Gry Riemann er didaktisk konsulent i LIFE Fonden og tidligere forlagsredaktør og folkeskolelærer. I LIFE Fonden giver Gry didaktisk sparring og vejledning under udviklingen af LIFEs naturvidenskabelige undervisningsforløb til grundskolen og STX/HTX. Den didaktiske vejledning omhandler bl.a. almendidaktiske, fagdidaktiske og sprogdidaktiske overvejelser ift. undervisningsforløbenes indhold. Ligeledes vejleder Gry i, hvordan LIFEs digitale platform, MY:LIFE, kan anvendes i undervisningsforløbene. Endelig er Gry projektleder på udviklingen af de interne guidelines, der anvendes undervejs i udviklingen af undervisningsforløbene.
Spændende samarbejde om ’Den gode lærervejledning’
I dette interview med Gry Riemann, didaktisk konsulent i LIFE Fonden, dykker vi ned i et spændende samarbejde mellem LIFE Fonden og Læremiddel.dk, som skal bane vejen for nye refleksioner med målet at skabe god lærerstøtte og gode lærervejledninger i fremtidige LIFE undervisningsforløb.
Hvordan ser den gode lærervejledning ud? Og hvordan sørger vi for, at lærerne i grundskolen får det bedste ud af lærervejledningen til vores undervisningsforløb? Disse spørgsmål har LIFE Fonden blandt andet stillet Læremiddel.dks forskere som led i det samarbejde, parterne for nylig har indgået omkring en løbende sparring og dialog i forhold til LIFE Fondens lærervejledninger.
I dette interview kan du læse om samarbejdet og de refleksioner, som Gry Riemann har taget med sig videre efter løbende sparring og workshops med Læremiddel.dk. Gry Riemann er didaktisk konsulent i LIFE Fonden og tidligere forlagsredaktør og folkeskolelærer. Hun sidder med ved bordet, når Læremiddel.dk deler ud af viden om forskningsresultater, som peger ned i konkrete løsningsforslag til LIFE Fondens lærervejledninger. Gry Riemann fortæller:
Derudover forsøger vi at lave vores forløb undersøgelsesbaserede, hvilket vil sige, at det er elevcentreret undervisning, der tager udgangspunkt i autentiske naturfaglige problemstillinger, og som har fokus på elevernes egne naturfaglige undersøgelser. Det er ikke alle lærere, der kender til denne undervisningsform. Lærerne kan eksempelvis opleve, at deres elever kan få lidt modstand, fordi der er tale om åbne undersøgelser, hvor eleverne ikke nødvendigvis får et svar eller et facit på deres undersøgelsesspørgsmål, og fordi det kan være ukendt og udfordrende for eleverne at planlægge og gennemføre åbne undersøgelser. Eleverne får ikke nødvendigvis et svar, og det kan være, at elevens undersøgelser støder på grund og ikke lykkes. Det er der også en masse god læring i. Men det skal læreren også kunne navigere i. Hvordan ser min undervisning så ud? Den undersøgelsesbaserede naturfagsundervisning fordrer en lærerrolle, som er ukendt for nogle lærere. Derfor er det vigtigt for os at lave en grundig lærerstøtte i form af en lang lærervejledning, og en masse lærerguides i de enkelte aktiviteter. Men vi ved også, at lærere har meget kort forberedelsestid, hvorfor nogle lærere ikke har tid til at læse lærervejledningen og de enkelte lærerguides. Det er grunden til, at vi har taget fat i Læremiddel.dk.- Gry Riemann
Sparring på lærervejledninger og indblik i læremiddellandskabet
Når LIFE Fonden udarbejder en lærervejledning til et LIFE forløb, har de et dokument med interne retningslinjer, der bruges som rettesnor af alle medarbejdere. Det er særligt dette dokument, som LIFE Fonden ønsker sparring på, da de interne retningslinjer er fundamentet for, hvordan lærervejledningens opbygning, struktur og indhold skal tage sig ud.
