Artikler

Trends i undervisning med digitale redskaber

Der er fuld tryk på digitalisering af danske skoler, blandt andet på grund af Undervisningsministeriets pulje til skolers indkøb af digitale læremidler (Børne- og Undervisningsmisteriet, n.d.). Vi ved da også fra forskning, at betydeligt flere lærere i dag bruger it i undervisningen end tidligere (Bundsgaard, Bindstrup, Caeli, Pettersson & Rusmann, 2019). Men hvordan slår udviklingen igennem på brugen af forskellige digitale redskaber i undervisningen? Er der fx flere, der anvender smart modellerings- og simuleringssoftware, eller slår udviklingen i højere grad igennem i forhold til repetitive digitale læringsspil?

Det har Læremiddel.dk kigget nærmere på med nye analyser af dansk data fra den internationale undersøgelse, International Computer and Information Literacy Study – kendt som ICILS i daglig tale.

I både 2013- og 2018-undersøgelsen fortalte lærerne om deres brug af otte forskellige digitale redskaber i undervisningen ved at svare på følgende spørgsmål: ”Hvor ofte har du i dette skoleår anvendt følgende redskaber i din undervisning?”. Det drejer sig om følgende redskaber[1]:

• Digitale læringsspil
• Regneark (fx Microsoft Excel, LibreOffice Calc, Google Sheets)
• Simulerings og modelleringssoftware (fx NetLogo)
• Kommunikationssoftware (fx E-mail, weblog, Skype, WhatsApp)
• Computerbaserede kilder til information (fx emnerelaterede hjemmesider, encyklopædier, wikis)
• Interaktive digitale undervisningsmaterialer (fx fagportaler, hvor eleverne skal indsætte input)
• Grafik eller tegnesoftware
• Sociale medier (fx Facebook, Twitter)

Når man kigger på lærernes svar i Figur 1, har der særligt været vokseværk i gruppen, der bruger programmer specielt udviklet til undervisning. Det gælder eksempelvis brug af interaktive digitale undervisningsmaterialer (fx fagportaler), som 73% af lærerne brugte i 2013, mens det gælder 88% i 2018. En markant udvikling, som også ligger ud over den statistiske usikkerhed, der er forbundet med stikprøveundersøgelser, hvor man kun spørger et lille udsnit af populationen (illustreret i panelet til højre). Ligeledes er der en stigning i andelen af lærere, som anvender digitale læringsspil i undervisningen. I 2013 brugte 60% af 8. klasselærerne digitale spilformater, hvilket er vokset over den femårige periode til cirka 70%. Stigningen ligger også ud over den statistiske usikkerhed.

Flere udviklingstendenser

Tre andre udviklingstendenser falder i øjnene. Computerbaserede informationskilder såsom Wikipedia bruges i 2018 af stort set samtlige lærere i undervisningen (93%). Dette høje tal dækker over en stigning på otte procentpoint siden 2013. Ligeledes skinner det igennem, at flere lærere – en stigning fra 35% til 45% – gør brug af regneark i undervisningen. Endeligt er det bemærkelsesværdigt, at der er sket et lille men signifikant fald i andelen af lærere, der bruger kommunikationssoftware i undervisningen.

Omvendt er der ikke tegn på, at flere lærere bruger simulerings- og modelleringssoftware, som ofte betragtes som matematik- og naturfagsegnede, ligesom brugen af grafik- eller tegnesoftware, som fx både kan finde anvendelse i naturfaglige fag og billedkunst, er uændret. Resultaterne fra stikprøverne tyder på en stigning i brug af sociale medier (fx Facebook, Twitter eller Instagram), men dette resultat kan ikke udelukkes at skyldes statistisk tilfældighed. Med andre ord kan vi ikke fastslå, at flere lærere bruger sociale medier i undervisningen i 2018 end fem år tidligere.

Udviklingstrends på tværs af alder

Disse udviklingstrends gælder i nogen grad på tværs af alder. Det kigger vi nemlig på i Figur 2, som viser udviklingen i brug af redskaber blandt hhv. lærere i aldersgruppen ”-39 år” og ”50+ år”. I figuren viser prikken, om flere eller færre lærere bruger et redskab i en specifik aldersgruppe. Venstre og højre margin viser procentandelen, der bruger et redskab i 2013 (venstre) og 2018 (højre).

