Teoretisk sprogmodel til analyse af multimodalitet

Forfatter: Bettina Buch
Udgivet: Oktober 2018

Her finder du en teoretisk sprogmodel, som du kan bruge til at komme et lag dybere ned i en analyse af multimodalitet i læremidler. Artiklen her giver et kort overblik og henviser dig til videre læsning, hvis du er interesseret i at udforske sprogmodellen yderligere.

Systemfunktionelle lingvistik, SFL, er en meget avanceret sprogmodel udviklet af Michael Halliday. Kort fortalt går den ud på, at sproget forstås både som et funktionelt og et semiotisk system, hvor der findes konkrete, faktiske tekster, som fx den tekst, jeg har vist her på siden, men også et sprogsystem med regler for sprogets anvendelse.

Halliday beskriver derfor (senere i samarbejde med Mathiesen) sprog i en avanceret teoretisk sprogmodel med flere dimensioner og lag, som både omfatter kontekst, semantik og grammatik (kaldet leksikogrammatik), tilsammen omfattet af begrebet stratifikation, og hvis indbyrdes forhold beskrives med begrebet realisering.

Samtidig opfattes og forstås sprog både som system og som konkrete tekster, et forhold, der beskrives med begrebet instantiering. Forholdet mellem instantiering og realisering kan ses i følgende figur:

Realisering og instantiering, her efter Hasan 2009, s. 169.

Tekstens saliens: de sproglige elementers indbyrdes placering og værdi

Inde for system funktionel lingvistik analyserer man tekstens forskellige elementer og deres indbyrdes placering og værdi, også kaldet saliens. Dette kaldes også for den logiko-semantiske relation, og opdeles i en række forskellige måder, tekstelementer kan organiseres indbyrdes på.

Man kan fx undersøge, hvor på en side de forskellige elementer er placeret, og denne placering har så forskellige værdi. Man taler om centrering eller polarisering, og det handler både om, hvordan elementet er placeret i forhold til centrum og i forhold til horisontale og vertikale linjer, se figuren.

Polariseringen opdeles i en horisontal fordeling mellem i venstre side det Givne og i højre side det Nye, og en vertikal fordeling med det Ideale i toppen og det Reale i bunden.

Begreberne dækker for det horisontales vedkommende det samme, som thema og rhema i sproganalysen, hvor Givet er det allerede kendte, mens Nyt er det, der ikke endnu er kendt for læseren eller som fremstilles som problematisk.

Den vertikale fordeling har udgangspunkt i en antagelse om, at det øverste har en emotionel appel og viser, hvordan noget ideelt kunne være, mens det nederste er mere praktisk og informativt. Ifølge Kress og Van Leuwen er det Ideale det, der har mest saliens.

Ud fra denne simple analysemodel har jeg fx set på den viste tekst:

Litteratur til videre læsning:

Bar-ba. (2014). BAR – Branchearbejdsmiljørådet for Bygge og Anlæg. Hentet fra: http://www.bar-ba.dk/om-bar-ba/

Boeriis, M. (2009). Multimodal Socialsemiotik & Levende Billeder. Institut for Sprog og Kommunikation. Syddansk Universitet, Odense. Hentet fra: http://mortenboeriis.files.wordpress.com/2012/06/multimodal-socialsemiotik-levende-billeder.pdf

Buch, B. (2015). Tekster og genrer på erhvervsuddannelserne – med særligt henblik på overgangen fra grundskole til erhvervsuddannelse. Aarhus Universitet/Aarhus University, Copenhagen.

Buch, B. (2018). Forbered til EUD. Dansk.gyldendal.dk

Hasan, R. (2009). The place of context in a systemic functional model. In M. A. K. Halliday & J. Webster (Red.), Continuum companion to systemic functional linguistics. New York: Continuum.

Kress, G. R. (2012). Materialiseret meningsskabelse: tanker om literacy, læsning og skrivning i konteksten af multimodal kommunikation. Viden Om Læsning, 12(10), 4-15.

Kress, G. R. (2014). Reading, Learning and “texts” in their interaction with the digital media. Viden Om Læsning, 10(16), 56-67.

Martin, J. R., & Rose, D. (2011). Working with discourse: meaning beyond the clause. London: Continuum.