Innovativ undervisning med it

Udgivet: 2018

Bogen er andet bind af to om demonstrationsskoleforsøgene og har undertitlen “Forskning i tre demonstrationsskoleforsøg”.

En fagligt stærkere folkeskole. Det var et af hovedformålene med demonstrationsskoleforsøgene 2013-2015, hvor forskere, skoler og lærere gik sammen om at udvikle undervisningsforløb, der skulle understøtte lærernes brug af it i undervisningen.

Forsøgene gav forskerne indblik i betingelserne for at integrere it i grundskolen, og skolerne fik praktiske erfaringer med didaktisk anvendelse af it.

Resultaterne fra projektet er nu samlet i to bøger om demonstrationsskoleforsøgene.

Andet bind

I andet bind, Innovativ undervisning med it, sætter forfatterne fokus på undervisning med it i fagene og beskriver også, hvordan lærere kan bruge it til inklusionsindsatser og i tværfaglige projekter.

Tre temaer

Bind 2 er opdelt i tre temaer:

  • På tværs af fag
  • Undervisning i dansk og fremmedsprog
  • Undervisning i matematik og naturfag

Bøgerne er udgivet af Aarhus Universitetsforlag og er redigeret af Jeppe Bundsgaard, Marianne Georgsen, Stefan Ting Graf, Thomas Illum Hansen og Charlotte Krog Skott.

I bogen er der bidrag af:

Lene Storgaard Brok, Jeppe Bundsgaard, Dorthe Carlsen, Peer S. Daugbjerg, Niels Bonderup Dohn, Marianne Georgsen, Stefan Ting Graf, Thorkild Hanghøj, Thomas Illum Hansen, Finn Holst, Karen Lund, Stinus Lundum Storm Mikkelsen, Lisse Dissing Møller, Birgitte Lund Nielsen, Lillian Rohde, Charlotte Krog Skott, Camilla Hellsten Østergaard.

Læs også om bind 1: Skoleudvikling med it

Tilmeld nyhedsbrev
×
Få vores nyhedsbrev

Gør som andre læremiddel-interesserede og få nyheder, ny viden og ny forskning direkte i din indbakke.