Få adgang til undersøgende undervisningsforløb
På kidm.dk kan du som lærer få adgang til undersøgende undervisningsforløb i dansk og matematik. Forløbene er udviklet i forbindelse med det treårige projekt, Kvalitet i Dansk og Matematik.
172 klasser har været involveret i projektet fra udvikling over pilottest til de endelige forsøg. Nu stiller vi de undervisningsforløb, som vi har udviklet i projektet til rådighed for alle, der har lyst til at arbejde med undersøgende undervisning i dansk og matematik.
Få adgang til hjemmesiden
Forløbene er samlet på hjemmesiden kidm.dk (forkortelsen for Kvalitet i Dansk og Matematik). Siden er opdelt i en matematikdel og danskdel. Matematikdelen er målrettet 4.-5. klassetrin og materialet er lærerhenvendt.
I danskdelen er der imidlertid både en elevdel, hvor eleverne arbejder på selve hjemmesiden, og en lærerdel med lærervejledninger og diverse ressourcer.
Både elevdelen og lærerdelen i dansk er beskyttet af kodeord.
Alle undervisningsforløb er gratis.
Sådan får du adgang til forløbene
Matematikforløbene er åben for alle og kræver ikke login.
Danskforløbene kræver på grund af tekstrettigheder et login. Er du lærer kan du få adgang ved at skrive til os på post@laeremiddel.dk. Skriv din fulde navn samt hvilken skole, du er lærer på, og så sender vi dig hurtigst muligt et login.