En videnskabsteoretisk refleksionsmodel

Med henblik på at skabe overblik over fem forskellige videnskabsteoretiske retninger har vi skabt en visuel refleksionsmodel, der samtidig skal give dig mulighed for at sammenligne de fem retninger.

Af Christina Haandbæk Schmidt og Louise Buch Løgstrup,  peer reviewet af Thomas Illum Hansen, udgivet 2022

Korrekt citering af denne artikel efter APA-systemet (American Psychological Association System, 7th Edition):
Schmidt, C. H. & Løgstrup, L. B. (2022). En videnskabsteoretisk refleksionsmodel. Hentet den 26. april 2022 på: www.laeremiddel.dk/viden-og-vaerktoejer/videnskabsteori/introduktion-til-videnskabsteori/en-videnskabsteoretisk-refleksionsmodel/

Download modellen her

Med henblik på at skabe overblik over fem forskellige videnskabsteoretiske retninger har vi skabt en visuel refleksionsmodel. Modellen er en skematisk fremstilling af fem udvalgte videnskabsteoretiske retninger, der gør det muligt at sammenligne på tværs af kategorierne retning, menneskesyn, videnskabelige metoder og betydning for praksis. Vi har udvalgt retningerne; socialkonstruktivisme, fænomenologi, hermeneutik, pragmatisme og positivisme, velvidende at andre videnskabsteoretiske retninger vil kunne bidrage med yderligere stof til refleksioner i og om praksis.

De fem retninger kan du læse mere om her på siden:

Vores mål med modellen er at vise, at den verden, vi møder kan fortolkes forskelligt alt efter hvilke retninger og overbevisninger, som er i spil. Vi advokerer for at mange af de forestillinger om verden og mennesker, som er til stede i pædagogisk praksis, og som kan kvalificere pædagogisk praksis, er inspireret af overleveret viden, teori og anskuelser, som har rod i de fem videnskabsteoretiske retninger. På den måde vil vi mene, at en større bevidsthed om videnskabsteoretiske retninger vil kunne kvalificere din praksis både i forhold til at forstå, hvor forskellige aktører taler fra og hvor du kan se hen for at finde frem til nye handlemåder.

Det er her væsentligt at bemærke, at det på ingen måde er et forsøg på at skabe en fuldstændig og dækkende fremstilling. I forsøget på at indfange og kategorisere, sker der nødvendigvis altid en reduktion af kompleksitet. Den skematiske fremstilling tjener således udelukkende det formål at give et hurtigt og komparativt overblik over kvaliteterne ved de fem forskellige videnskabsteoretiske retninger. Vi håber, at modellen kan inspirere til videre læsning og fordybelse.

En videnskabsteoretisk refleksionsmodel

Videnskabsteori: En videnskabsteoretisk refleksionsmodel

Download modellen her

Tilmeld nyhedsbrev
×
Læremiddel-interesseret?

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få nyheder, ny viden og ny forskning direkte i din indbakke.