Analyse af dokumenter

I en sammenhængende analyse er der en tydelig “rød tråd” fra det videnskabsteoretiske valg til metodevalget i dataindsamlingen og den endelige analyse af dokumenterne. I artiklen vil du blive klogere på dokumentet som empiri, den videnskabsteoretiske tilgangs betydning, kategorisering af dokumenter, analyse ved “kædehenvisninger” og de gængse krav til analyseprocessen.

Hvad er et dokument?

Et dokument er fx love og bekendtgørelser, en retslig tekst, statistikker, ekspertrapporter, virksomhedsplaner og værdigrundlag på tilbuddets hjemmeside, interne rapporter, mødereferater, en underretning, handleplaner, e-mails med forældrehenvendelser, invitationer til forældresamtale, forældremøde eller bedsteforældredag, informationer og dialoger i lukkede forældregrupper og dokumentationsprogrammer.

Dokumenter beskrives i denne sammenhæng som skrevne tekster, der indgår i udvikling og dokumentation af den offentlige indsats (Lynggaard, 2015, s. 153-155; Høgsbro, 2008, s. 13; Triantafillou, 2019, s. 149). Dokumentanalyse har ofte den funktion at afdække processer over en given tidsperiode for at identificere stabilitet og forandring inden for et undersøgelsesområde (Lynggaard, 2015, s. 153).

Analytiske tilgange

Den valgte videnskabsteoretiske tilgang skal være gennemgående i hele projektet og styrer, hvad du skal indsamle data om, og hvordan du skal indsamle og analysere disse data.

Læs mere om videnskabsteori for studerende.

Grundlæggende har den videnskabsteoretiske tilgang betydning for, om dokumenterne skal analyseres enten teoridrevet (deduktivt) eller empiridrevet (induktivt) eller hypotesedrevet (abduktivt) (Egholm, 2015).

Egholm (2015, s. 234-237) har udarbejdet en oversigt over de videnskabsteoretiske retninger med deres epistemologi, altså den “natur”, som viden har, og hvordan denne viden produceres. Nedenfor præsenteres fem gængse videnskabsteoriers analysemetoder til opnåelse af viden.

Læs mere om teoridrevet og empiridrevet analyse i artiklen Kodning og bearbejdning af kvalitative data (Prætorius, 2022a) og læs om hypotesedrevet (abduktiv) analyse i artiklen: Videnskabsteori – Pragmatisme (Løgstrup, 2020).

Analyseprocessen

Analyse af dokumenter kan struktureres i flere lag. I dataindsamlingen kan du starte med at inddele dokumenterne i primære, sekundære og tertiære kategorier. I forlængelse af dette kan du vælge at lave “kædehenvisninger” mellem dokumenternes referencer. Dvs. at du finder et hoveddokument og forfølger referencer fra dette dokument til andre dokumenter (Kelstrup & Lynggaard 2019, s. 165).  

Kategorisering af dokumenterne

I en analyse af en samling dokumenter kan du starte med at kategorisere de indsamlede dokumenter i primære, sekundære og tertiære dokumenter.

De primære dokumenter kunne være nære dokumenter i et lukket forum, der cirkulerer blandt et afgrænset antal personer i forbindelse med en begivenhed eller situation. Indholdet er dermed rettet til en defineret gruppe og refererer til en pågældende begivenhed eller situation. Eksempelvis kan det være mødereferater, underretninger og private beskeder mellem tilbuddet og hjemmet (Lynggaard, 2015, s. 154-155).

De sekundære dokumenter er i princippet tilgængelige for alle, som tidsmæssigt er i nærheden af den begivenhed eller situation, som dokumentet referer til. Eksempelvis kan det være lovtekster, regeringsrapporter, avisartikler, hensigtserklæringer eller offentliggjorte mødereferater (Lynggaard, 2015, s. 155).

De tertiære dokumenter er tilgængelige for alle, der ønsker det. Det særlige ved tertiære dokumenter er, at de er produceret efter begivenheden eller situationen, der refereres til. Eksempler på dette er publicerede memoirer, baggrundsavisartikler eller akademiske bøger og tidsskriftsartikler (Lynggaard, 2015, s. 155).

