Dewey selv argumenterer for, at det er problemstillingen, som definerer det metodiske valg. Dewey fremskriver tilgange, som er hypotesedrevet (abduktiv tilgang) (Dewey, 2005). Ønsker du en observations- og analyseproces, som er udfoldet gennem hypoteser, kan du med fordel læse mere under “pragmatismen”.

.