Status på projekt om Lærervejledningen: Design, brug og virkning

I et interview med leder af Læremiddel.dk, Stig Toke Gissel, giver han en status på, hvordan det går med projektet om lærervejledningen. Projektet er over halvvejs og der er nu fokus på at indhente data om brug af lærervejledninger i tre forskellige fag.

Herunder kan du læse, hvor langt forskerne er i projektet og hvad de indtil videre har fundet frem til og hvorfor.

I projektet om lærervejledningen har forskerne tre fokuspunkter:

1. Forskerne vil finde frem til, hvad der foreligger af eksisterende forskning om lærervejledninger.
2. De vil se på, hvordan lærervejledningerne aktuelt tager sig ud i Danmark i tre forskellige fag – dansk, kristendom og historie. Og om der er ligheder og forskelle i disse tre fag på tværs af hinanden bl.a. i forhold til om læremidlerne er digitale eller analoge.
3. Forskerne vil komme med bud på, hvordan en lærervejledning, der matcher lærernes aktuelle behov og situation, kan tage sig ud.

Stig Toke Gissel fortæller:

Den begrænsede forskning der dog findes om lærervejledningen beskriver fx, at det er vigtigt, hvilke læremidler de lærerstuderende bliver præsenteret for som nyuddannede. Måden de underviser på bliver præget af de læremidler, som de benytter sig af. På den måde kan man forestille sig, at lærervejledningen vil have stor betydning for den nyuddannede. Forskerne bag undersøgelsen konkluderer også, at det er vigtigt, at læremidlerne derfor giver bud på, hvordan lærerne skal håndtere læremidlet, og hvad der skal være fokus på i undervisningssituationen med eleverne — og hvorfor.

Minimal lærervejledning på digitale fagportaler

Ved et nærmere tjek på de nye digitale fagportaler, som er et udbredt værktøj til undervisningen i folkeskolen i øjeblikket, har forskerne bag projektet fået øje på, at det er minimale lærervejledninger, der er tilknyttet læremidlerne.

Ofte er det en minimal brugsguide, som læreren meget hurtigt kan sætte sig ind i, men som ikke præciserer, hvad det fx er for et syn på fagdidaktik, som dette læremiddel repræsenterer, hvad det er, vi vil med eleverne og hvorfor. Der er ofte målangivelser tilknyttet, en kort præsentation af forløbet og et par opmærksomhedspunkter. Stig uddyber:

Hvorfor er projektet vigtigt netop nu?

Projektet er bl.a. vigtigt lige nu, fordi de digitale fagportaler har minimale lærervejledninger tilknyttet læremidlerne.

Stig fortæller, at antagelsen går på, at forlagene måske ikke gør så meget ud af lærervejledningen til læremidlerne på de digitale fagportaler, fordi de ved, at lærerne alligevel ikke læser dem. Stig uddyber, at grunden til dette kan være, at forløbene er meget selvinstruerende, så der ikke er behov for den ekstra viden. Men på den baggrund ender lærerne med at misse den fagdidaktiske dialog og refleksion, der kan ske mellem læremiddelproducenter og lærere. Og dermed vil læremidlet heller ikke fungere efteruddannende mere, hvor læreren kan lære nye metoder, som måske ikke fandtes den gang de blev uddannede eller får indsigt i nye bud på, hvordan tingene kan gøres, som lærerne måske ikke kender til i forvejen.

Derudover er projektet også vigtigt, fordi det er interessant at finde ud af, hvordan man kan designe læremiddelprodukter, så de bliver brugt mere og passer til det, som lærerne efterspørger og ønsker. Dette findes der endnu ikke forskning på, hvorfor Stig Toke Gissel samt den resterende gruppe af projektdeltagere gerne vil forske videre i netop denne del.

Bud på fremtidens lærervejledning

Når man kigger i lærervejledningen til de analoge læremidler, er der udformet en grundig og fyldestgørende vejledning med både formål, metode, teoretiske og forskningsmæssige belæg sideløbende med en grundig vejledning med forklaringer på, hvorfor og hvordan læreren skal gribe forløbene an. Denne lærervejledning kan måske virke som lidt af en mundfuld for lærerne, der i forvejen har travlt og som i dag ikke har lige så meget forberedelsestid, som de tidligere har haft. Derfor ønsker forskerne med dette projekt at komme med et bud på en tidssvarende lærervejledning, der omfavner de forudsætninger, som lærerne arbejder under nu.

Så hvordan skal en lærevejledning fungere optimalt, så også en travl lærer kan lade sig inspirere til at gøre noget bestemt eller til at overveje noget bestemt? Stig fortæller, at det fx kan være en mulighed at lave lærervejledningen om til podcastformat, så læreren fx kan høre det i bilen eller toget på vej til arbejde. Det kunne også være mindre videoer eller tips undervejs i forløbene, som læreren kan folde ud. På den måde vil læreren kunne danne sig et overblik over, hvad det er, der skal samles op på nu, og hvad eleverne gerne skulle få ud af læremidlet. Alt dette således at der sker en kommunikation fra læremiddelproducent til lærer mere løbende og mindre omfattende og dermed også mindre uoverskueligt.

Stig pointerer desuden:

Stig tilføjer til slut en personlig oplevelse med lærervejledningen, idet han som tidligere lærervikar stod med fag, han ikke havde nok fagligt kendskab til. Han støttede sig derfor til lærervejledningen, som spillede en markant rolle for hans undervisning. Han har således et helt klart mål med dette projekt om at sikre, at lærerne får den inspiration og indsigt i læremidlet, som han selv fik, gennem lærervejledningen.

Det er målet, at udformningen af fremtidens lærervejledning skal ske i et samarbejde forlagene, som har stor ekspertise inden for at designe læremidler, som er både brugervenlige og passer til lærernes behov.