Artikel

Men hvad skete der så?!? Fortæl historier med ChatGPT

AI-drevne chatbots som ChatGPT har det sidste halve år forbløffet verden med deres evne til at generere tekst i alle mulige genrer. De chatter med brugerne med en fleksibilitet og i et sprog, der kan gøre det svært afgøre, om man faktisk chatter med en person eller en maskine, de kan skrive eksamensopgaver, der skaber bekymring for plagiat, og flere og flere industrier afprøver chatbots som hjælpemidler i forskellige kreative processer.

Men hvor gode er de egentlig? Kan de, ud over at skrive overbevisende (om end ikke altid faktuelt korrekt) om mange forskellige emner, også skrive på en måde, der bevæger os? Eller skræmmer os? Eller bare på en eller anden måde griber os?

Det kan du arbejde med i sprogundervisningen og på én gang træne dine elevers skriftlige fremstilling og samtidig få eleverne til at reflektere over, hvor gode sprogmodellerne i grunden er til at skrive på en måde, der fænger os – og ikke mindst hvilke virkemidler, der i virkeligheden fanger vores interesse.

Øvelse: Skriv en historie i samarbejde med botten

I denne øvelse skal eleverne og botten skrive en historie sammen, hvor de på skift skriver et afsnit. Når de skriver deres egne afsnit, vil de ikke kunne undgå at danne sig forestillinger om, hvordan fortællingen vil kunne fortsætte. Når disse forestillinger bliver mødt af bottens output, vil de måske opleve, at maskinen gør noget andet, end de selv ville have gjort. Måske overraskes de, eller de skuffes eller frustreres.

Hvis vi beder dem bemærke og reflektere over deres reaktion på bottens output, bliver de måske også i stand til at bemærke, hvordan botten arbejder med den ramme, de har givet den.

Sæt rammen

1. Hvis eleverne ikke kender berettermodellen, kan du introducere den til dem – ellers er her en lejlighed til at minde dem om den.
2. Lad eleverne finde sammen i mindre grupper på to eller tre.
3. Bed dem beslutte, hvilken litterær genre de ønsker at skrive en historie i.
4. Bed dem overveje, om genren har nogen kendetegn i form af de følelser, de typisk vækker i læseren. Gysere vækker fx følelser af foruroligelse og frygt eller uhygge, horror vækker følelser chok, frygt og væmmelse, komedier får os til at le og så videre.

Prompt botten

5. Botten er nødt til at vide, hvad den skal. Som forberedelse til øvelsen kan man derfor føre en lille samtale med den, hvor man fodrer den med de forudsætninger og begrænsninger, man ønsker, at den skal arbejde indenfor.

Begynd at skrive

6. Nu kan eleverne gå i gang med at skrive første afsnit i fortællingen, fx en gyserhistorie.

Reflekter

7. Undervejs kan eleverne begynde at diskutere, hvad botten gør godt, og hvad den gør mindre godt. I eksemplet herover kan man fx se, at mit forsøg på at skrive et godt anslag bliver ignoreret fuldstændig af botten, der går ret direkte i gang med at introducere hviskende stemmer og hamrende hjerter.

Diskuter

8. Som afslutning på øvelsen kan du lægge op til diskussion af, hvad det mon er, menneskelige forfattere kan, som botten ikke kan (endnu)?