Artikel

Multimodale tekster i erhvervsuddannelserne

Forskellen på de tekster, elever på EUD møder, og de fleste af de tekster, folkeskoleelever møder, er især, at EUD-teksterne ofte kommer fra forskellige arbejdspladser. De er altså ikke på forhånd didaktiserede til en skolekontekst, som de fleste læremidler i skolen er det.

Gør det en forskel? Ja, det vil jeg mene, det gør, og det har jeg blandt andet skrevet om i min ph.d.-afhandling. Tekster fra arbejdspladsen har en anden målgruppe og er derfor skrevet til folk, der allerede er i arbejde. Man har ikke tænkt over, at elever, der stadig er under uddannelse, læser dem, og derfor forudsætter de blandt andet et stort kendskab til det domæne, de er skrevet til, som eleverne ikke nødvendigvis har. Det gør det sværere for eleverne at læse teksterne. De er også meget ofte multimodale, og kræver derfor et stort semiotisk afkodningsberedskab.

Lad mig vise et tekst-eksempel, jeg ynder at bruge. Det er en plakat om sikkerhedsudstyr og dets anvendelse, og den slags plakater hænger faktisk på mange arbejdspladser i forskellige udformninger.

Denne tekst præsenterer forskellige former for værnemidler, men den siger ikke noget om, hvornår og hvorfor, man skal bruge dem. Det ses blandt andet af, at teksten stort set er uden verber. Den er derfor især en påmindelse med reference til noget, ansatte allerede kender til. Men gør eleverne det?

Ikke dem alle i hvert fald, og derfor er det vigtigt, når man arbejder med den slags tekster, at man gør eleverne opmærksomme på, hvilken information de får, og hvad de selv skal vide på forhånd, og hvad de skal bruge den til. De skal også lære, hvordan teksten læses.

Der er betydning i alle dele af teksten og elementernes placering, hvor man blandt andet kan se, at afsender får stor autoritet og betydning gennem sin placering i det, man med analysebegreber fra den systemfunktionelle lingvistik kalder givet og real. Det vil sige en placering, der viser, at afsender er en kendt autoritet med reelle og virkelige hensigter og rettigheder til at mene noget og ville noget med modtageren af teksten.

Systemfunktionel lingvistik – det handler om, hvordan indhold formidles

Den teoretiske baggrund for min analyse af teksten henter jeg, som nævnt, i den systemfunktionelle lingvistik, hvor man som udgangspunkt netop har, at alle dele af teksten har betydning, både tekst, billeder, illustrationer osv. Her ser man på bl.a. de enkelte elementers placering i forhold til hinanden og tillægger dette betydning i forhold til det samlede budskab, der gives gennem tekst og billedindhold (man kan læse mere om dette i Martin og Rose, 2011).

Denne teori, dog især det udviklede analyseredskab, er ikke særlig svært at bruge, og man kunne med fordel inddrage det på erhvervsuddannelserne, så man ikke bare arbejder med teksternes indhold, men også med, hvordan indholdet formidles. Det vil styrke forståelsen af teksterne, og give eleverne en ballast, de kan tage med sig, når de støder på lignende tekster på arbejdspladserne.

Læs mere om systemfunktionel lingvistik (SFL) i forhold til det multimodale