Case

Et billede fra undervisningen – visuel retorik i samfundsfag

Eleverne har i et projektforløb i 8. klasse fået til opgave at arbejde med ”spor”, og flere grupper har valgt at arbejde med terrorisme. En af grupperne tager udgangspunkt i angrebet på World Trade Center den 11. september. Som introduktion til deres præsentation har de bl.a. fremstillet en video, der gengiver begivenhederne den dag, og de er optagede af, at deres klassekammerater skal komme i den rette ”stemning”, da det er et alvorligt emne. Derfor har de sørget for at klippe filmen sammen, så den formidler et følelsesmæssigt budskab, og de lægger også vægt på, at klassen er mørkelagt, og at der er en passende underlægningsmusik.

De anvender dermed det, man kan kalde multimodale retoriske virkemidler. Men kan det opfattes som en del af fagligheden, eller er det en ”retorisk faglighed”, der kobles på samfundsfagligheden? Mit argument er, at der er elementer, der kan analyseres med generelle retoriske eller danskfaglige begreber, men at meget af det også er specifikt samfundsfagligt og derfor bør betragtes som en del af samfundsfagligheden.

Retorisk anvendelse af billeder fra 11. september

Jens E. Kjeldsen, der er professor i retorik i Bergen, arbejder med visuel retorik og har bl.a. analyseret, hvordan billeder fra 11. september anvendes retorisk. Hans analyser viser, at skandinaviske (nyheds)medier viste billeder, der så begivenhederne som mere fjerne, end amerikanske medier gjorde.

Tilsvarende viser en analyse af amerikanske lærebøger, at billeder, der bruges til undervisning i den historiske begivenhed omkring 11. september, ofte lægger vægt på at vise det patriotiske – fx de heltemodige brandmænd. Billederne bliver dermed en del af en patriotisk fortælling om USA, der rejser sig mod terroristerne, hvilket kan virke som et visuelt argument for krigen i Afghanistan.

Et samfundsfagligt visuelt sprog

Eleverne i eksemplet oven for bruger forskellige billeder til at illustrere deres præsentation, og hvor deres brug af multimodale retoriske virkemidler i forhold til at formidle en stemning er tydelig, er deres valg af billeder fra 11. september præget af knap så bevidste valg. Det gælder også for andre elever, der arbejder med det samme emne.

Min pointe, ud fra et fagdidaktisk synspunkt, er, at det er relevant at arbejde med den visuelle retorik. Hvad er det, man ønsker at kommunikere med brugen af bestemte billeder? Hvilke visuelt retoriske virkemidler er relevante? Her kan eleverne og læreren bruge begreber fra billedanalyse, som de kender fra danskfaget, men der er også elementer i det visuelle sprog, der er specifikke for samfundsfaget, fx hvordan billeder fra 11. september kan kobles til patriotisme eller distancering fra begivenheden.

Målet er, at eleverne skal blive i stand til at tage stilling, og i et samfund, hvor den visuelle kommunikation fylder meget, skal man også kunne afkode et visuelt argument. Og omvendt skal eleverne selv være i stand til at anvende billeder i deres egen argumentation, når de laver præsentationer.