Analyse af feltnoter

I denne artikel får du viden om feltnoter som empiriform og hvilke overvejelser du skal gøre dig med denne type empiri inden og under analyseprocessen. Du vil introduceres for en empiridreven (induktiv) analyseproces.

Af Rikke Toftgaard Rossen, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole

Korrekt citering af denne artikel efter APA-systemet (American Psychological Association System, 7th Edition):
Rossen, R. T. (2022). Analyse af feltnoter. www.laeremiddel.dk/viden-og-vaerktoejer/datakodning-analyse-og-fortolkning-af-empiriske-data/analysetilgange-til-forskellige-empirityper/analyse-af-feltnoter/

Hvad er en feltnote?

Feltnoter er noter, som laves i felten. Altså i den givne kontekst, som du undersøger. Feltnoter kan både bruges beskrivende, hvor du beskriver adfærd, handlinger, situationer eller sansninger i situationer (fx kropsholdning, stemning, toneleje i en praksis-/interviewsituation) (Brandi & Sprogøe, 2019).

Feltnoter kan endvidere indeholde dine tanker om og refleksioner over den praksis, som du undersøger. Her skal du have for øje, at det bliver dine subjektive vurderinger af den givne situation (fx interviewsituation, fornemmelse af praktikstedet). I denne type feltnoter vil du allerede her lave nogle foreløbige analyser/refleksioner, som der kan samles op på senere i analyseprocessen (Brandi & Sprogøe, 2019).

Analytiske overvejelser

Feltnoter er en empiriform, som oftest benyttes i forbindelse med metoden “deltagerobservation” (Koch, 2018). Vil du vide mere om deltagerobservation som metode, kan du læse mere her.

En god systematik i din indsamling af feltnoter skabes, hvis du gør dig overvejelser om, hvordan du kan kende forskel på beskrivende og reflekterende feltnoter, så du bagudskuende kan se, hvad der er konkrete iagttagelser, og hvor du har bidraget med dine refleksioner. Måske bruger du forskellige farver? Måske skriver du en/et lille note/symbol?

Når du som studerende møder felten for første gang, fx i form af praktik/starten i en undersøgelsesproces, vil du opleve mange verbale og non-verbale interaktioner, som kan virke uoverskuelige at få nedfældet, da du har nok at gøre med at være deltagende/observerende i praksis.

Det er her, at det er vigtigt at komme i gang med at skrive feltnoter, da det bliver dine første beskrivelser og refleksioner over din praksis/dit undersøgelsesfelt. De første feltnoter i denne eksplorative fase, hvor alt nedfældes, kaldes deskriptive (beskrivende) noter (Jonasson, 2012). Disse deskriptive noter kan indeholde alt fra sansninger, spørgsmål, interaktioner, lokalets udformning eller andet, som umiddelbart er værdifuldt at få nedskrevet.

Med tiden kan dine feltnoter ændre karakter og være mere systematiske og udvalgte. Dette kaldes fokuserede noter, og derudover vil du også nedskrive feltnoter af fortolkende karakter (Jonasson, 2012).

Greb til feltnoter

Der er forskellige greb, som du kan gøre brug af, når du skriver feltnoter. Du kan starte med stikord i en notesbog i felten, skrive feltnoter i hånden umiddelbart i forlængelse af situationen, skrive håndskrevne noter ind på computer efterfølgende eller du kan skrive dine feltnoter på computer ud fra hukommelsen. Feltnoter kan have forskellige udtryksformer alt efter, hvilken observatør/studerende som tager feltnoterne, og oftest vil du eksperimentere med din egen tilgang for at skabe nuancerede og fyldige feltnoter for dig (Koch, 2018).

Gode råd til at få skrevet feltnoterne er, at du skal nedfælde feltnoterne hurtigst muligt efter situationerne og være konsekvent med at få dem skrevet. Ligeledes skal du acceptere, at de kan tage lang tid at nedskrive (Krogstrup & Kristiansen, 2015).

