Telefon: 41 89 76 94
Email: mafa@kp.dk
Evaluering af net-portalen Bog & Sprog
Evalueringen har undersøgt net-portalen, Bog & Sprogs, fagdidaktiske muligheder og begrænsninger, samt mulighed for, med portalen som springbræt, at designe en egentlig web 2.0-platform, hvor brugerne (lærere og elever) udvikler faglige omdrejningspunkter.
Uddrag fra rapporten:
Denne evaluering tager udgangspunkt i:
- en vurdering af læringsportalen Bog & Sprog i sin nuværende form
- en vurdering af muligheden for opgradering af portalen, så den nærmer sig en web 2.0 portal
Opgaven har været at undersøge portalens fagdidaktiske muligheder og begrænsninger, samt mulighed for med portalen som springbræt at designe en egentlig web 2.0 platform, hvor brugerne (lærere og elever) udvikler faglige omdrejningspunkter. Derfor foretages der en summativ og formativ evaluering med henblik på portalens nuværende profil og udviklingspotentialer. Evalueringen indeholder to dele; en konkluderende del, hvor rapportens hovedfund og anbefalinger er angivet, og en dokumenterende del, som karakteriserer, analyserer og uddyber evalueringens konklusion.