Gruppearbejde

Udgivet: 2021

Denne bog omhandler gruppearbejde og er en værktøjsbog til lærere, lærerstuderende og undervisere med fokus på at komme med konkret materiale til, hvordan grupper kan “spille hinanden gode”.

Bogudgivelse: Gruppearbejde

Bogens indhold

I op mod halvdelen af skoletiden arbejder elever i par eller i grupper. Eleverne ”spiller hinanden gode”, pointerer lærere, og andre gange er gruppearbejde ”noget af det, der kan give allermest kaos, hvis man ikke ved, hvad man laver”. Med bogen her får du værktøjer, der gør, at du ved, hvad du laver – og du ved, hvordan du kan hjælpe grupper med at spille hinanden gode.

Bogen går den pædagogiske hverdag i møde idet den stiller skarpt på konkrete situationer i undervisningen samt analyserer dilemmaer og peger på handlemuligheder.

Bogen indeholder centrale begreber som fx rammesætning, rytme og differentiering, forudsætninger for gruppearbejde, gensidig positiv afhængighed, stilladsering og dialog, normer, roller og positioner, anerkendelse og socialt klima, formativ og summativ evaluering af gruppearbejde.

Gruppearbejde henvender sig til lærere, lærerstuderende og undervisere fra alle områder – også videregående uddannelser – der gør erfaringer med at skulle at organisere, vejlede og intervenere i gruppearbejde.

 

I bogen er der bidrag af:

  • At rammesætte og diffentiere gruppearbejde af Peter Brodersen
  • At sammensætte grupper til produktivt samarbejde af Thomas R. S. Albrechtsen
  • At vejlede grupper på indhold og proces af Stig Toke Gissel og Thomas Illum Hansen
  • Lærerens arbejde med gruppeprocesser af Karsten Agergaard
  • At evaluere gruppearbejde af Thomas R. S. Albrechtsen

Bogen er redigeret af Peter Brodersen og er udgivet på Hans Reitzels Forlag.

Tilmeld nyhedsbrev
×
Læremiddel-interesseret?

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få nyheder, ny viden og ny forskning direkte i din indbakke.