Interview

Skolebesøg på en Smart-skole i London

Vi går op ad trapper og hen ad gange, til vi kommer til et lille hyggeligt bibliotek. Skolen dækker over flere etager i en gammel bygning med legeplads både i baggården og på taget af bygningen med udsigt over kvarteret. Det er et hyggeligt sted, og det er tydeligt at se, at lærerne og personalet har gjort alt, hvad de kan for at skabe nogle gode rammer for børnene.

Da vi har sat os til rette, kommer en flok preschool-børn gående på række gennem lokalet i deres grønne og gule skoleuniformer, som i deres alder består af små joggingbukser og en trøje i de rigtige farver. Det er en multietnisk skole, og børnene har meget forskellige baggrunde. Ikke alle taler engelsk, når de starter, men det lærer de hurtigt, forsikrer skolens viceinspektør os om.

Store forskelle

Vi er en dansk delegation, som i forbindelse med Bett har fået mulighed for at komme på besøg på St. Stephen’s Primary School for at se, hvordan de arbejder med Smart-teknologier i undervisningen. Vi bliver vist rundt af nogle af de ældste elever og får lov til at overvære undervisningen på de forskellige klassetrin – primært hvor de bruger deres Smart-teknologier.

Noget af det, alle med det samme lægger mærke til, er, hvor ordentligt og stille børnene opfører sig. Selv ikke i de mindste klasser er der uro. Der er nu også mere en én voksen i hver klasse. Faktisk er der nogle gange to-tre undervisningsassistenter til stede i hver klasse, og de går stille rundt og hjælper børnene med at løse deres opgaver, deler hæfter ud osv.

Det er spændende at se med.

Jeg har spurgt Thomas Illum Hansen, forskningschef på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, om, hvad han oplevede på skolen:

“Det interessante ved at vælge en skole, der arbejder meget med teknologi, er, at det også afspejler brugen af teknologi i alle de andre måder, man tænker på i skolen. Den måde, man både tænker undervisning og skole på. Det, synes jeg, var meget udpræget.

Det var ikke verdens bedste undervisning, vi så, og det var heller ikke den mest innovative eller nysgerrige undervisning. Men jeg tror, vi fik et meget dybere og mere realistisk blik ind i, hvordan en typisk skole håndterer hele den udfordring, det er – lidt atypisk selvfølgelig – at have så mange tosprogede elever, der samtidig har en svag socio-økonomisk baggrund.

Derfor er det interessante heller ikke, om det var god eller dårlig undervisning: Det interessante er, at vi her får et realistisk billede af, hvad der egentlig sker, når man har en skole med de rammer og strukturer, som den har, elever med denne socio-økonomiske baggrund, der gør, at de i mange henseender er utroligt udfordrede og et curriculum, der er så styret. Det er en kæmpe udfordring: Hvordan holder man skole under de forudsætninger?

I England køber man teknologi og materiale i forhold til curriculum af private firmaer, og det betyder, at det er fuldstændig låst, hvordan man bruger materialet i de forskellige klasser. Det betyder en meget høj grad af instrumentalisering. Men den høje struktur gør, at elever med denne baggrund ved, hvad de skal forholde sig til. Det fungerer på nogle måder, fordi de ved, hvad de skal gøre. Om de så lærer det, de skal, eller om de udvikler sig fagligt eller socialt på den mest optimale måde, det er jeg ikke sikker på. Men omvendt kan man se, at det har noget godt for sig, og at det har en opdragende effekt.”

Teknologibrug, men ingen teknologiforståelse

Som besøgende på skolen får man da også hurtigt det indtryk, at det er en skole, som man er stolt af. Skolelederen fortæller begejstret om, hvordan skolen har forandret sig i løbet af de seneste år og hvordan de har indført teknologi i undervisningen, og det er tydeligt at lærerne oplever skolen som særdeles velfungerende på trods af dens udfordringer. Selv hos de elever, der viser os rundt, fornemmer man, at de godt er klar over, at deres skole er noget særligt. Lærernes stolthed smitter af på dem som en autokommunikativ effekt: Vi er gode på denne her skole. Vi stikker af fra de andre.

Thomas Illum Hansen er dog ikke helt så imponeret over teknologibrugen, som skolen selv er:

“Noget, der også var interessant at se, var, at der slet ingen overvejelser var omkring teknologien, den var bare et rammevilkår. Man kan sige, at der var kun teknologibrug og ingen teknologiforståelse.

Det var virkelig spændende at se, hvor mange analoge materialer, de brugte. Min oplevelse var, at den teknologi, de brugte, blot var en fremvisnings- og en præsentationsteknologi. Så teknologien blev brugt til præsentation, mens de analoge materialer blev brugt til al interaktionen. Selvfølgelig havde de nogle Chromebooks rundt omkring, men det var meget lidt, de blev brugt, og computer var helt tydeligt ikke noget, der var prioriteret i de små klasser.

Teknologien understøtter altså mere eller mindre kun præsentationen, mens alle de analoge materialer understøtter interaktionen og kommunikationen. Der kommer hele tiden en masse delresultater ud af det, og man kan spørge sig selv, om det er de vigtigste resultater? De er hele tiden i gang med en opgave, men er det den rigtige opgave?

Men i forhold til at holde styr på disse elever, går det jo meget godt. Dog er der ikke meget perspektiv, især ikke når man kommer op i de store klasser, for det er indimellem nogle lidt storsvungne læringsmål, de har, i forhold til at forstå religion, kultur osv. Når man så de opgaver, de løste, så tænkte man, at der ikke var særlig meget forståelse. Det var mest udfyldning og fakta og færdighedstræning i lange baner. Det er helt sikkert det, der er lettest at styre, når eleverne har de forudsætninger de har, så det er i virkeligheden ikke så underligt.”

Alt i alt gik delegationen dog fra skolen en oplevelse rigere og med et større indblik i engelsk skolekultur. Det var opløftende at se skolen og møde eleverne og samtidig sætter sådan et besøg dansk skolekultur og dansk undervisning i perspektiv, så man bliver klogere og mere klarsynet på det, man selv kommer fra.