Modul D: Dialog og samling om et indhold

Forfatter: Stig Toke Gissel
Udgivet: Oktober 2020

I dette modul kigger vi på, hvad vi kan forstå ved samarbejde og dialog samt hvordan vi teknisk kan understøtte samarbejde og dialog.

Online-dialog

Vi kan skelne mellem tre typer online-interaktion (Laurillard, 2012):

  • Seminar: Det ligner normal klasserumsundervisning, hvor der er flere elever i det virtuelle dialogrum sammen med underviseren.
  • Vejledning: En eller flere studerende præsenterer og får feedback og udfordres af underviser og/eller medstuderende.
  • Diskussionsgruppen: Dette kan have form som en diskussion om et emne, som ledes af de studerende selv.

Pointerne om dialog gælder ikke kun online-undervisning, men også ansigt-til-ansigt undervisningen. Dog er det måske sådan, at online-undervisningen kan have en tendens til at blive mindre dialogisk, fordi deltagere og underviser ikke er til stede i samme rum?

Når det lykkes for os at engagere de studerende i dialog i et af de tre formater, så opnår vi gevinster på relations- og involveringsmotivation (se Modul B). Men dialogformen muliggør også, at de studerende reflekterer, udvikler egne løsninger og meninger osv.  

Hvis underviseren snakker for meget, så er der selvfølgelig mindre plads til dialog. 

Det gør også en stor forskel, hvad underviseren spørger om. Hvis underviseren stiller lukkede spørgsmål, fx for at tjekke om de studerende har læst eller om de har forstået det, der er blevet fortalt, så afføder det sjældent videre dialog. Typisk så vil læreren jo spørge, en studerende svare og så vil underviseren evaluere svaret som rigtigt eller forkert. 

Stiller man derimod mere åbne spørgsmål, som fx lægger op til, at den studerende reflekterer, vurderer eller anvender noget, så vil flere kunne byde ind med forslag og holdninger, og dialogen vil kunne udvikle sig. 

Når elever undervises gennem diskussion, opfordres eleverne til at udvikle løsninger og meninger gennem samspil og indgå i dialog med hinanden. Laurillard understreger også, at dialogen mislykkes, hvis læreren / tutoren snakker for meget selv, og omdanner ‘læring gennem diskussion’ til ‘læring gennem erhvervelse’. Dette kan for eksempel også ske, hvis grupperne er for store, så eleverne forsvinder i baggrunden og falder tilbage og lytter, i stedet for aktivt at tage del i diskussionen.

Kooperation og kollaboration

I denne video gennemgås forskellen på kooperation og kollaboration: 

Vi ser altså, at når de studerende koopererer, så kan de arbejde uafhængigt af hinanden. Dermed kan de arbejde asynkront (se Modul A). 

Hvis de studerende skal kollaborere, så er vi nødt til at facilitere, at de kan arbejde synkront (se Modul A).

Vi hørte også, at hvis de studerende skal arbejde med en åben opgave eller med at udforme et produkt, som vi ikke kender formen på, så vil kollaboration være det mest hensigtsmæssige. 

I Modul C kan du få inspiration til, hvordan du kan lave åbne opgaver gennem at lade de studerende arbejde med cases, og hvordan du kan etablere et virtuelt værksted. 

Digitalt understøttet dialog og samarbejde

Her får du tips til nogle værktøjer, som kan understøtte, at de studerende byder ind med ytringer eller samarbejder.

Flipgrid er et gratis værktøj, som gør, at alle deltagere kan optage videosvar på opgaver, som underviseren stiller dem. Du kan indstille en tidsramme for svarenes længde, og du kan lægge forskellige baggrundsmaterialer op, som de studerende kan sætte sig ind i for at kvalificere deres svar.

Peergrade giver de studerende mulighed for at give feedback på hinandens opgaver. Det kan frigøre tid til underviseren, men det kan også gøre de studerende mere bevidste om, hvordan de selv laver bedre besvarelser. Den studerende ved ikke, hvis opgave han vurderer, så værktøjet minimerer risikoen for, at sociale dagsordener stjæler billedet fra det faglige fokus.

Padlet er et program, der faciliterer dialog og samarbejde. Man kan fx bruge Padlet til brainstorm, lave en virtuel opslagstavle, chat og til at lave mindmaps. Programmet er nemt at bruge og gør, at alle studerende kommer til orde og byder ind – og kan bruges i seminaret til at danne afsæt for dialog.

Se her, hvordan du kan lave et mindmap i Padlet

Mindmeister er et værktøj, der understøtter, at studerende kan kollaborere om at lave mindmaps og brainstorms. Her er en videoguide til, hvordan I bruger Mindmeister:

Se videoguide

Afsluttende opgave

I skal nu have samlet op på dagens erkendelser og videndele. 

Der er tre krav til, hvordan I som team løser opgaven:

  1. I må ikke tale sammen analogt – dvs. kun kommunikere digitalt. 
  2. Alle skal inddrages i dialogen – både de som er til stede sammen fysisk og de, som sidder hjemme.
  3. I har begrænset tid, og alle skal gerne kunne byde ind enten mundtligt eller skriftlig.  

I må bruge netop de redskaber, I ønsker til at løse opgaven. 

Trin i opgaveløsningen:

#1 Aftal, hvordan I vil organisere jer. Fx i flere grupper eller een stor. Her har I brug for en fælles dialogplatform til at træffe en hurtig, fælles beslutning.

#2 Find ud af, hvilke platforme, I vil bruge til at understøtte jeres dialog.

  • Find et godt redskab til at lade alle deltagere komme til orde. Alle deltagere byder ind.
  • Saml derefter op i mundtlig, synkron dialog på en anden platform.

#3 Aftal, hvem der skal være moderator i den mundtlige dialog.

#4 Formuler regler for jeres dialog.

#5 Gennemfør en konstruktiv og engagerende dialog, hvor I får videndelt og samlet op på dagens erkendelser.