Multimodalitet i samfundsfag

Forfatter: Anders Stig Christensen
Udgivet: Oktober 2018

Samfundsfaget handler om at kunne forholde sig til samfundsmæssige problemstillinger, og det handler om at kunne kommunikere med andre om sin forståelse. Traditionelt fokuserer undervisningen i samfundsfag på at tilegne sig og kunne anvende faglige begreber, og det er der god grund til, da det er en forudsætning for at kunne deltage i samfundsdebatten og få sin stemme hørt.

Men samfundsmæssig forståelse handler ikke kun om at kunne forstå begreber. Vi bruger flere modaliteter, når vi skal forstå, og når vi skal kommunikere vores opfattelser af samfundsmæssige forhold. Derfor er man i samfundsfagsdidaktikken, ligesom i stort set alle andre fag, blevet opmærksom på faget som multimodalt.

Multimodalitet er et begreb, som især er blevet udbredt af Gunther Kress og Theo van Leeuwen, og hovedpointen er, at det verbale sprog blot er én blandt flere modaliteter, som kan have lige stor vægt i erkendelsen.

Men hvad betyder det, hvis vi ser på samfundsfag i et multimodalt perspektiv? Først og fremmest kan man jo tænke på, hvor meget det visuelle fylder i vores forståelse af samfundet. Det er nok ikke tilfældigt, at vi taler om at have et billede af samfundet, og hvis man nævner politiske personligheder som Lars Løkke, Inger Støjbjerg og Vladimir Putin, er det første, de fleste tænker på, et visuelt billede.

Det visuelles rolle i undervisningen

Det er naturligvis ikke det samme, når man så taler om abstrakte begreber som retfærdighed og demokrati, men også når vi skal lære om og forholde os til fx EU, spiller det visuelle en stor rolle. De fleste lærere kender til, at elever har svært ved at lære noget, hvis de ikke har et billede af det.

I min ph.d.-afhandling har jeg særligt undersøgt, hvordan elever bruger forskellige modaliteter i præsentationer i projektforløb og i produktionen af ”lommevideoer”. Når eleverne arbejder med præsentationer, arbejder de intuitivt multimodalt, men hvad betyder det for deres samfundsfaglige faglighed?

En måde at se på det kunne være, at præsentationerne blot er en formidling af en begrebslig viden. Dette er, groft sagt, den måde det forstås på i Fælles Mål: kulturteknikker (som det hedder) skal anvendes til at formidle resultatet af undersøgelser, men fagligheden udtrykkes gennem anvendelse af faglige begreber.

En multimodal tilgang

En multimodal tilgang vil undersøge, om ikke anvendelsen af billeder og andre modaliteter i sig selv kan forstås som en del af fagligheden. På samme måde som eleverne skal tilegne sig det begrebslige sprog, skal de også tilegne sig et visuelt fagligt sprog. Et eksempel er, hvordan billeder anvendes i politisk kommunikation. Valgplakater bliver ofte både analyseret og produceret i samfundsfag, og det er relevant at forholde sig til den visuelle kommunikation som en del af samfundsfagligheden.

Et andet eksempel er, når eleverne bruger billeder i deres præsentationer. Valget af billeder af politikere eller valget af illustrationer til et oplæg om terror er ikke tilfældigt. De kan forstærke eller modsige det, som eleverne siger i deres mundtlige præsentation – og det samme gælder for deres kropssprog og så videre. Derfor er det relevant at behandle det som en del af fagligheden.

Eleverne skal, i overensstemmelse med fagets tradition, kunne redegøre for samt analysere og diskutere samfundsmæssige problemstillinger. Men idet de gør det, skal de også kunne analysere visuelle repræsentationer af samfundsmæssige forhold, og forskellige aktørers anvendelser af forskellige visuelle medier. Og de skal selv kunne anvende visuelle repræsentationsformer og andre modaliteter i deres arbejde med faget.

Ph.d.-afhandlingen kan downloades her

Tilmeld nyhedsbrev
×
Få vores nyhedsbrev

Gør som andre læremiddel-interesserede og få nyheder, ny viden og ny forskning direkte i din indbakke.