Liselotte Hedegaard er cand.mag. i filosofi fra Københavns Universitet, ph.d. fra Aalborg Universitet samt har et Diplôme d’Études Approfondies fra Université de Paris IV, Sorbonne. Hun har igennem en årrække været ansat som ekstern lektor og undervisningsassistent på Københavns Universitet, og desuden som adjunkt på professionshøjskolen Metropol. I disse ansættelser har hun dels undervist, dels deltaget i nationale/internationale projekter. Hun er pt. ansat på en ekstern bevilling som lektor og projektleder på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.
Liselotte Hedegaards forskningsinteresser retter sig mod sanseerfaring, særligt indenfor rammerne af fænomenologisk undersøgelse. I praksis arbejder hun med, hvordan sanseerfaring, specielt smag, kan anvendes i det pædagogiske og didaktiske arbejde.
Smag og virksomhedsformer
At anvende smag som didaktisk greb i undervisningen giver mulighed for at vægte elevernes aktive deltagelse. De kan lære både om og gennem smag.
Når smag anvendes som omdrejningspunkt for æstetiske virksomhedsformer, kan eleverne få til opgave at smage fødevarer med forskellige grundsmage. Eller de kan arbejde med, hvordan alle sanser er med til at påvirke smagsoplevelsen af fx et æble. Sådanne aktiviteter er ikke blot underholdning. De kan opfylde læringsmål om smag i naturfag og madkundskab. Ligeledes kan eleverne bruge smagsoplevelserne som afsæt for diskussioner om, hvordan smage kan relateres til bestemte steder eller begivenheder. På den måde kan de lære gennem smag og dermed opfylde læringsmål i sprogfag.
Læring om og gennem smag
I forhold til analytiske virksomhedsformer kan aktiviteter planlægges, så eleverne veksler mellem receptive og konstruktive aktiviteter. Fx ved at lytte til forklaringer på fødevarers fysisk-kemiske egenskaber efterfulgt af øvelser, hvor fødevarer rives, snittes, bages eller steges, og hvor eleverne samtidigt demonstrerer viden om processerne gennem brug af fagsproglige termer. På den måde ledes eleverne til at lære om smag, idet de oplever, at fysisk-kemiske egenskaber påvirker smag. Og de kan lære gennem smag, idet de tilegner sig et specifikt fagsprog. Aktiviteterne understøtter læringsmål i naturfag. Derudover bidrager de til elevernes udvikling af færdigheder i forhold til madlavning – færdigheder, som er væsentlige i forhold til at træffe bevidste madvalg.
Indfrielse af læringsmål
Analytiske virksomhedsformer kan således danne grundlag for håndværksmæssige virksomhedsformer. Men de kan også følge hinanden den modsatte vej, som når eleverne bliver bedt om at opstille en hypotese for, hvordan de kan opnå en bestemt konsistens i en ret eller en kage. Herved kommer elevernes forforståelse i spil i læring om smag, samtidigt med at de gennem smag opnår færdigheder i at forhandle smagspræferencer, når de i grupper skal blive enige om tilberedningsformer. På den måde indfries læringsmål i naturfag og madkundskab, og på samme tid understøtter aktiviteterne elevernes alsidige udvikling.
Smag som kulturelt og socialt fænomen
Når det handler om smag som kulturelt og socialt fænomen, kan kommunikative virksomhedsformer komme i spil gennem elevernes arbejde med at producere foto- eller filmsekvenser, som fortæller om opfattelser af egen og andres smag. Eller når eleverne opfordres til at lytte til hinandens præsentationer. Gennem sådanne aktiviteter kan eleverne lære om smag, idet de ledes til at erkende egne og andres forforståelser af smag. Og de kan lære gennem smag, fordi de opnår færdigheder i at fremstille digitalt baserede produkter.
