Læremidlernes danskfag

Forfatter: Dorthe Carlsen
Udgivet: 2017

Læremidlernes danskfag tegner et billede af danskfaget i grundskolen ved at undersøge fagets didaktiske læremidler.

Bogens empiriske afsæt er en survey-undersøgelse blandt 650 dansklærere, hvor lærerne bl.a. blev spurgt om, hvilke didaktiske læremidler de anvender i deres undervisning, samt hvilket læremiddel de bedst kan lide. På den baggrund kan undersøgelsen vise, hvilke læremidler der er de mest anvendte.

Læremidlernes danskfag

Gennem analyser af de mest anvendte læremidler gives også bud på, hvilket indhold og hvilke didaktiske tilgange der kendetegner læremidlerne. Alt dette samles til en karakteristik af danskfaget, når det anskues gennem de læremidler, lærere bruger hyppigst. Fx konkluderes det, at staveundervisning fylder meget i danskfaget, og at der er meget fokus på færdighedstræning i især indskolingen.

I bogens øvrige kapitler tages fat i enkelte læremidler eller temaer, hvor læremidlerne gøres til genstand for en nærmere analyse. Bl.a. analyserer Kristine Kabel tre af de mest udbredte læremidler til grammatik- og staveundervisning på mellemtrinnet, og Dorte Carlsen ser på, hvordan it gøres til indhold i de to mest udbredte læremidler i udskolingen.

Bogen er redigeret af Jesper Bremholm, Jeppe Bundsgaard, Simon Skov Fougt og Anna Karlskov Skyggebjerg.

Der er i bogen bidrag af:
Jesper Bremholm, Jeppe Bundsgaard, Simon Skov Fougt, Anna Karlskov Skyggebjerg, Bettina Buch, Kristine Kabel, Ulf Dalvad Berthelsen, Morten Tannert, Bergthóra Kristjánsdóttir, Helle Rørbech, Dorthe Carlsen og Christina Matthiesen.

Tilmeld nyhedsbrev
×
Læremiddel-interesseret?

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få nyheder, ny viden og ny forskning direkte i din indbakke.