Tjora (2006) beskriver i nedenstående stående citat, at ordet “feltnoter” er kommet til at dække over mange typer af note-tagning, når der observeres. Det er derfor væsentligt, at du gør dig overvejelser om, hvordan du kan lave gode feltnoter i præcis den kontekst, som du observerer: “…the term field note has come to cover all kinds of note-taking from observation studies. Because of the centrality of these notes, the concern with making good field notes is important in observation studies” (Tjora, 2006, s. 433).

At skrive feltnoter i praksis har fællesnævner med “logbogen” som empirisk greb, da logbogen ønsker at fastholde og samle oplevelser fra praksis, som du ønsker at reflektere over (Aagerup, 2015). Logbogen adskiller sig fra feltnoter ved at fokusere på at nedfælde detaljerede deskriptive og fortolkende noter på dagsbasis (Jonasson, 2012).

Er dine feltnoter fyldt med dine tanker og refleksioner, skal du være opmærksom på, at de fremstår som subjektive holdninger/vurderinger af, hvad der var væsentligt at nedskrive i situationen (Brandi & Sprogøe, 2019). Det er derfor væsentligt, at du gør dig overvejelser i forhold til, om dine feltnoter er af beskrivende eller af reflekterende/fortolkende karakter for at vide, om feltnoterne kan bruges som konkrete beskrivelser fra praksis eller mere er af refleksiv karakter og måske derfor passer bedre til et diskussions- eller perspektiveringsafsnit.

Feltnoter kan bidrage til analysen ved at beskrive kontekstuelle forhold i din undersøgelse og kan være et supplement til anden empiri (Brandi & Sprogøe, 2019) og kan altså både bidrage som væsentlig kontekstviden og som konkrete beskrivelser fra den praksis, som undersøges og derved analyseres.

Den analytiske tilgang

Der er flere analytiske tilgange, som du kan anvende, når du analyserer dine feltnoter. I det nedenstående vil der tages udgangspunkt i en analytisk tilgang, som er inspireret af John Deweys pragmatisme og fremskrives som en empiridreven (induktiv) tilgang til analyseprocessen. Fremgangsmåden kan dog også være teoridrevet (deduktiv), hvis du på forhånd har udvalgt teorier, som gør sig gældende i din problemstilling. Her vil du i punkt to have fokus på at reflektere over dit materiale med dine teoretiske ståsteder in mente.

Det kan være væsentligt at tilføje, at Dewey selv argumenterer for, at det er problemstillingen, som definerer det metodiske valg. Dewey fremskriver tilgange, som er hypotesedrevet (abduktiv tilgang) (Dewey, 2005). Ønsker du en observations- og analyseproces, som er udfoldet gennem hypoteser, kan du med fordel læse mere under “pragmatismen”.

Dele i undersøgelsesprocessen

Før analysen

  • Problemstilling – Enten har du haft en forudbestemt problemstilling eller også har du ladet din praksis lede dig i en retning af en problemstilling. Overvejelse:
    1. Har du måske allerede en problemstilling ift. din opgavebeskrivelse?
    2. Eller vil du finde problemstillingen, når du observerer i praksis?
  • Refleksion – Du laver en foreløbig begrebsliggørelse af problemstillingen. Du afsøger den mening, der er til stede i den konkrete praksis. Du kigger dit materiale igennem og danne dig nogle foreløbige begrebsliggørelser/tematiseringer. Du skimmer dit materiale:
    1. Hvad hæfter du dig ved, når du skimmer materialet?
    2. Er der noget, som går igen ift. problemstillingen?
    3. Hvilke foreløbige temaer springer frem?
  • Afgrænsning – Her foretager du til- og fravalg af dine observationer.
    1. Hvilke observationer er relevante at gå videre med ud fra din problemstilling?
    2. Er der noget, som skal undersøges yderligere?

