Fotograf: Birk Kromann
I dette interview med Thomas Illum Hansen, der i 2020 udgav bogen Kunsten at læse, får forskeren, forfatteren og litteraturelskeren lov til at forklare lidt nærmere, hvordan lærerne i folkeskolen kan gøre danskundervisningen mere spændende, så eleverne udvikler sans for litteratur. Og i øvrigt tage litteraturen tilbage til klasseværelset.
Bogen er skrevet på baggrund af forskningsprojektet, Kvalitet i Dansk og Matematik, hvor Thomas Illum Hansen sammen med forskerkolleger udviklede en undersøgende litteraturundervisning, som bl.a. lykkedes med at styrke elevernes fortolkningskompetencer.
Kunsten at læse har et særligt ærinde: Litteraturen skal tilbage til den enkelte læser – med fokus på de mennesker, som netop er i gang med at lære at læse litteratur, nemlig folkeskoleeleverne. Og litteraturundervisningen skal i samme ombæring gøres spændende igen, så eleverne mærker glæden ved sprog og tekster. Med andre ord: Litteraturen skal tilbage i klasseværelset.
For ifølge Thomas Illum Hansen er litteraturen et personligt anliggende, og folkeskolens litteraturundervisning er blevet alt for politisk målstyret og nyttebetonet og dermed alt for lidt centreret omkring æstetisk værdi og virkning. Man må blive personligt grebet for at gribe og begribe litteraturen. Og først dér nytter den. Derfor må der en anden form for litteraturundervisning til, som har fokus på en æstetisk læsning og en undersøgende og åben tilgang.
Men hvordan gør man som lærer litteraturundervisning til et personligt anliggende i klasseværelset?
Thomas Illum Hansen svarer:
”At gøre litteraturen til et personligt anliggende handler for læreren først og fremmest om indhold og tekstvalg. Den litteratur, læreren vælger, skal have en tematisk relevans, mens den også skal have variation og anderledeshed. Samtidig kan læreren kigge på formen: Vil måden litteraturen er skrevet på gribe eleverne, bevæge og udfordre dem? I forhold til aktiviteter kan læreren arbejde med en tænk-og-føl-højt-læsning, hvor elevernes intuition og første umiddelbare reaktioner på det, de læser, kommer i spil. Det æstetiske anslag er nemlig afgørende, og her handler det om anslag, rytme og stemning, som læreren kan forsøge at lade eleverne føle og fortælle om. Det er vigtigt, at litteraturlæsningen ikke bliver tekst- eller læseorienteret, men verdensorienteret. Litteraturen skal ikke være et middel for andre mål.”
Men det hele starter ved læreren, som er en slags kulturbærer, der skal dele sin egen glæde ved og erfaring med litteratur.
Hvordan skal læreren bruge sin rolle som kulturbærer i den gode litteraturundervisning?
”Læreren skal gå foran. Oplevelse, fordybelse og virkelyst gælder ikke kun eleverne, men skal være en grundimpuls i undervisningen, der udgår fra lærerens engagement.”
Den gode litteraturundervisning hænger nemlig ifølge Thomas Illum Hansen i høj grad sammen med den gode litteratur. Læreren skal vælge den rigtige litteratur og bruge sig selv og sin erfaring i undervisningen sammen med eleverne. Målet er at fange eller gribe litteraturens æstetiske virkninger, som blandt andet kan være forundring, indlevelse, overraskelse, nysgerrighed, provokation, forargelse og afstandstagen. Interessen for litteraturen kan blandt andet skærpes ved modstand.
Men hvordan hænger interesse og modstand sammen i litteraturundervisningen?
”Medgang er ikke interessant i længden. Litteratur skal netop ikke kun være lystbetonet. Den skal rumme flere niveauer, der åbner for udvikling af interesse over tid. Et betydningsoverskud, der kræver fortolkning. Et anderledes perspektiv, der udfordrer eleverne og potentielt udvider deres horisont. Et plottvist, der forskyder opmærksomheden. ”
Thomas Illum Hansen forklarer i bogen, at litteraturens æstetiske virkninger er oplevelseskvaliteter, der kan være svære at skelne. Og netop fordi modstanden er forbundet med en skærpet opmærksomhed og et engagement, udvikler samspillet mellem disse læserens smag og sans for litteratur.
Kærlighed, sanselighed og skønhed
”Man må blive grebet for at gribe og begribe litteraturen” er en slags mantra og præmis i bogen, der danner udgangspunkt for samspillet mellem den gode litteratur og den gode litteraturundervisning.
