Historie

Udgivet: 2013

Bogen handler om læreplaner og læremidler og deres brug i skolefaget historie. I bogen diskuteres blandt andet, hvorfor læreplaner til faget flere gange er ændret markant i de sidste årtier, samt hvordan – eller hvorvidt – disse ændringer har udmøntet sig i læremidler og undervisning.

Bogen indeholder nyttige redskaber til at analysere og vurdere læremidler. Redskaberne anvendes eksemplarisk i en sammenlignende analyse af, hvordan to nyere læremidler til 5. klasse behandler kanonpunktet ”Reformationen”.

Udgivelsen beskæftiger sig også med, hvordan læremidler kan anvendes i praksis. Desuden fremlægges en undersøgelse af elevers syn på undervisningen med analyser af, hvorfor mange elever finder faget uinteressant, og med bud på, hvordan  denne opfattelse kan ændres i en mere positiv retning.

Bogen kan således i sig selv anvendes som et læremiddel til brug for udviklingen af god historieundervisning – herunder reflekteret anvendelse af læremidler.

Det nationale videncenter for læremidler, Læremiddel.dk, har gennemført et større udviklingsprojekt med fokus på forholdet mellem læreplaner, læremidler og skolens praksis. Resultatet er udgivelsesserien Mål og midler, der præsenterer analyser af både læreplaner og læremidler i fagene.

Anmeldelse i Folkeskolen.dk

 

 

Tilmeld nyhedsbrev
×
Læremiddel-interesseret?

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få nyheder, ny viden og ny forskning direkte i din indbakke.