I august 2022 afholdt Læremiddel.dk en workshop for LIFE Fondens medarbejdere, hvor målet var at give medarbejderne en fælles forståelse af, hvad et læremiddel er, hvordan man kategoriserer et læremiddel, de forskellige læremiddeltyper m.m. Denne fælles forståelse for terminologien er vigtig for, at medarbejderne kan kommunikere med hinanden om de undervisningsforløb, de udvikler.
Det har været vigtigt for begge parter, at den sparring som LIFE Fonden har modtaget er baseret på forskningsresultater.
I forbindelse med Læremiddel.dks store forskningsprojekt, Lærervejledningen – Design, brug og virkning, er der blevet gjort mange spændende fund, som kan komme en læremiddelproducent som LIFE Fonden til gode. En ting, som LIFE Fonden fandt interessant at gå i dybden med, var de fund, som Læremiddel.dk har gjort i forbindelse med interviews med lærere i grundskolen omkring deres forberedelsestid. Selvom LIFE Fondens medarbejdere selv kommer med en baggrund som folkeskolelærere eller STX-lærere, har der været nuancer i den proces, som lærerne giver udtryk for, der kan være særligt vigtige at tage højde for i arbejdet med den gode lærervejledning. Gry Riemann uddyber:
Er den lange lærervejledning vejen frem?
Et LIFE forløb kræver grundig information om tilrettelæggelse, struktur og indhold. Men kan den lange lærervejledning blive for lang? Særligt, når lærernes forberedelsestid er knap, kan tvivlen komme op i enhver læremiddelproducent. Burde man i stedet korte lærervejledningen ned, så den ikke kræver en lige så grundig forberedelse? Disse spørgsmål har LIFE Fonden også fået sparring på. Gry Riemann uddyber:
LIFE forløbene er omfangsrige forløb og med mange nye materialer. For nogle lærere er det en ny fagdidaktik, hvorfor det kan blive ekstra problematisk, hvis lærervejledningen mangler nuancer eller kun rører i overfladen. Gry Riemann fortsætter:
Hvad er det næste skridt i samarbejdet?
Det næste skridt i samarbejdet med Læremiddel.dk er at få den sidste sparring på plads, således at LIFE Fonden kan påbegynde redigeringsfasen for deres interne retningslinjer for lærervejledningen med de nye inputs fra samarbejdet. Derudover håber Gry Riemann på, at Læremiddel.dk kan give konkret sparring på deres lærerguides, som man finder i lærervejledningen. Hun uddyber:
Gry Riemann er desuden åben for et fremtidigt samarbejde med Læremiddel.dk, idet LIFE Fonden løbende følger med i, hvad der sker i det aktuelle læremiddellandskab.
Baggrund for LIFE Fonden
LIFE Fonden udbyder naturfaglige undervisningsforløb LIFE til grundskolen og ungdomsuddannelser. LIFE Fonden er støttet af Novo Nordisk. LIFE forløbene er undersøgelsesbaserede forløb med virkelighedsnære problemstillinger, som skal vække elevers nysgerrighed for STEM-fagene.
LIFE Fondens undervisningsforløb er gratis for alle at tilgå. For at komme i gang med et forløb, skal man booke et undervisningsforløb på LIFE Fondens hjemmeside. Skolen modtager herefter et kit, som er en kasse med de materialer, der skal bruges i forløbet samt adgang til de digitale forløb, der følger med.
Foruden undervisningsforløbene kan man booke et labforløb. Labforløbene foregår enten på LIFE Fondens campus i Lyngby, på de regionale laboratorier rundt om i landet eller ved at booke et mobilt laboratorie. Dette forløb er ligeledes gratis.
Læs mere om LIFE Fonden og de mange spændende naturvidenskabelige forløb her
Fakta om projektet
Projektperiode: August-oktober 2022
Opdragsgiver: Læremiddel.dk
Deltagere: Stig Toke Gissel, docent og leder af Læremiddel.dk, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Bettina Buch, docent og ph.d., Professionshøjskolen Absalon, Anders Vestergaard Thomsen, naturfagsdidaktiker, lektor og ph.d., Professionshøjskolen Absalon