Blandt yngre såvel som ældre lærere er der en voksende andel, der anvender computerbaserede kilder til information samt interaktive undervisningsmaterialer (fx fagportaler). Men det fremgår også, at den voksende brug af digitale læringsspil og regneark kun gælder hos de yngre lærere. Blandt de yngre lærere er der 12 procentpoint flere i 2018, der bruger digitale læringsspil i undervisningen, imens skiftet er på 16 procentpoint, når det kommer til at anvende regneark. Der er tegn på et positivt ryk blandt lærerne på 50+ mht. digitale læringsspil, men dette kan skyldes statistik tilfældighed. Det skal dog bemærkes, at stort set lige mange yngre og ældre lærere anvender digitale læringsspil i undervisningen anno 2018, så de yngre lærere har altså lukket gabet over de fem år.

Fagspecifikke spor i udviklingen af brugen af digitale redskaber

Udviklingen i lærernes brug af digitale redskaber følger desuden tydeligt fagspecifikke spor. Det fremgår af Figur 3 hvor lærere, der underviser i hhv. dansk og matematik, sammenlignes.

Den øgede brug af digitale læringsspil og regneark forekommer kun i matematik, hvor andelen, der bruger digitale læringsspil, er øget fra 61 til 73%, og mht. regneark er andelen vokset fra 69 til 83%. Samtidig er det bemærkelsesværdigt, at vi heller ikke finder en ændring i brug af grafik- eller tegnesoftware og simulerings- og modelleringssoftware, når vi kun zoomer ind på matematiklærerne. Modsat ser vi, at det er lærerne i dansk som har omfavnet brugen af interaktivt undervisningsmateriale og computerbaserede informationskilder de senere år. Her har der været et særdeles stort ryk i andelen, der bruger de interaktive undervisningsmaterialer i undervisningen (20 procentpoint), mens brugen af Wikipedia og andre computerbaserede informationskilder er vokset syv procentpoint, fra 88% til 95%.

Perspektivering

Hvis vi inddeler ICILS’ kategorier over læremidler i hhv. didaktiske, funktionelle og semantiske læremidler (Hansen, 2010), så kan vi se, at det især er brugen af de digitale, didaktiske læremidler, der er vokset. Således ser vi en fremgang i brugen af interaktive digitale undervisningsmaterialer (fx fagportaler) og digitale læringsspil. Den øgede brug af fagportaler er ikke overraskende, bl.a. set i lyset af de fælleskommunale indkøbsaftaler om fagportaler og tendensen bekræftes i andre undersøgelser (se fx Bundsgaard, Buch & Fougt, 2017). Den øgede brug af digitale læringsspil, som typisk vil være trænende læremidler, bekræftes bl.a. af Gissel & Skovmands (2018) kortlægning af læreres brug af digitale, didaktiske læremidler, hvor langt de fleste af de anvendte læremidler havde trænende træk.

Kategorien computerbaserede kilder til information kan dække over mange typer tekster, men fælles for dem er, at de er semantiske læremidler, dvs. at de ikke er udviklet specifikt med undervisning for øje. Den øgede lærerinddragelse af computerbaserede kilder til information i undervisningen er interessant. Blikstad-Balas (2016) undersøgte norske gymnasieelevers holdning til at bruge Wikipedia som informationskilde i deres faglige arbejde og fandt, at eleverne foretrækker at hente information fra Wikipedia frem for det didaktiske læremiddel, som læreren ellers havde udvalgt. Samme skepsis i forhold til informationerne på enhver anden hjemmeside på nettet vil kunne anskues som en central ingrediens i digital dannelse.

Artiklen af Blikstad-Balas henviser også til forskning, der peger på en udbredt skepsis hos lærere i forhold til at bruge netop Wikipedia i undervisningen, men fremgangen i danske læreres brug af sådanne kilder kunne tyde på, at lærere (ældre som yngre) og elevers præferencer er kommet lidt tættere på hinanden, især i danskfaget. En nylig undersøgelse af dansklæreres læremiddelbrug i 7. klasser viste, at lærerne inddrager en bred vifte af didaktiske, semantiske og funktionelle læremidler i deres undervisning, og at den traditionelle lærebog bestemt ikke står alene i danskundervisningen (Gissel, Buch, Carlsen & Skov, 2021).

Rapporten ”Indsatsen for it i folkeskolen – evaluering” (Rambøll, 2018) viser, at lærere i højere grad oplever positive pædagogiske effekter af at inddrage ikke-didaktiske (herunder funktionelle) læremidler end didaktiske. Lærerne oplever, at ikke-didaktiske læremidler tilfører undervisningen autenticitet, understøtter elev-til-elev læring samt bidrager til motivation og undervisningsdifferentiering. Derfor kan det undre, at vi ikke i ICILS-data finder en større fremgang i brugen af værktøjsprogrammer i undervisningen.

[1] For fem af de nævnte redskaber er der små forskelle i eksemplerne nævnt i parenteser imellem 2018- og 2013-undersøgelsen. Vi vurderer, at dette har marginal betydning for lærernes svar.