Tina Hejsel er uddannet lærer og har flere års erfaring med undervisning i udskolingen samt udarbejdelse af læremidler. Hun har altid været optaget af at inkludere de aktuelle tekster i undervisningen – særligt dem, som kan skubbe til elevernes kommunikationskritiske kompetence. De seneste år har hun udvidet sin lærergerning med en kandidatuddannelse, og kan derfor kalde sig cand.pæd. i didaktik med særligt henblik på dansk. Hendes nye dagligdag foregår hos UC SYD, hvor hun er ansat som adjunkt ved Videreuddannelsen med fokus på it-didaktik, teknologiforståelse og digitale læremidler.
Multimodalitet på skemaet
Udgivet: 2018
Når vi som undervisere forbereder undervisning, forholder vi os blandt andet til forskellige styredokumenter for at opsætte læringsmål. I den sammenhæng kan vi flere steder møde begrebet multimodalitet, men hvad dækker det begreb over (kort fortalt), og hvordan kan vi konkret arbejde med multimodale tekster i en undervisningspraksis?
Sammensatte tekster
Skærer vi helt ind til benet, kan multimodale tekster forklares som sammensatte tekster. En modalitet er lig en repræsentationsform, en ”tekstdel” eller en “måde at udtrykke sig på”, og kan være et billede eller tekst/skrift, lyd, musik, gestik, modeller/diagrammer og så videre. Ofte indgår flere modaliteter i samme tekst, deraf begrebet multi, som betyder “mange” eller “flere”.
Arbejder vi fx med reklame eller en hjemmeside, vil den bestå af både lyd, billede og tekst på samme tid, og derfor er det en multimodal tekst. Multimodale tekster skaber således mening på andre måder end tekster, der kun benytter sig af én modalitet, og kan være fiktive såvel som faktiske tekster samt blandingsformer.
Ofte er de forskellige dele (modaliteter) af teksten valgt med omhu af afsenderen. Hver modalitet har sine fordele og begrænsninger, og det giver mulighed for at skabe og styrke forskellige betydninger ved bevidst brug af modaliteters samspil i en tekst. For eksempel kan lyden have en særlig effekt og betydning for teksten, det samme gælder fx valg af billeder og deres beskæring. Alle de forskellige dele spiller sammen og udtrykker en kombineret tekst med et samlet budskab.
Medtages en tekst i undervisningen er det muligvis for at arbejde med tekstens budskab og tema, og nogle gange kan det være en kompleks opgave at gennemskue teksten, da den er sammensat af mange modaliteter, udtryk og virkemidler. Derfor kan det være både nødvendigt og interessant at arbejde med tekstens dele hver for sig, for til sidst at opnå en samlet forståelse til en videre tolkning. Det arbejde kræver, at eleverne kan lokalisere tekstens forskellige betydningsbærende dele for at kunne gå i dybden.
Spørgeramme til arbejdet med multimodale tekster
I styredokumenterne står der ikke direkte, at eleverne skal kunne analysere og fortolke multimodale tekster, der nævnes i stedet, at eleverne skal kunne “undersøge samspillet mellem genre, sprog, indhold og virkelighed” samt at kunne “undersøge teksters flerstemmighed” (se emu.dk under faget Dansk). Flere forskere* mener, at eleverne skal kunne analysere multimodale tekster, da det vil skabe en mere effektiv kommunikation, når eleverne er bevidste om og forstår, hvordan multimodale tekster fungerer.
Ud fra ovenstående forklaring om sammensatte tekster plus målformuleringer om elevers evne til at undersøge teksters flerstemmighed, præsenteres nedenstående spørgeramme som inspiration til arbejdet med multimodale tekster i undervisningen. Spørgsmålene er ikke listet i en prioriteret rækkefølge, der kan tilføjes og fjernes indhold efter behov.
Forhåbentlig kan den præsenterede spørgeramme danne afsæt for at tilgå multimodale teksters fortælleunivers fra flere vinkler. Kan vi nærme os, at eleverne lærer at gennemskue hensigten med de mange sammensatte tekster, opnår vi måske, at de kan navigere i det multi-komplekse sprog, de konstant er udsat for, og som influerer dem.
* Se bl.a. teoretikere som G. Kress (2010), A. Løvland (2010), Lorentzen & Fougt (2016) og Maagerø & Tønnesen (2017).
