Lærerfaglige analyser

Forfatter: Stig Toke Gissel
Udgivet: 2024

Den lærerfaglige analyse af en tekst danner baggrund for lærerens planlægning og dermed valg af aktiviteter i et undervisningsforløb. I denne bog “Lærerfaglige analyser” får du en grundig analyse af tekster, en vurdering af tekstens tilgængelighed for elever og en skitse til et undervisningsforløb med teksten i centrum. Bogen er redigeret af Bodil Nielsen og udkommet ved Hans Reitzels Forlag.

Bog: Lærerfaglige analyserI denne bog er der blandt de mange mulige teksttyper, som kan indgå i danskundervisning, valgt disse: erindring, billedbog, novelle, digt, podcast, kortfilm, hjemmeside, nyhedsartikler og læremiddel. Bogens forskellige forfattere skriver om en tekst inden for hver deres teksttype. Mange andre tekster kunne have været valgt. Nogle af teksterne er egnede til undervisning i de yngste klasser, andre i de mellemste og andre igen i de ældste, men teksterne er eksempler, og analysen kan bruges som inspiration til analyse af andre tekster på andre trin.

Stig Toke Gissel har skrevet et kapitel i bogen om lærerfaglige analyser af didaktiske læremidler. Er du interesseret i at læse mere om didaktiske læremidler, kan du finde en uddybende artikel samt video her.

Lærerstuderende kan bruge disse kapitler som inspiration, når de selv skal lave lærerfaglige analyser som en del af danskundervisningen eller en prøve i uddannelsen. Eller når de forbereder og varetager undervisning i praktikken og senere i egen praksis som uddannede lærere.

Køb bogen her

 

Fakta om bogen

ISBN: 9788702409390
Udgave: 1
Udgivelsesdato: 15. marts 2024
Sider: 175
Forfattere: Simon Skov Fougt, Stig Toke Gissel, Lisa Marie Henderson, Joy Rebekka Lieberkind, Carsten Frank Madsen, Torben Mundbjerg, Bodil Nielsen, Conni Hesel Rickmann og Dorte Vang Eggersen
Redaktør: Karen Lise Søndergaard Brandt

Tilmeld nyhedsbrev
×
Læremiddel-interesseret?

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få nyheder, ny viden og ny forskning direkte i din indbakke.