Analyse af observationer

Hvad er en observation?

Observationer handler om at undersøge menneskers levede liv og har rødder i antropologien, sociologien og psykologien (Krogstrup & Kristiansen, 2015). En observation har til hensigt at aflæse situationer i en særlig kontekst og indenfor et særligt tidsrum.

Når du observerer, vil du anvende dine sanser til at afkode, hvad der udspiller sig i situationerne. Formålet med observationer er, at du beskriver det oplevede (Sunesen, 2020).

Analytiske overvejelser

Inden du foretager dine observationer, skal du gøre dig overvejelser om din placering i den kontekst, du undersøger. Konteksten kan fx være en døgninstitution, en skole, et klasseværelse, en borger, et barn/elev, en børnegruppe osv.

Observationer kan foretages fra forskellige ståsteder. Kristiansen og Krogstrup henviser til sociologen Gold, som betegner disse ståsteder “feltroller”. Du kan være “total deltager”, hvor du laver skjulte observationer. Konteksten er altså ikke klar over, at du observerer, da du indgår i konteksten uden at formidle din observations-agenda.

Du kan være “deltageren som observatør”, hvor du knytter relationer til informanterne i konteksten, men de er vidende om, at du er der for at observere. Dette kaldes en “feltrelation”. Disse to roller kræver subjektivitet og engagement fra dig som forsker i den givne kontekst (Gold i Krogstrup & Kristiansen, 2015).

Derudover er det muligt at være “observatøren som deltager”, hvor du er mere distanceret til konteksten og ikke knytter relationer til informanterne. Den sidste feltrolle kaldes den “totale observatør”, hvor du observerer uden at interagere med praksissen som du undersøger (Gold i Krogstrup & Kristiansen, 2015). Man kan sige, at du er “fluen på væggen”. I disse to feltroller placerer du dig altså mere distanceret og objektivt i forhold til konteksten, som du undersøger.

Du vil have mulighed for i din undersøgelsesproces at skifte feltrolle undervejs.

I pædagogiske kontekster er “deltageren som observatør” den mest anvendte feltrolle at indtage, da du herved indgår i pædagogisk praksis samtidig med, at du forholder dig undersøgende til din egen praksis.

Du kan læse mere om deltagende observation her.

Observationer er altså undersøgelser, hvor du ønsker at se handlinger og adfærd, som de træder frem i en given kontekst/det naturlige miljø. Det er en forudsætning, at du selv er til stede for at lave observationer (Sunesen, 2020).

Du skal tage stilling til, om du vil lave empiridrevne (induktiv – gå åbent til værks og lade observationer føre vej til tematiske fund), teoridrevne (deduktiv – gøre brug af allerede kendte teorier) (Sunesen, 2020) eller hypotesedrevne (abduktive) (Egholm, 2014) observationer og analyser. Valget af induktiv, deduktiv eller hypotesedreven tilgang til dine observationer får betydning for den måde, hvorpå du kan analysere dine observationer.

Til at foretage observationerne skal du gøre dig overvejelser om, hvordan du vil nedfælde og formidle observationerne. Det kan gøres på flere måder:

Spradley argumenterer for, at du kan foretage beskrivende, fokuserede og selektive observationer, som efterfølgende nedfældes (Spradley, 1980).

Se uddybelse af deltagerobservation her.

Du kan også vælge at observere og senere gå fra og nedfælde dine observationer i en logbog (Sunesen, 2020). Selve observationerne kan nedfældes som fx feltnoter, praksisfortællinger eller cases.

Du kan også vælge at anvende observationsskemaer. Skemaerne er en måde at strukturere dine observationer på og kan være med til at skabe overblik og fokus i observationerne (Aagerup, 2015). Nedenstående ses to eksempler på henholdsvis et “individuelt observationsskema” og et “interaktionsanalyse-skema”.

Individuelt observationsskema

Dette skema kan anvendes, når du ønsker at observere én person. Det er vigtigt, at du har husket formålet med din undersøgelse og skriver i skemaet for at kunne svare på din problemformulering.

(Aagerup, 2015, s. 74)

Download individuelt observationsskema

Interaktionsanalyse-skema

Nedenstående skema kan anvendes, når du ønsker at observere grupper. Igen er det vigtigt, at du har gjort dig overvejelser om, hvilket formål der er for dine observationer.

(Aagerup, 2015, s. 77)

Analyse af observationer er anvendelige, når vi vil undersøge og reflektere over en given praksis.

Download interaktionsanalyse-skema

Den analytiske tilgang

I det følgende præsenteres du for en teoridreven analyse, kaldet “top-down” analyse. Du vil altså i denne analysetilgang have teoretisk fokus, når du observerer i den kontekst, som du undersøger.

Hvis du ønsker mere viden om kodningsprocesser, kan du orientere dig i artiklen: Kodning og bearbejdning af kvalitative data.

Hvis du ønsker andre analytiske tilgange til dine observationer, så kan du se mere her.