Analyse af interviews

Denne artikel handler om at analysere data, der er indsamlet ved interviews. For at kunne dette, skal du vide, hvilke andre betingelser der skal være opfyldt for at kunne gennemføre en sammenhængende analyse. I en sammenhængende analyse er der en “rød tråd” fra det videnskabsteoretiske valg til metodevalget i dataindsamlingen videre til transskriptionen og den endelige analyse af interviewets data. I artiklen bliver du klogere på interviewet, den videnskabsteoretiske tilgangs betydning, interviewformens sammenhæng til analysen og selve analyseprocessen.

Af Lisa Prætorius, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole

Korrekt citering af denne artikel efter APA-systemet (American Psychological Association System, 7th Edition):
Prætorius, L. (2022). Analyse af interviews. www.laeremiddel.dk/viden-og-vaerktoejer/datakodning-analyse-og-fortolkning-af-empiriske-data/analysetilgange-til-forskellige-empirityper/analyse-af-interviews/

Hvad er et interview?

Et interview er en måde at stille spørgsmål og få svar for at opnå viden om menneskers livssituation, deres meninger, vurderinger og oplevelser. Interviews har den funktion, at de kan give nye indsigter i praksisfeltet og tilføre forståelse for vores medmennesker (Tanggaard & Brinkmann, 2015, s. 29-30).

Læs mere om, hvad et interview er

Samtalen i et interview adskiller sig fra dagligdagens samtaler, som er præget af snak, små udvekslinger, diskussioner, forhandlinger og personlige og faglige dialoger. Interviewet, som samtalegenre, derimod kan beskrives som en samtale med et formål og en struktur, som guides af en struktureret, semi-struktureret eller ustruktureret interviewguide. I interviewet er samtaleparterne ikke ligestillede, idet intervieweren definerer og kontrollerer situationen ved hjælp af interview-emnet og kritiske spørgsmål (Kvale, 1997, s. 19). I analysen er de etiske problemer forbundet med spørgsmålet om, hvor dybtgående og kritisk interviewene kan analyseres og hvorvidt interviewpersonerne bør inddrages i fortolkningen af deres udsagn (Ibid., s. 115-117).

I en dansk kontekst findes der forskellige modeller til at bearbejde interviewdata (Kvale, 1997; Tanggaard & Brinkmann, 2015; Boolsen, 2017; Brandi & Sprogøe, 2019).

Denne artikels særlige formål er at gennemgå de vigtigste videnskabelige og metodiske forhold, som du skal tage højde for i din analyse af interviews.

Analytiske tilgange

Den valgte videnskabsteoretiske tilgang bør være gennemgående i hele projektet og styrer, hvad du skal indsamle data om, hvordan du skal indsamle disse data og hvordan du skal analysere data.

Du kan læse mere om videnskabsteori og interviews i artiklen Videnskabsteori: Det kvalitative interview (Schmidt, 2020).

Læs mere om analytiske tilgange

Ønsker du eksempelvis at lave fænomenologiske analyser, skal du sikre, at spørgsmålene undersøger konkrete og livsnære beskrivelser og forståelser af verden, mens du i narratologiske analyser har fokus på interviewspørgsmål, der kan være undersøgende på emner, der lægger op til historiefortælling. En helt anden tilgang er den socialkonstruktivistiske og diskursanalytiske tilgang, hvor spørgsmålene vil være undersøgende på begrebsforståelser og hvordan de påvirker individets handlinger i verden (Tanggaard & Brinkmann, 2015, s. 31, 45-46).

Grundlæggende har den videnskabsteoretiske tilgang betydning for, om interviewspørgsmålene skal udarbejdes enten teoridrevet (deduktivt) eller empiridrevet (induktivt) eller hypotesedrevet (abduktivt) (Egholm, 2015).

Egholm (2015, s. 234-237) har udarbejdet en oversigt over de videnskabsteoretiske retninger med deres epistemologi, altså den “natur”, som viden har, og hvordan denne viden produceres. Nedenfor præsenteres fem gængse videnskabsteoriers analysemetoder til opnåelse af viden.

Videnskabsteori og analysemetode

Læs også mere om teoridrevet og empiridrevet analyse i artiklen: Kodning og bearbejdning af kvalitative data (Prætorius, 2022a) og læs om hypotesedrevet (abduktiv) analyse i artiklen: Videnskabsteori – Pragmatisme (Løgstrup, 2020).

Interviewformens sammenhæng til analysen

Inden interviewet skal problemformuleringen oversættes til interviewspørgsmål. Med udgangspunkt i dit videnskabsteoretiske valg skal du vælge, om du udformer dine spørgsmål ud fra en teoridrevet (deduktiv) eller en empiridrevet (induktiv tilgang) eller en hypotesedrevet (abduktiv) tilgang.

Læs mere om interviewformens sammenhæng til analysen

Et interview kan gennemføres fra at være relativt ustruktureret med få planlagte spørgsmål til være helt stramt struktureret med mange styrende spørgsmål. Du skal vælge den interviewform, dit projekt kræver. Læs mere om interview som metode i artiklen Videnskabsteori: Det kvalitative interview (Schmidt, 2020).

