Interview

Multimodalitet i digitale læremidler – et interview

Hvordan arbejder I med at integrere multimodalitet i jeres læremidler?

Receptivt handler det om, hvordan vi selv integrerer det multimodale i læremidlerne. Vi lægger fx mange videoer og animationer ind i fagteksterne og aktiviteterne for at vise processerne og visuelt gøre det muligt for eleverne at se det, der folder sig ud i teksten. Det kunne også være via en lydfil eller et billede. Derfor er vi meget bevidste om, at den multimodalitet, der er i vores materiale, skal understøtte det samlede indhold. Den skal folde det ud og støtte eleven til at kunne få indholdet præsenteret på forskellige måder. For der er forskellige måder at forstå på, og nogle gange ser man noget andet, når man får det præsenteret på en ny måde.
Derudover har vi også særligt fokus på multimodalitet i sprogfagene. Her giver det multimodale os mulighed for at invitere en anden verden ind i en skreven tekst, som nemt kan opleves som distanceret, netop fordi det er en skreven tekst. I den skrevne tekst kan man godt fortælle, hvor fantastisk der er i Berlin, men at få det vist i en video, hvor man tager eleverne med på tur rundt i Berlin eller gør det interaktivt i en eller anden form for multimodal aktivitet, gør det muligt at invitere eleverne ind i en anden verden og skabe en anden nærhed med teksten.

Det samme arbejder vi med i dansk, hvor vi kan invitere en anden tid, en anden verden – en litterær verden – ind i klasserummet. Multimodale elementer i teksten kan altså hjælpe med at folde teksten ud på en anden måde, så den for nogle elever bliver mere forståelig, og samtidig skabe en større nærhed mellem elev og tekst.

Tænker I også over, at eleverne bevæger sig i yderst multimodale universer uden for skolen, og at de fører deres multimodale kompetencer med ind i skolesammenhæng? Er multimodalitet i læremidlerne også for at kunne engagere dem på en anden måde og skabe mere motivation?

Ja, 100 %. Vores video- og animationsafdeling arbejder meget specifikt med, hvad det er for en målgruppe, vi laver læremidler til.

Videoproduktionen er derfor nøje gennemarbejdet, så vi sikrer os, at vi laver videoer, der er både snappy og genkendelige i formsproget, og som eleverne føler, er lavet til dem og skolelivet i dag. Det er vigtig, at eleverne kan genkende sprog og elementer fra de medier, de er vant til at færdes på, fx sociale medier og YouTube, men at de samtidigt oplever, at de bliver præsenteret for noget nyt. Vi forsøger at invitere dem ind i en ny formidlingsmåde eller ind i en ny kontekst.

I illustrationsafdelingen har vi stor fokus på også at hente mere gammeldags elementer ind i formidlingen, for eksempel collager, så det ikke kun er deres egen, kendte verden, vi formidler, men via deres verden også formidler noget, som er en ny verden for dem.

Den produktive del er vi mindst lige så fokuseret på. Vi er meget bevidste om, at som digitalt læremiddel skal man være meget tydelig omkring, hvordan vi får eleverne til at være aktivt skabende, også væk fra skærmen. Jeg har aldrig hørt den samme problematik italesat i forhold til analoge læremidler. ”Væk fra bogen” burde være lige så vigtigt at have fokus på.

Mange læremidler er bogbaserede, men fordi vi taler om digitale læremidler, så er vi meget fokuserede på, at eleverne ikke bare skal sidde ved skærmen hele tiden, og derfor spørger vi os selv, hvordan vi får dem ud at skabe noget taktilt? Så det multimodale ligger både i nogle eksterne digitale værktøjer, eleverne går ud og sætter i spil; det kan være filmproduktion, det kan være collager eller papmaché, det kan være programmering. Men det er også multimodalitet i den forstand, at de skal ud sådan rent taktilt og skabe nye repræsentationer. Og vi skal have det taktile sat i spil, fordi vi ved, at det i nogle tilfælde virker bedre – både i indskolingen, på mellemtrinnet og faktisk også i udskolingen.

At eleverne kan dramatisere sig igennem noget, er jo også en modalitet, hvor de er skabende. Og det er en modalitet, som vi ikke på samme måde kan sætte i spil receptivt i vores læremidler. Til gengæld kan vi aktivere modaliteten ved fx at lave små film og bede eleverne om via læremidlet at lave et drama, og vi kan have nogle bestemte mål for at bruge den udtryksform og den modalitet til at udtrykke noget af det, de har forstået, og noget af det, de vil formidle videre.

