Elevers motivation for madlavning

Forfatter: Peter Brodersen
Udgivet: April 2019

6. klasse fra Vestskolen er indkvarteret på Madlejr i Helnæs By. Sammen med to lærere er eleverne taget på lejrskoleophold fra mandag til fredag, hvor de indgår i et tætpakket program med ”mad, måltid, sundhed og bæredygtighed i centrum”. I denne casebeskrivelse får du et indblik i elevers motivation for madlavning efter et intensivt forløb i madkundskab.

For at undersøge elevers lyst og motivation til at eksperimentere med madlavning, besøger vi som forsker og studentermedhjælper institutionen Madlejr i Helnæs By på Sydvestfyn for at observere en 6. klasse lave mad under instruerende, undersøgende og eksperimenterende rammer. Klassen har gennem en hel lejrskoleuge været udsat for et højintensivt program om madlavning.

Observationerne foreligger nu i form af casemateriale, hvor vi både forsøger at identificere elevernes motivation for madlavning samtidig med, at vi også fokuserer på lærerens stilladsering af madlavningen.

Vi følger i casen en enkelt firemandsgruppe gennem tre scener, først planlægningen kyllingemenu, dernæst dialog om tilberedningen og endelig stegningen af kylling. Bagefter interviewer vi eleverne med henblik på at indfange deres motivation for madlavning.

Du kan læse casen i dens fulde længde på Smag for livets hjemmeside.

Motivationsbegrebet

Vores motivationsbegreb er funderet i forskningsresultater, der peger på fem kilder til elevernes motivation undervisningen (Pintrich 2003):

  • Oplevelsen af mestring (”jeg er i stand til at gøre dette her”),
  • oplevelsen af kontrol (”det er mig, der er årsag til min kunnen, det er ikke andre personers hjælp eller tilfældigheder, der er årsag),
  • oplevelsen af interesse (”det er spændende nyt, og det er anderledes”, nyhedsværdi eller variation),
  • oplevelsen af værdifuldhed (”det er relevant, og jeg kan bruge det”),
  • oplevelsen af mål og ansvar i faglige og sociale aktiviteter, ”jeg kan overskue og vil gennemføre opgaven alene eller i samarbejde med kammeraterne”).

Her kan man selv bestemme

Eleverne siger blandt andet:

Jeg synes, at det er meget spændende, fordi derhjemme, der kan det godt være, at det bliver gjort på en helt anden måde. Hernede lærer vi ret meget om det. Du lærer det helt fra bunden af. Og du får hjælp til det. Du ved lige præcis, hvordan det skal gøres og sådan noget. Så derhjemme eller i madkundskab på skolen, så skal man altid følge opskriften præcis, eller næsten præcis. Her kan man selv bestemme, mere eller mindre, hvor meget der skal i, før det smager godt – og mere eller mindre hvad der skal i.

”Vi synes, det er spændende at eksperimentere med og sådan noget. Hjemme hos mig, der bager vi mest kage. Jeg bager mest kage, men det er jo ikke så sundt. Og at kunne bage sådan et franskbrød – eller måske lave noget frokost til ens familie – det kan også bare være dejligt at få inspiration til.

Casematerialet peger på, hvordan et undersøgende og eksperimenterende aftryk på undervisning kan booste elevernes motivation for madlavning. Desuden lægger materialet gennem studiespørgsmål op til, at hvordan lærere, lærerstuderende og andre interesserede kan kvalificere undersøgende og eksperimenterende dialoger med eleverne.

Casen er lavet i samarbejde med Smag for livet:

Smag for livet er et forsknings- og formidlingscenter, der som et af sine formål har at ”støtte og udfordre smag som en ressource og drivkraft for det gode liv ved at gøre det muligt at sætte ord på smag, vælge efter sin smag og få lyst til at eksperimentere med smag”.