På professionshøjskolerne anvendes semi-strukturerede interviews som oftest. I interviewet veksler interaktionen mellem spørgsmål fra interviewer og svar fra interviewpersonen. Nogle af spørgsmålene er planlagte og skrevet ind i en interviewguide, mens andre stilles for at få uddybet interviewpersonens svar (Tanggaard & Brinkmann, 2015, s. 34, 43).

Når du udformer dine spørgsmål ud fra en teoridrevet (deduktiv) eller en empiridrevet (induktiv tilgang) eller en hypotesedrevet (abduktiv) tilgang spørger du på forskellige måder:

  • Vælger du en teoridrevet tilgang, spørger du med en teori og teoriens begreber, så de afspejler en teoris forståelse af verden. Eksempelvis kunne et spørgsmål med fokus på Axel Honneths anerkendelsesteori lyde således: ”I hvilke sammenhænge bidrager du med dine særlige kvalifikationer?”
  • Vælger du en empiridrevet tilgang, spørger du med afsæt i de fænomener, som du er interesseret i at undersøge og ikke en bestemt teori. Eksempelvis kunne et spørgsmål med fokus på fænomenet anerkendelse lyde således: “Hvad er anerkendelse for dig” og “Hvornår føler du dig anerkendt?”
  • Vælger du en hypotesedrevet tilgang, spørger du med udgangspunkt i den hypotese, som du ønsker at undersøge. Eksempelvis kunne et spørgsmål med fokus på hypotesen lyde således: “Sidst jeg deltog i undervisningen, så jeg, at flere elever med verbalt sprog anvendte tegn til tale. Hvad er årsagen til det? På baggrund af den fagprofessionelles svar finder du måske litteratur for at få ny viden om emnet eller foretager nye observationer, der gør, at du har viden nok til at afprøve din hypotese i praksis (Dewey, 2015).

Analyseprocessen

Når du kommer til selve transskriptionen af data og den efterfølgende analyse, er tanken med artiklen, at du har opbygget et grundlag, som kan føre dig igennem de afsluttende processer i bearbejdningen af dine interviewdata.

Analyseprocessen bliver i det følgende foldet ud i to afsnit, som hjælper dig med at skabe en tydelig “rød tråd” gennem din analyseproces og som understøtter, at du er tro mod dit videnskabsteoretiske afsæt.

To punkter til dit analytiske fokus:

  • Fra tale til tekst – Transskriptionsprocessen
  • Kodningsmetode og analyse af empiriske data

Fra tale til tekst – Transskriptionsprocessen

Den mundtlige interaktion i interviewsituationen skal oversættes til en skriftlig transskription. Denne oversættelsesproces er kompleks, da der er forskel på det talte sprog og det skrevne sprog. Derfor skal du inden transskriberingen beslutte, hvilke kriterier interviewet skal transskriberes ud fra (Kvale, 1997, s. 43-44). I retningslinjerne for transskriptionerne kan du eksempelvis tage stilling til nedenstående og indskrive i en transskriptionsguide. Det afgørende er, at du beskriver dine begrundede valg i din opgave, så læseren ved, hvordan du har transskriberet data.

Lav en transskriptionsguide: Overvejelser inden transskriptionen

  • Hvilke analysekoder kan afdække relevant indhold? Fx teorier, fænomener, narrativer, diskurser.
  • Hvilke dele af optagelsen skal udskrives helt, delvis eller slet ikke? Vurdér på baggrund af indholdets relevans og dit ønske til fortolkningsdybde.
  • Hvilke diskretionskrav skal der tages højde for? Fx aftaler og etiske retningslinjer.
  • Hvilke forbogstaver skal interviewpersonen have og hvilke skal interviewer have? Fx (IP) og (I).
  • Skal der skiftes linje, når en ny person taler?
  • Fjernes gentagelser eller lyde, (øhh, aahh, hmm), der mindsker forståelsen?
  • Hvordan angives et grin eller en pause? Fx med en parentes.
  • Hvordan angives et højt tonefald? Fx med store bogstaver.
  • Hvordan angives stemninger, der ikke kan aflæses i sproget? Fx med en parentes (Ibid., s. 44; Launsø, Rieper & Olsen, 2017, s. 166)

Efter transskriptionen er de empiriske data klar til at blive kodet og analyseret.

Kodningsmetode og analyse af empirisk data

Når du skal kode dine transskriberede interviews enten ud fra den teoridrevne (deduktive) metode eller empiridrevne (induktive) metode, gør du det igen med udgangspunkt i dit videnskabsteoretiske valg.

Læs mere om kodningsmetode

Der er forskel på de to analysemetoder. Når du koder teoridrevet, tildeler du ‘mærkater’ til relevante tekststykker i det transskriberede interview og koderne (mærkaterne) stammer fra en bestemt teori, begreb eller model (Brandi & Sprogøe, 2019, s. 58-63).