Kategorisering ved primære, sekundære og tertiære dokumenter er en almen kendt inddeling. Det betyder ikke, at du ikke kan gøre det anderledes. Din kategorisering af dokumenterne skal naturligvis være rettet mod din undersøgelses formål og fokus og i dette perspektiv skal du reflektere over:

1. Den tidsmæssige kontekst. Overvej: “Har noget ændret sig, siden dokumentet blev skrevet?”
2. Afsenderen producerer dokumentet til en målgruppe. Overvej: “Hvem er målgruppen og er der en interesse i at sagen fremstilles på en bestemt måde?”
3. Forskellige typer af dokumentation giver adgang til forskellige typer af information. Overvej: “Hvilke informationer kan forventes i denne type dokumentation, og hvad kan på den baggrund analyseres?” (Lynggaard, 2015, s. 155)

I dine metodeovervejelser præciserer du afsenderen af dokumentet og på hvilken måde og i hvilket omfang dokumenterne bidrager til at besvare din problemformulering. Du kan med fordel sætte dine dokumenter ind i en tabel, hvor afsender, antal dokumenter og typer af dokumenter præsenteres. I forlængelse af dette forklarer du også, hvordan du vil analysere dine dokumenter (Lynggaard 2015, s. 163). Dermed har du også åbnet op for en afsluttende og kvalificeret diskussion af dine dokumenters bidrag til besvarelsen af din problemformulering.

Kædehenvisninger

Som metodisk greb kan du vælge metoden ”kædehenvisning” i indsamlingen af dine dokumenter, dvs. at du forfølger indbyrdes referencer og relevante data mellem dokumenterne. Her skal du finde et hoveddokument og forfølge referencer fra dette dokument til andre dokumenter (Kelstrup & Lynggaard 2019, s. 165).

Et internt dokument kunne eksempelvis referere til en tidligere pædagogisk praksis i relation til en borger. Handler problemformuleringen i dette tilfælde om muligheder og barrierer for selvbestemmelse, forfølges dokumenternes indbyrdes referencer i relation til dette tema (Kelstrup & Lynggaard 2019, s. 165).

De endeligt udvalgte dokumenter vil således være en samling dokumenter, der er kædet sammen af fælles referencer. En reference, som forfølges, kan eksempelvis være et fænomen, et tema, et begreb eller en diskurs. Ofte vil disse referencer indeholde normative positioner. Normative positioner tilbyder nemlig et spændingsfelt med dilemmaer og modsætningsforhold, der både kan analyseres, fortolkes og diskuteres, fx syn på køn, seksualitet, konflikter, barnesyn, menneskesyn og brugerinddragelse.

Dokumentanalyse

Dokumentanalysen tilrettelægges ud fra den deduktive eller induktive metode. Lig andre analyser nedbrydes dokumentet i mindre dele ved at kode dokumenterne ud fra fx ”specifikke handlinger, begivenheder, aktiviteter, strategier, betydninger, normer, symboler, deltagelsesniveauer, relationer, betingelser, konsekvenser, situationer, men også såkaldt refleksive koder, der handler om forskerens rolle i processen” (Tanggaard & Brinkmann, 2015, s. 47-48). Hvis du benyttet “kædehenvisninger” skal disse referencer tildeles en analysekode, så du har mulighed for at analysere og fortolke referencens betydning.

De mindre dele fra kodningerne samles og sammenfattes i mere overordnede kategorier, idealtyper, narrativer, diskurser eller fænomener med henblik på at se nye sammenhænge eller manglende sammenhænge og modsætningsforhold (Tanggaard & Brinkmann, 2015, s. 47-48). En kategori kan eksempelvis handle om verbal og nonverbal kommunikation, anerkendelse eller inddragelse af målgruppen.

Afslut med at skrive en opsamlende opsummering af dine analysefund på baggrund af de enkelte kategorier. Dine analysefund skal knyttes sammen til en sammenhængende tekst. Adskil kategorierne i opsummeringen, så det er muligt at fortolke analyseresultaterne med teori efterfølgende (Lynggaard, 2015, s. 165).

Læs mere om kodning i artiklen Kodning og bearbejdning af kvalitative data (Prætorius, 2022a) og læs mere om teoretisk analyse og fortolkning i artiklen Mini-modellen: Introducér – Citér – Kommentér. Stilladser dit projekts analyseafsnit (Prætorius, 2022b).