Under analysen

  • Observation – Hvis du stadig har adgang til din praksis, kan det være meningsfuldt at genbesøge praksis, mens der analyseres.
    1. Er der noget som du har overset i de første observationer?
    2. Var du placeret rigtigt i felten? (jf “feltrollerne” – LINK til ”analyse af observationer”)
    3. Hvordan nedfældede du observationerne? (jf logbog eller undersøgelsesskemaer)
  • Kodning – Her skabes en tydelig begrebsliggørelse og tematisering af observationerne. Her læser du alt dit materiale igennem. Dette kan gøres på mange måder;
    1. Måske har du printet dine observationer, som du markerer i
    2. Farver forskellige farver?
    3. Du streger relevante ord/sætninger, som går igen gennem materialet.
      1. Måske med lidt andre ord/handlinger?
      2. Måske med akkurat samme ord/handlinger?
    4. Springer der noget nyt frem siden første besøg? (refleksion).

Efter analysen skabes følgende i dit skriftlige produkt – her bevæger vi os over i fortolkninger, refleksioner og vurderinger af analysefundene.

  • Formulering af dine egne analysefund og hvad disse kan pege i en retning af. Hvad siger din analyse/dine fundne begreber/temaer noget om? Kan den tilføre noget til eksisterende viden? Fører din analyse frem til alternative måder at handle på i pædagogisk praksis? Lægger dette op til nye undersøgelser?
  • Litteratur – Du laver en kritisk sammenligning med allerede eksisterende litteratur og forskning. Er der teori og begreber, som kan understøtte dine analytiske fund (begreber/temaer)? Er der analysepointer, som modsiger/udfordrer eksisterende teori?

I fase seks og syv er det vigtigt, at du trækker de citater ud, som du har overstreget i din kodningsproces (punkt fem). Dette kan gøres ved, at du i din opgave fremskriver sætninger med ord, som har sammenhæng (fx fiskekiks, slå/bide, autisme – se ”eksempel på analyse af feltnote” for uddybning og dernæst argumenterer for deres sammenhæng og relevans for hinanden.

Ovenstående er udarbejdet med inspiration fra Jakob Klitmøller (Klitmøller, 2012)

.

Litteratur

Brandi, U., & Sprogøe, J. (2019). Det magiske øjeblik : kvalitativ analyse skridt for skridt. Hans Reitzel.

Dewey, J. (2005). Demokrati og uddannelse. Klim.

Jonasson, C. (2012). På vej ind i felten. De indledende skridt som deltagerobservatør. I: M. Pedersen, J. Klitmøller, & K. Nielsen (Red.), Deltagerobservation : en metode til undersøgelse af psykologiske fænomener (s. 61–76). Hans Reitzel.

Klitmøller, J. (2012). Pragmatisk analyse og fortolkning af materiale fra deltagerobservation. I: M. Pedersen, J. Klitmøller, & K. Nielsen (Red.), Deltagerobservation : en metode til undersøgelse af psykologiske fænomener (s. 177–188). Hans Reitzel.

Koch, A. B. (2018). Deltagerobservation som metode. I: K. Tuft & H. H. Jørgensen (Red.), Pædagogers sprog : professionsviden, fagsprog og forskning (s. 85-103). Akademisk Forlag.

Krogstrup, H. K., & Kristiansen, S. (2015). Deltagende observation (2. udgave). Hans Reitzel.

Tjora, A. H. (2006). Writing small discoveries: an exploration of fresh observers’ observations. Qualitative Research, 6(4), 429-451.

Fordybelseslitteratur

Brandi, U. & Sprogøe, J. (2019). Det magiske øjeblik : kvalitativ analyse skridt for skridt. Hans Reitzel.

Klitmøller, J. (2012). Pragmatisk analyse og fortolkning af materiale fra deltagerobservation. I: M. Pedersen, J. Klitmøller, & K. Nielsen (Red.), Deltagerobservation : en metode til undersøgelse af psykologiske fænomener (s. 177-188). Hans Reitzel.

Koch, A. B. (2018). Deltagerobservation som metode. I: K. Tuft & H. H. Jørgensen (Red.), Pædagogers sprog : professionsviden, fagsprog og forskning (s. 85-103). Akademisk Forlag.

Tilmeld nyhedsbrev
×
Læremiddel-interesseret?

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få nyheder, ny viden og ny forskning direkte i din indbakke.