I det hele taget har Kunsten at læse fokus på kærlighed til stoffet, følelser og sanselighed. I bogen skriver Thomas Illum Hansen blandt andet, at det måske kan forekomme lidt højstemt at tale om kærlighed til det litterære stof, fordi det kan virke usagligt og alt for følelsesbetonet, men han præciserer, at det snarere skal forstås i betydningen af at udvikle indre motivation og interesse for noget; at blive grebet.
Der kan nemlig godt være tale om en grim æstetik og en kontrastfyldt udvikling af interesse, hvilket han uddyber i bogen: ”Det er således en æstetisk kvalitet ved god litteratur, at den afholder sig fra entydigt at fortælle, hvad det etisk gode er. Dette er paradoksalt nok samtidigt en etisk kvalitet ved litteratur. Den gode litteratur udtrykker forfatterens værdier, men den gør det på en måde, der er åben for fortolkning.”
Den undersøgende tilgang til litteraturundervisning, som Thomas Illum Hansen sammen med kolleger udviklede i forbindelse med KiDM-projektet i 2017-2020, har netop fokus på det åbne fortolkningsrum, og læsningens fremmederfaring, der er erfaringer med nye og alsidige måder at smage på verden, som kan veksles til kulturel kapital. En af måderne at gå til litteraturen på i den undersøgende tilgang er blandt andet at læse langsomt og samtidigt tænke og føle højt sammen med klassekammeraterne.
Samtidig pointerer Thomas Illum Hansen, at litteraturens sanselige form har betydning for, hvordan vi forstår indholdet.
Hvordan kan lærere arbejde konkret med litteraturens tekstur og struktur i undervisningen, og hvordan det med til at skabe forståelse?
”Opgaver, spørgsmål og samtaler skal være båret af en dyb forståelse af litteraturens fortolkningsåbenhed, der rummer en invitation til at gå på opdagelse og undersøge eksistentielle spørgsmål fra nye vinkler. Langsom læsning og tænk-og-føl-højt-opgaver er helt centrale, fordi eleverne selv skal have del i litteraturens udtryksmirakel.”
Men hvilken skønlitterær bog har så ydet forfatteren mest modstand som voksen?
”Ulysses af James Joyce. Det var nok lige i overkanten. Jeg måtte sætte mig i vindueskarmen og læse den, så jeg faldt ned, hvis jeg faldt i søvn. Et nyere eksempel er En vild fårejagt af Murakami, der er vildt syret, men også fascinerende. Efter at have læst den, kan jeg ikke anbefale at tælle får for at sove.”
Det er skønt at læse
Det er skønt at læse, siger Thomas Illum i bogen.
Men hvordan påvirker litteraturens æstetiske kvaliteter os som mennesker og måden, vi læser på gennem livet? Hvordan bliver læsning til en kunst?
”Litteratur er et bevidsthedsudvidende stof, men man skal indtage det i rigelige doser, hvis det skal virke på én. Litteratur udvider læserens erfaringshorisont.”
I bogen understreger Thomas Illum Hansen, at litterære oplevelser faktisk kan bruges til noget: ”For de tæller som erfaringer i den virkelige verden, når den virkning, de har på én, får betydning for, hvordan man fortolker sin omverden.”
Og Thomas Illum Hansen har da også en personlig skønlitterær kærlighedserklæring eller to:
Mrs. Dalloway af Virginia Woolf, Midnight’s Children af Salman Rushdie og 1Q84 af Haruki Murakami er romaner, der har gjort dybt indtryk på mig. De er meget sanselige og nærværende, samtidig med at deres æstetiske kvaliteter og komposition udfordrer og sætter nye tanker i gang. Efter læsning har jeg fået nye erfaringsmønstre. De er for mig eksempler på, at litteratur ikke er virkelighedsflugt, men snarere er nye måder at komme i kontakt med virkeligheden på. Herhjemme kunne det være Kirsten Thorups debutroman Baby, Bangs Stuk eller H.C. Andersens eventyr Skyggen. Jeg er vild med den lille detalje, at hovedpersonen ikke er i en fremmed by. Han er den fremmede i en anden by. Sådan er det også at læse litteratur. Vi sætter os ikke i en andens sted. Vi låner snarere vores krop og bevidsthed ud til en anden, der gør noget ved os som læsere. Rykker os et andet sted hen.”