Koder du derimod empirien ud fra de fænomener, som fremkommer i observationerne af det transskriberede interview, er der tale om en induktiv kodningsproces (Braun & Clarkes, 2006 i Brandi & Sprogøe, 2019, s. 78-82).

I den hypotesedrevne tilgang (abduktion) kan du vælge mellem både den teoridrevne og den empiridrevne tilgang alt efter, hvad der giver mening i forhold til projektet (Løgstrup, L. B., 2020).

Uanset analysetilgangen skal du være stringent. Det er afgørende, at du kan beskrive dine valg og fravalg i din opgave, så læseren kan følge, hvordan du har kodet data.

Kodning skal i praksis forstås som en arbejdsproces, hvor man tildeler ‘mærkater’ (fx non-verbal kommunikation) til ‘klumper’ af tekst, som kan være større (flere sætninger) eller mindre (få ord eller en enkelt sætning). Du gennemlæser, observerer og highlight´er ord og sætninger, som kan tildeles denne ‘mærkat’ – også selv om det fremtræder med lidt andre ord og handlinger. De empiriske data skal gennemarbejdes flere gange, da den vil fremstå på nye måder, hver gang du genbesøger teksten og derved vil nye analysefund kunne afdækkes. Denne arbejdsproces kan ske i hånden på papirudskrifter eller på en computer ved at bruge fx Word.

Det betyder, at teksten først nedbrydes i mindre delelementer ved at kode med fx: ”specifikke handlinger, begivenheder, aktiviteter, strategier betydninger, normer, symboler, deltagelsesniveauer, relationer, betingelser, konsekvenser, situationer, men også såkaldt refleksive koder, der handler om forskerens rolle i processen” (Tanggaard & Brinkmann, 2015, s. 47-48).

Efterfølgende samles og sammenfattes delelementerne i mere overordnede kategorier, idealtyper, narrativer, diskurser eller fænomener med henblik på at se nye sammenhænge eller manglende sammenhænge og modsætningsforhold (Tanggaard & Brinkmann, 2015, s. 46-48). En kategori kan eksempelvis handle om verbal og nonverbal kommunikation, anerkendelse eller inddragelse af målgruppen.

Afslut med at skrive en opsamlende opsummering af dine analysefund på baggrund af de fundne kategorier. Dine analysefund skal knyttes sammen til en sammenhængende tekst. Adskil kategorierne i opsummeringen, så det er muligt at fortolke analyseresultaterne med teori efterfølgende (Lynggaard 2015, s. 165).

Læs mere om kodning i artiklen Kodning og bearbejdning af kvalitative data (Prætorius, 2022a) og læs mere om teoretisk analyse og fortolkning i artiklen Mini-modellen: Introducér – Citér – Kommentér. Stilladser dit projekts analyseafsnit (Prætorius, 2022b).

Litteratur

Boolsen, M. W. (2017). Kvalitative analyser. At finde årsager og sammenhænge. 2. udgave. Hans Reitzels Forlag.

Brandi, U. & Sprogøe, J. (2019). Det magiske øjeblik. Kvalitativ analyse skridt for skridt. Hans Reitzels Forlag.

Dewey, J. (2015). Demokrati og Uddannelse. Aarhus: Klim.

Engholm, L. (2014). Videnskabsteori. Perspektiver på organisationer og samfund. Hans Reitzels Forlag.

Hvidkjær, S. & Sørige, J. (2021). Omsorgspligtens påvirkning af selvbestemmelse. En undersøgelse af pædagogens omsorgspligt og borgerens selvbestemmelsesret i mødet med mennesker med fysisk- og psykisk funktionsnedsættelse. Bachelorprojekt. UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.

Kvale, S. (1997). Interview. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. Hans Reitzels Forlag.

Launsø, L.; Rieper, O. & Olsen, L. (2017). Forskning om og med mennesker. Forskningstyper og forskningsmetoder i samfundsforskning (7. udg.). Munksgaard.

Tanggaard, L. & Brinkmann, S. (2015). Interviewet: Samtalen som forskningsmetode. I: Brinkmann, S. & L. Tanggaard. Kvalitative metoder. En grundbog. 2. udgave. Hans Reitzels Forlag.

Fordybelseslitteratur

Kvale, S. (1997). Interview. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. Hans Reitzels Forlag.

Løgstrup, L. B. (2020). Videnskabsteori – Pragmatisme. Læremiddel.dk

Prætorius, L. (2022a). Kodning og bearbejdning af kvalitative data. Læremiddel.dk

Prætorius, L (2022b). Mini-modellen: Introducér – Citér – Kommentér. Stilladser dit projekts analyseafsnit. Læremiddel.dk

Schmidt, C. H. (2020). Videnskabsteori – Det kvalitative interview. Læremiddel.dk

Tanggaard, L. & Brinkmann, S. (2015). Interviewet: Samtalen som forskningsmetode. I: Brinkmann, S. & L. Tanggaard. Kvalitative metoder. En grundbog. 2. udgave. Hans Reitzels Forlag.

Tilmeld nyhedsbrev
×
Læremiddel-interesseret?

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få nyheder, ny viden og ny forskning direkte i din indbakke.