Analyse af interviews

Samtalen i et interview adskiller sig fra dagligdagens samtaler, som er præget af snak, små udvekslinger, diskussioner, forhandlinger og personlige og faglige dialoger. Interviewet, som samtalegenre, derimod kan beskrives som en samtale med et formål og en struktur, som guides af en struktureret, semi-struktureret eller ustruktureret interviewguide. I interviewet er samtaleparterne ikke ligestillede, idet intervieweren definerer og kontrollerer situationen ved hjælp af interview-emnet og kritiske spørgsmål (Kvale, 1997, s. 19). I analysen er de etiske problemer forbundet med spørgsmålet om, hvor dybtgående og kritisk interviewene kan analyseres og hvorvidt interviewpersonerne bør inddrages i fortolkningen af deres udsagn (Ibid., s. 115-117).

I en dansk kontekst findes der forskellige modeller til at bearbejde interviewdata (Kvale, 1997; Tanggaard & Brinkmann, 2015; Boolsen, 2017; Brandi & Sprogøe, 2019).

Ønsker du eksempelvis at lave fænomenologiske analyser, skal du sikre, at spørgsmålene undersøger konkrete og livsnære beskrivelser og forståelser af verden, mens du i narratologiske analyser har fokus på interviewspørgsmål, der kan være undersøgende på emner, der lægger op til historiefortælling. En helt anden tilgang er den socialkonstruktivistiske og diskursanalytiske tilgang, hvor spørgsmålene vil være undersøgende på begrebsforståelser og hvordan de påvirker individets handlinger i verden (Tanggaard & Brinkmann, 2015, s. 31, 45-46).

Grundlæggende har den videnskabsteoretiske tilgang betydning for, om interviewspørgsmålene skal udarbejdes enten teoridrevet (deduktivt) eller empiridrevet (induktivt) eller hypotesedrevet (abduktivt) (Egholm, 2015).

Et interview kan gennemføres fra at være relativt ustruktureret med få planlagte spørgsmål til være helt stramt struktureret med mange styrende spørgsmål. Du skal vælge den interviewform, dit projekt kræver. Læs mere om interview som metode i artiklen Videnskabsteori: Det kvalitative interview (Schmidt, 2020).

På professionshøjskolerne anvendes semi-strukturerede interviews som oftest. I interviewet veksler interaktionen mellem spørgsmål fra interviewer og svar fra interviewpersonen. Nogle af spørgsmålene er planlagte og skrevet ind i en interviewguide, mens andre stilles for at få uddybet interviewpersonens svar (Tanggaard & Brinkmann, 2015, s. 34, 43).

Der er forskel på de to analysemetoder. Når du koder teoridrevet, tildeler du ‘mærkater’ til relevante tekststykker i det transskriberede interview og koderne (mærkaterne) stammer fra en bestemt teori, begreb eller model (Brandi & Sprogøe, 2019, s. 58-63).

Koder du derimod empirien ud fra de fænomener, som fremkommer i observationerne af det transskriberede interview, er der tale om en induktiv kodningsproces (Braun & Clarkes, 2006 i Brandi & Sprogøe, 2019, s. 78-82).

I den hypotesedrevne tilgang (abduktion) kan du vælge mellem både den teoridrevne og den empiridrevne tilgang alt efter, hvad der giver mening i forhold til projektet (Løgstrup, L. B., 2020).

Uanset analysetilgangen skal du være stringent. Det er afgørende, at du kan beskrive dine valg og fravalg i din opgave, så læseren kan følge, hvordan du har kodet data.

Kodning skal i praksis forstås som en arbejdsproces, hvor man tildeler ‘mærkater’ (fx non-verbal kommunikation) til ‘klumper’ af tekst, som kan være større (flere sætninger) eller mindre (få ord eller en enkelt sætning). Du gennemlæser, observerer og highlight´er ord og sætninger, som kan tildeles denne ‘mærkat’ – også selv om det fremtræder med lidt andre ord og handlinger. De empiriske data skal gennemarbejdes flere gange, da den vil fremstå på nye måder, hver gang du genbesøger teksten og derved vil nye analysefund kunne afdækkes. Denne arbejdsproces kan ske i hånden på papirudskrifter eller på en computer ved at bruge fx Word.

Det betyder, at teksten først nedbrydes i mindre delelementer ved at kode med fx: ”specifikke handlinger, begivenheder, aktiviteter, strategier betydninger, normer, symboler, deltagelsesniveauer, relationer, betingelser, konsekvenser, situationer, men også såkaldt refleksive koder, der handler om forskerens rolle i processen” (Tanggaard & Brinkmann, 2015, s. 47-48).

Efterfølgende samles og sammenfattes delelementerne i mere overordnede kategorier, idealtyper, narrativer, diskurser eller fænomener med henblik på at se nye sammenhænge eller manglende sammenhænge og modsætningsforhold (Tanggaard & Brinkmann, 2015, s. 46-48). En kategori kan eksempelvis handle om verbal og nonverbal kommunikation, anerkendelse eller inddragelse af målgruppen.

Afslut med at skrive en opsamlende opsummering af dine analysefund på baggrund af de fundne kategorier. Dine analysefund skal knyttes sammen til en sammenhængende tekst. Adskil kategorierne i opsummeringen, så det er muligt at fortolke analyseresultaterne med teori efterfølgende (Lynggaard 2015, s. 165).