Et eksempel kan være historiefaget, hvor man kan lave sin egen tidslinje i Tiki-Toki Timeline Maker. Man kan også kode sin egen tidslinje, eller man kan bare tegne den på papir. Hvad er læringsværdien ved at gøre det ene, det andet, det tredje? Her må vi spørge os selv om, hvad det er, vi vil have ud af, at eleverne koder en timeline selv til historiefaget: Hvad kan kodning give til historie? Eller hvad vil vi have frem ved at tegne den, så vi kan sidde omkring den alle sammen? Hvad giver det at tegne den i Tiki-Toki Timeline Maker, som er snappy og hurtig, men visuelt meget repræsentativt? Hvad er det, vi kan med de tre forskellige udtryksformer, og hvad giver de hver især en ekstra læringsværdi for den enkelte aktivitet?

Hvordan tænker I elevens faglige udvikling ind i arbejdet med modaliteter?

I forhold til det digitale og produktive for eleven, og hvordan vi sætter dem i spil i nogle produktive værktøjer og modaliteter, så har vi et progressionsboard, hvor vi har sat ind, hvilke digitale ressourcer, der er gode at bruge i henholdsvis indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Her har vi defineret, hvad det er, elever kan sådan rent læringsmæssigt på hvert trin, og så har vi en oversigt over, hvad de forskellige værktøjer kan og er gode for. Der er også et etisk og juridisk aspekt i det i forhold til aldersbegrænsninger.

På den måde har vi sat progressionen i brugen af disse værktøjer ind i en ramme læringsmæssigt, og det betyder også, at brugen af disse værktøjer i indskolingen bliver en form for sandkasse eller kravlegård, hvor læreren bestemmer, hvilket værktøj de skal bruge, og det dermed er styret. I mellemtrinnet begynder vi at åbne dørene til kravlegården ved at sige, at der er flere digitale værktøjer end dem, eleverne lige får præsenteret her, for eksempel disse tre – vælg et af de tre. Og så er der udskolingen. Hvis du kigger på it og medier, så skal de jo faktisk selv være i stand til at vælge, det ligger i rigtig mange af målene for fagene. Så her skal eleven selv være i stand til kunne forholde sig kritisk til, hvilket værktøj der er godt at bruge til lige nøjagtig denne formidlingssituation. Og den progression følger vi meget nøje, når vi udvikler læremidler. Her er vi meget bevidste om, hvordan vi sætter dem i gang med at skabe i andre modaliteter inden for det digitale.

Hvordan kan I understøtte lærernes opkvalificering og udvikling i forhold til det multimodale?

Vi holder mange kurser og workshops, som har et fagligt indhold, der ofte handler om multimodalitet. Vi har lige haft en læseløft-konference, hvor en hel række dansklærere deltog, og hvor multimodalitet var et af emnerne, vi skulle tale om. Overskriften var, hvordan litteratur netop kan være mere end tekst.

Derudover har vi implementeringskurser, hvor vores implementeringskonsulenter fortæller, hvordan lærerne sætter de forskellige værktøjer i spil på vores portaler. De forsøger at hjælpe lærerne med at skabe sammenhæng mellem klasserummet og det digitale læremiddel og hjælpe dem med at forstå værktøjerne. Vores implementeringskonsulenter er tidligere lærere selv og knytter en tæt kontakt med skole og redaktion. De har en redaktionel og didaktisk viden om, hvad det er og hvad vi vil med det her. De kender rammen og inddrager lærerne i implementeringen. Implementeringskurser handler ikke om at sælge, men om didaktisk opkvalificering. Hvordan får jeg som lærer mest muligt ud af det læremiddel, skolen har købt?

En fare kan vel også være, at det bliver for forenklet her? At det nemt kan komme til at handle om, at tekst, lyd og billede er dækket som repræsentationsformer. Hvordan får I lærerne til at se niveauerne i det multimodale?

I vores læremidler har vi interaktive lærerguides, som kun er synlige for lærerne. Hvis vi fx lægger en video ind, kan der være en guide, der fortæller om den didaktiske grund til, at de skal se denne video. Derudover har vi en forløbsbygger, som læreren selv kan gå ind og redigere forløbene i, og hvor de blandt andet selv kan lægge billeder, videoer mm. ind i forløbene.

Her er det digitale læremiddel virkelig godt, da det giver nogle unikke muligheder, fordi læreren kan modificere og forme læremidlet, så det passer 100 % til hans eller hendes elever. Og det forgår i stor udstrækning ved at bruge modaliteterne, og fx bruge billeder fra en tidligere udstilling eller skifte Clio Onlines billeder af fiktive børn ud med billeder af klassens børn i et forløb. Det giver et nærvær i forhold til læremidlet, fordi det handler om den enkelte lærers undervisning og fortæller lærerens narrativ. Her er modaliteten med til at skabe genkendelse. Modaliteten kan i digitale læremidler sætte mange forskellige ting i spil. Den kan både invitere den omkringliggende verden ind, og den kan gøre materialet nærværende og meningsfuldt for eleven.